Socialistisk Arbejderavis
Nr. 80 – Marts 1992 – side 2
Nej til fremmedhad
Ole Mølholm Jensen
Voksende social elendighed giver fascisterne medvind i mange europæiske lande – også i Danmark.
Nazisme og racisme har gennem de seneste måneder været på fremmarch i Europa. Især i Tyskland og Frankrig har de markeret sig stærkt. I Frankrig har Le Pen’s nynazistiske organisation 100.000 medlemmer, og fik ved valget i 1988 næsten 15% af stemmerne.
I Tyskland har nynazisterne marcheret i gaderne, angrebet flygtningecentre og markeret sig stærkt ved flere delstatsvalg, Men også i andre lande, som Østrig, Sverige og Norge, har nynazìstìske grupper sammen med organiserede racister markeret sig med voldelige angreb på udlændinge.
I den danske presse er det blevet fremstillet som en nærmest ustoppelig bølge, der skyller ind over Europa. Det er ikke sandheden. I Tyskland var der i november demonstrationer i over 100 byer mod nynazisterne. I Berlin var der samtidig over 100.000 i demonstration på årsdagen for krystalnatten i 1938, hvor den nazistiske jødeforfølgelse virkelig satte i gang.
Modstanden vokser
Også i Frankrig har der været modoffensiv. Over 40% siger i en meningsundersøgelse, at de ikke vil have noget som helst at gøre med Le Pen. I januar stoppede 2500 antifascister et Le Pen-møde i byen Caen. Denne succes for antifascisterne har ført til andre vellykkede demonstrationer mod fascisterne i hele Frankrig. I Norge og Sverige har der ligeledes været store antinazistiske og antiracistiske demonstrationer.
Den 21. februar var anti-racistisk aktionsdag i Sverige, hvor folk i kortere eller længere tid nedlagde arbejdet, der var demonstrationer o.lign. Den norske racist Arne Myrdal blev ved en kæmpe moddemonstration fuldstændig pebet ud.
Den modstand, der har været mod nynazisterne og de organiserede racister, har midlertidigt stoppet deres fremmarch. Men de vil forsøge igen, og i den sammenhæng er Danmark ikke et undtagelsestilfælde, hvad vi kan se senest i attentatet på IS-kontoret i København og mordet på aktivisten.
Grunden til, at nynazister og organiserede racister vil gøre nye forsøg på at vinde frem, er, at den sociale og politiske situation i Europa i dag er gunstig for dem. Der er udbredt arbejdsløshed.
De fleste lande har omkring 10% registrerede arbejdsløse, mange endnu flere. I områder som det gamle DDR er arbejdsløsheden over 40%. Den økonomiske krise forstærker konkurrencen om job, bolig og uddannelse.
Vi bliver mere og mere socialt presset, og samtidig er de venstrekræfter, som tidligere organiserede denne utilfredshed, blevet svækket.
Frankrig er et godt eksempel. Efter 10 år med socialistisk præsident og med overvejende socialistisk regering er der ikke mange franskmænd, der tror, at løsningen på arbejdsløsheden kommer fra socialisterne. Derfor søger folk nye alternativer, og her slår Pens nynazister til. Deres løsning er enkel. Ud med flygtninge og indvandrere, og med et snuptag har franskmændene 2. mill. flere job at vælge imellem.
Vi hører også den sang her i landet. Fremskridtspartiet, Den Danske Forening og nynazistiske grupper synger med på de samme toner. Over for dette kor bliver de borgerlige bløde i knæene og forsøger at pudse den flygtningefjendtlige profil af.
Selv i Socialdemokratiet synger de med på en falsk tone, om mere indvandrerkontrol, og spredning af herboende indvandrere. Det betyder ikke, at de borgerlige partier langsomt er ved at blive nynazistiske, men at de synger med på de racistiske toner for at fastholde stemmer.
Nynazister og organiserede racister hører ikke til de mest ærlige mennesker. De siger ofte noget andet, end det de gør. I Frankrig påstår Le Pen, at han ikke er nynazist, selvom han flere gange har kaldt nazisternes gasning af over 6 mill. jøder for en “ubetydelíg historisk detalje”.
Dømt racistisk
I Tyskland påstår nynazisterne, at de skam ikke har noget at gøre med de voldelige overfald på flygtningecentrene, selvom denne sammenhæng flere gange er påvist. I Danmark påstår Den Danske Forening, at de skam ikke er racistiske, selvom de hele tiden sviner flygtninge og indvandrere til.
De påstår, at de ikke har noget med nynazister at gøre, selvom det er påvist, at der er organisatorisk forbindelse mellem Den Danske Forening og nynazistiske grupper. Ved en retssag for nylig fandt dommeren, at der var ført bevis for denne kontakt, og at der i Den Danske Forening var racistiske toner. Og i oplægget til Den Danske Forenings landsmøde i 1990: “De af vores landsmænd som føler udviklingens tryk stærkt nok vil ikke føle sig tilfredse med ord.” Anvendelse af vold mod modstandere er noget som grupperne på den yderste højrefløj bekender sig til.
Nynazister og organiserede racister forsøger at fastholde den pæne facade, så langt som det er muligt, samtidig med at de i praksis optræder som de svin, de i virkeligheden er.
Det så vi mandag d. 16 marts på vores kontor i København.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed