Socialistisk Arbejderavis
Nr. 8 – April 1985 – side 3
Hvad lærte vi af strejken?
Tillidsmandsmøderne var det bedste udtryk for stemningen på arbejdspladserne. De forsøgte at bygge bro over offentligt og privat ansatte, faglærte og ufaglærte.
De repræsenterer en meget udviklet organisationsform – som i kim peger hen imod det eneste reelle demokrati, nemlig arbejdermagt som bygger på arbejdspladsorganisering.
Men dette forum vil ikke automatisk kunne lede bevægelsen frem mod sejr. Den indeholder entusiasmen og viljen til at slås, mens fagbureaukratiet har organisationen og autoriteten til at splitte og slagte den spirende grundplansorganisering. Så snart bevægelsen halter, vil de bruge dette apparat til at genvinde kontrollen.
Der må et nyt lederskab til, der kan afspore det gamle. Den vigtigste lære af strejken er, at et alternativt lederskab ikke skabes midt under strejkens hede og forvirring.
Der var ingen koordineret kraft med en stærk organisation – som var i stand til at besvare de afgørende spørgsmål og organisere en fysik bag dem – for at strejken kunne gå frem.
Aktiviteter kræver organisation
Et lederskab kan kun varigt sikres gennem opbygning af et revolutionært arbejderparti. Et parti med medlemmer på arbejdspladserne, der vil slås for at vinde strejken og som rekrutterer og vokser igennem strejkebevægelsen.
Internationale Socialister er ikke det parti i dag. Vi har ideerne, men ikke kroppen. Men havde vi haft en snes tillidsfolk på hvert tillidsmandsmøde i byerne og kunne optræde samlet, ville der have været andre muligheder i situationen.
Mange af de fagligt aktive, som har udviklet sig og fået ny selvtillid, skal fastholdes efter strejken. Klubarbejdet må styrkes, og solidariteten med arbejdspladser, der går i strejke, må udvides.
Socialistisk organisation
Men skal lederskabet og de revolutionære argumenter styrkes, når strejkebevægelsen igen bryder ud om en uge, en måned, et år, er det ikke nok at sige, at de folk, som er blevet radikaliseret, skal fastholdes i strejkestøttearbejdet og lignende. De skal rekrutteres, melde sig ind og være med til at bygge IS.
Vi er de eneste, der fastholder:
- Arbejderklassens frigørelse er dens eget værk.
- Revolutionens nødvendighed i såvel vest som de statskapitalistiske lande i øst.
- Det er nødvendigt at opbygge et parti, for at et magtopgør føres frem til sejr.
- Socialismen kan ikke opbygges i ét land.
Det er en enestående chance NU til at opbygge IS gennem rekruttering fra arbejdspladserne. Folk skal ind i IS. Det vil styrke os – og dem. Det vil styrke kampen i næste omgang.
Se også:
SAA 8: De sked på os!
SAA 8: Påskestrejkerne (Kbh.): Efterladt på Slotspladsen
SAA 8: IS mener: Sådan blev strejken slagtet
SAA 8: Demokrati hvert fjerde år
SAA 8: Politiet ventede på chancen
SAA 8: Bevægelsen der kan vælte Schlüter
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe