Socialistisk Arbejderavis
Nr. 79 – Marts 1992 – side 11
SD under besættelsen
Samarbejde frem for alt
Ellen Christensen + Jan Storgaard
“Det er mit indtryk, at Tyskland har visse planer, der ikke blot sigter efter øjeblikkelige nyordninger, men efter en blivende europæiske nyordning ... Denne nyordning vil kræve et samarbejde inden for Europa, og linjen vil være den fra Tyskland kendte planøkonomi, der sikkert rummer betydelige fordele frem for planløshed, som har været rådende hidtil som bestanddel af det liberalistiske samfund.”
Stauning i Studenterforeningen, 8. marts 1941
Det er i nøden, man skal kende sine venner. Den gamle sandhed kom arbejderklassen til at erfare under anden verdenskrig.
Socialdemokratiet havde været det ledende regeringsparti hele vejen gennem 1930’erne og nåede en stemmemæssig opbakning, der nærmede sig de 50%.
Og ved den tyske besættelse blev der dannet en såkaldt samlingsregering med bred politisk deltagelse under socialdemokratisk ledelse.
Regeringens politik over for tyskerne var lige fra starten – “samarbejde frem for modstand”. Den danske hær gjorde kun spag modstand, og befolkningen blev beordret til at bevare roen og passe sit arbejde.
Et klart mål
Socialdemokratiet havde et klart mål med sin politik: at bevare de faglige organisationer og partiet intakt. Og det var villigt til at gå meget langt for at nå dette mål.
Allerede i 1930’erne havde Socialdemokratiet vist sin samarbejdsvilje over for Nazityskland ved at udlevere tyske politiske flygtninge til koncentrationslejre og dødsdomme. Nu viste partiet sin vilje ved at forsøge at tryne den danske arbejderklasse.
Første trin var et angreb på arbejdernes lønninger. Metoderne var strejkeforbud, suspension af dyrtidsreguleringen og afgørelse af overenskomster i forligsnævnet. Angrebet lykkedes så godt, at befolkningens velstand målt i forbrug i 1942 var faldet til 75% af niveauet i 1939.
Næste trin var at presse arbejdsløse til at tage arbejde i Tyskland. Metoden var enkel: den arbejdsløse mistede sin understøttelse, hvis hun/han nægtede at tage anvist arbejde i Tyskland. I slutningen af 1941 var der 35.000 tysklandsarbejdere.
Kammerater med nazisterne
Efter Tysklands angreb på Sovjetunionen i juni 1941 blev kursen over for kommunisterne skærpet. Dels blev 350 kommunister interneret, delvist på tyskernes forlangende, men overvejende på de danske myndigheders eget initiativ.
De resterende faglige kommunister blev presset ud af fagforeningerne via en opfordring fra De samvirkende Fagforbund (DsF, i dag LO).
DsF’s forhold til tyskerne var kammeratligt. Der blev således arrangeret 3 studierejser til Tyskland i løbet af 1940 og 41. Efter rejserne var der sammenkomsterne med den nazistiske Arbejdsfront. Frem til 1943 var der ingen opposition til samarbejdspolitikken inden for Socialdemokratiet.
Men med Tysklands nederlag ved Stalingrad i vinteren 1942-43 ændrede stemningen i den danske befolkning sig.
Forberedte sig på efterkrigstiden
En række provinsbyer blev genstand for omfattende strejker i løbet af sommeren 1943. Samarbejdsregeringen blev tvunget til at gå af.
Sabotagerne tog til, København gjorde oprør med den såkaldte folkestrejke i juni 1944. Kommunisterne var særdeles aktive i begge dele. Fra nu af begyndte Socialdemokratiet at forberede sig på efterkrigstiden.
Forberedelserne bredte sig over tre felter.
For det første opbyggede Socialdemokratiet Den danske Brigade i Sverige sammen med officerer fra det opløste militær.
På sit højeste havde Brigaden 43.000 mand i Sverige, forsynet med våben af den svenske (socialdemokrademokratiske) regering.
Formålet var entydigt at have en reserve, der kunne sættes ind mod den indre fjende efter krigsafslutningen. Den indre fjende var naturligvis kommunister og revolutionære arbejdere.
Reformkrav
For det andet gik Socialdemokratiet i gang med at udarbejde et nyt program, ”Fremtidens Danmark”, der stillede nogle radikale reformkrav. Formålet med det var at forsøge at dæmme op for venstreoppositionens voksende tilslutning.
For det tredje indgik Socialdemokratiet i forhandlinger med undergrundsregeringen, Frihedsrådet, om fordeling af regeringsposterne efter krigen.
Atter en gang blev det bevist, at Socialdemokratiets mål først og fremmest er at bevare kapitalismen.
Revolutionære kræfter stækket
Krigsafslutningen i Danmark rummer historien om arbejderklassens spildte muligheder og manglen på et revolutionært alternativ.
Der fandtes i arbejderklassen en udbredt vilje til forandringer. Sommeren 1945 blev præget af omfattende kampe, hvor der blev rejst krav om mærkbare forbedringer af levestandarden og et opgør med de tidligere samarbejdspolitikere.
I kraft af sin indsats i modstandskampen og den røde hærs store andel i de allieredes militære sejr over nazismen nød DKP stor velvilje bredt i den danske befolkning.
Men partiet var samtidig underlagt den stalinistiske udenrigspolitik, der krævede, at der ikke blev lavet revolution i Danmark.
I stedet var deres mål at skabe et kapitalistisk styre i Danmark, der ikke var alt for fjendtligt over for Sovjetunionen. DKP indgik derfor i sammenslutningsforhandlinger med Socialdemokratiet. Dermed var DKP med til for alvor at stække de revolutionære kræfter.
Det danske socialdemokrati kom ikke til at slå oprørske arbejdere ned med rå våbenmagt, som det tyske socialdemokrati gjorde det i 1918-19, men viljen til at gøre det – hvis det var nødvendigt – var til stede.
Vækst og udbytning
Socialdemokratiet var blevet voldsomt kompromitteret i kraft af deres samarbejdspolitik. Men i 1947 havde de genvundet deres vælgermæssige opbakning fra før krigen.
Dermed var vejen banet for kapitalismens vækst i efterkrigstidens Danmark. Med øget udbytning af arbejderklassen gennem rationaliseringer og tidsstudier til følge.
I en række artikler vil Socialistisk Arbejderavis tage landets største arbejderparti, Socialdemokratiet under kritisk behandling, beskrive dets historie og aktuelle problemer. Artiklerne er skrevet af Ellen Christensen og Jan Storgaard.
Billedtekst:
Socialdemokratisk delegation på besøg i børnehave – i Tyskland foråret 1941
Se også:
SAA 75: Socialdemokratiets krise: Et parti under ombygning
SAA 76: Når SD bestemmer
SAA 77: Socialdemokratiet blev dannet i 1871: Hvor røde var de?
SAA 78: Da SD reddede magthaverne
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed