Socialistisk Arbejderavis
Nr. 75 – November 1991 – side 7
Marxisme i hverdagen
Nationalismens rødder
Martin B. Johansen
Stalinismens fald i Østeuropa og Sovjet er blevet fulgt op af et enormt frembrud af nationale modsætninger.
Også i resten af verden spiller nationalismen fortsat en magtfuld rolle – tilsyneladende uanfægtet af, at kapitalismen i årevis har udviklet sig i retning af stigende internationalisering og nedbrydning af grænser.
Men hvor kommer nationalismen fra – er det noget medfødt, at vi skal “elske vores land”, vores regering, vores hjemlige kapitalister?
De fleste, ikke mindst højrefløjen, tager det for givet, at nationens interesser må komme først. Betalingsbalancen er vigtigere end sygehuse.
Men set i et større historisk perspektiv så er nationalismen faktisk et ret nyt fænomen. Mennesker har levet i flere hundredtusinde år i små nomadestammer uden nogen form for statsapparat overhovedet. Og da stammerne på grund af udviklingen af landbrug begyndte at slå sig ned, så organiserede de sig omkring små bysamfund, ikke nationer.
Ser man på et verdenskort fra år 200 f.v.t. så var det meste af Europa og Asien inddelt i fem store imperier – de nationer, vi kender i dag, eksisterede simpelt hen ikke.
Der er heller ikke særlig megen lighed mellem nutidens nationer og middelalderens fyrste-, konge- og kejserdømmer. Grænserne gik nogle helt andre steder. Og det er et vigtigt kendetegn, at de mange krige i middelalderen ikke blev udkæmpet mellem fx danskere og svenskere, men mellem den danske konges lejesoldater og den svenske konges ditto.
Selv om det danske kongehus på det formelle plan har regeret Danmark i over 1000 år, så var kongen i århundreder ikke den suveræne magt. Kongehuset måtte slås mod adelen og kirken om magten og allierede sig på kryds og tværs med fyrster, biskopper og kejsere i hele Nordeuropa i den magtkamp.
Omvendt følte de menige undersåtter heller ikke nogen speciel loyalitet overfor den danske stat. De identificerede sig snarere med deres by eller egn, ikke mindst fordi de færreste af dem nogen sinde så andet end deres fødeegn.
Nationalstaten
Den moderne nationalstat er et produkt af kapitalismen. Den opstod først i løbet af 1700- og 1800-tallet, fordi de fremstormende kapitalistklasser havde brug for at etablere et stabilt hjemmemarked med ensartede forhold omkring sprog, valuta og lovgivning.
Som ideologi opstod nationalismen på grund af, at det nye bourgeoisi havde brug for at mobilisere de undertrykte klasser – bønder, håndværkere, arbejdere – i kampen mod det gamle feudaladel.
En ideologi som nationalismen passede fint til denne opgave. Fordi nationalismen understreger enheden og de fælles interesser mellem alle klasser inden for et bestemt territorium.
Nationalisme og imperialisme
Sammen med nationalismen kom en bevidst fremelskelse og opfindelse af “den nationale arv”, så det ny borgerskab kunne betragte sig selv som en forlængelse af den ægte fædrelandskærlighed. Den danske “guldalderkunst” i starten af 1800-tallet og senere Grundtvig er eksempler på dette.
Denne udvikling har i større eller mindre grad præget alle de nationer, der har præget den moderne historie. Og det er værd at huske på, at nogle af dem, fx Tyskland og Italien, først blev samlet som nationer i sidste halvdel af 1800-tallet.
Den moderne nationalisme svarer i bund og grund til den borgerlige nationalisme i det 18. og 19. århundrede. Men den er også et svar på to andre vigtige forhold: imperialismen og arbejderklassens kamp.
Imperialismen havde i løbet af 1800-tallet spredt sig ud over hele jordkloden, og omkring år 1900 var næsten hele verden delt op mellem en håndfuld kolonimagter.
Men imperialismens undertrykkelse i kolonierne fremkaldte uundgåeligt modstand, og efterhånden som den kapitalistiske udvikling rodfæstede sig i kolonierne, så tog modstanden form af borgerlig nationalisme. Og den form for nationalisme har sat sit præg på de nationale befrielseskampe, der har været et af de vigtigste kendetegn ved det 20. århundrede.
Samtidig med imperialismen voksede der en arbejderklasse frem i alle lande, og her har nationalismen været et vigtigt våben for kapitalisterne til at afspore arbejderklassens kamp mod undertrykkelsen.
Nationalismen bruges til at bilde arbejderne ind, at landets konkurrenceevne er vigtigere end arbejdernes pengepung. Arbejderne skal ikke solidarisere sig med andre landes arbejdere, men arbejde hurtigere og billigere.
Det er denne forståelse af de historiske rødder, der ligger bag den marxistiske forståelse af nationalismen.
Det forklarer hvorfor marxister aldrig accepterer nogen form for nationalistisk ideologi. Det forklarer også, at nationalismen ikke skal ses som noget evigt, men som et fænomen, der er bundet til et bestemt udviklingstrin i historien og klassekampen.
Derfor er der ikke noget selvmodsigende i, at vi på den ene side er imod nationalismen, samtidig med, at vi forsvarer folks ret til national uafhængighed, hvad enten det drejer sig om Lithauen, Kroatien eller Irland.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed