Socialistisk Arbejderavis
Nr. 84 – September 1992 – side 7
Marxisme i hverdagen
Kan de holde balancen?
Martin B. Johansen
Ondskabsfulde mennesker vil sikkert påstå, at de økonomiske vismænd bevidst holder os for nar. Nu har vismændene i årevis lovet, at overskud på betalingsbalancen ville føre til stigende beskæftigelse. Men det stik modsatte er sket: Der er et solidt overskud på den danske betalingsbalance, og samtidig vokser arbejdsløsheden voldsomt.
Det er ikke til at vide, om vismændene lyver bevidst, eller om de faktisk selv tror på det, de siger. Men man kan i det mindste slå fast, at der ikke er den sammenhæng mellem overskud på betalingsbalancen og økonomisk velstand, som de prøver at fortælle os.
Betalingsbalancen er kort fortalt en opgørelse over landets import og eksport. Det virker umiddelbart indlysende, at det er uholdbart i længden at importere mere, end der eksporteres. Enhver ved, at hvis man bruger mere, end man tjener, så løber man før eller siden ind i problemer.
Men den sammenligning holder bare ikke. Danmarks økonomi kan ikke uden videre sammenlignes med en almindelig husholdning eller en forretning.
Underskud = overskud
Hele vores økonomi bygger på den grundlæggende kendsgerning, at et menneske kan producere mere, end det selv forbruger. Derfor kan det i teorien godt lade sig gøre, at alle virksomheder og alle husholdninger på samme tid har overskud på finanserne. Det udtrykker ganske enkelt, at samfundet bliver rigere.
Det forholder sig anderledes med betalingsbalancen. Overskud på betalingsbalancen i ét land må nødvendigvis betyde, at andre lande skal have underskud. Det ligger i sagens natur, at den samlede eksport i verden nødvendigvis må være lige så stor som den samlede import. Med mindre alle lande begynder at eksportere deres varer til månen.
Det betyder, at selv i en situation, hvor der er økonomisk vækst i alle lande, så vil en stor del af dem faktisk have underskud på betalingsbalancen. Omvendt er et plus på betalingsbalancen ikke ensbetydende med en god økonomi. Overskuddet på den danske betalingsbalance er opstået midt i en periode med økonomisk nedgang.
Det eneste reelle økonomiske indhold i betalingsbalancen skyldes, at verden er delt op i stater med hver sin valuta. Da valuta er en vare, der kan handles med og spekuleres i som alle andre varer, så er Nationalbanken meget interesseret i, om der strømmer mere valuta ud af landet, end der strømmer ind.
Modellen omkring betalingsbalancen stammer fra en tid, hvor de enkelte landes industrier primært producerede til hjemmemarkedet, og hvor de enkelte landes økonomier generelt var et lukket kredsløb. Udviklingen af verdenshandelen har betydet, at varer og investeringer i stigende omfang flyder frit over grænserne. Jo mere de enkelte landes økonomier bliver integreret i hinanden, desto mindre mening har det at udregne de enkelte landes betalingsbalance.
Ideologisk argument
Ikke mindst fordi de fleste EF-lande har låst valutaerne i en næsten fast vekselkurs. Det har reduceret betydningen af, om pengene går den ene eller den anden vej. I virkeligheden vil indførelsen af Ecu'en som fælles valuta i EF betyde, at den danske betalingabalance forsvinder som dug for solen.
Der er med andre ord ikke ret meget økonomisk indhold i problemet omkring betalingsbalancen. Men der er et meget vigtigt ideologisk indhold, fordi betalingsbalancen og ansvarligheden overfor landets økonomi bygger på ideen om, at Danmark er en national enhed hvor vi deler et fælles mål. Hvis de kan få landets lønarbejdere til at føle et ansvar for landets økonomi, så kan de lettere komme igennem med nedskæringer og løntilbageholdenhed.
Den egentlige kerne i den herskende klasses ønske om overskud på betalingsbalancen er ønsket om, at landets virksomheder klarer sig bedre i konkurrencen med andre landes virksomheder. Men med en verdensøkonomi i alvorlig krise, så kan dette kun opnås ved, at danske arbejdere producerer billigere end arbejdere i lande. På den måde bliver større eksport af varer også til eksport af arbejdsløshed.
Til gengæld vil alle andre lande svare igen på samme måde. Og resultatet er, at i alle lande er de herskende blevet rigere, mens arbejderne er blevet fattigere.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed