Le Pens Front National led et stort nederlag i maj, da partiet mistede sit eneste parlamentsmedlem ved et suppleringsvalg i Toulon. Dagen efter jublede antinazister i hele Frankrig, især i Sydfrankrig, hvor fronten har størst indflydelse. Ikke mindst i byen Vitrolles, som er berygtet for sit Front National-bystyre, vakte nederlaget jubel.

Billedet af Front National som ustoppeligt er endelig ved at krakelere. Ganske vist er partiet vokset til at have omkring 15 pct. af stemmerne. Men i det seneste år er andre kræfter begyndt at blande sig. I dag kan man ikke åbne en avis uden at læse en strøm af reportager fra strejker og aktioner – lærere, sygeplejeelever, jernbanearbejdere, minearbejdere, selv politibetjente gennemfører lokale eller landsdækkende strejker.

Et af de tydeligste eksempler på modstand fandt i april sted i Seine St. Denis, der ligger i det tidligere “røde bælte” omkring Paris. I syv uger kæmpede elever, lærere og forældre mod nedskæringer på skoleområdet. Mere end 100 skoler var involverede, og flere gange gik elever, lærere og forældre i optog gennem Paris, hvor de oven i købet besatte elite-universitetet Sorbonne på et tidspunkt. Sympatien bredte sig til hele landet, og fagforeningerne så sig tvunget til at indkalde til en landsdækkende aktionsdag til støtte for skolerne. Inden da havde den socialdemokratiske regering dog bøjet sig og lovet 800 nye lærer- og vikarstillinger inden udgangen af september i år og yderligere 3.000 stillinger over de næste tre år. Ved 1. maj-optogene i Paris blev aktivisterne fra Seine St. Denis hyldet som helte.

Selv i Vitrolles, der kontrolleres af fascisterne, er modstanden stor. Ungdomsorganisationen Ras L´Front er især aktiv, og en gruppe lokale har startet Vitrolles Demokratiske Bevægelse, MDV. En af frontens mest groteske vedtagelser er indførelsen af en “fødselsbonus” på ca. 5.000 kr. for hvert barn, der bliver født af hvide familier. Men da plakater med en smilende hvid baby til annoncering af denne racistiske beslutning blev sat op, blev de hurtigt forsynet med et Hitler-overskæg af antiracister. Det er især blandt unge og arbejdere, at antiracismen og modstanden mod Le Pen står stærkt. Den kommunistiske og den socialdemokratiske fagforening er også gået sammen og har organiseret strejker for bl.a. socialarbejdere i Vitrolles. Ved de sidste lokalvalg vandt venstrefløjen over fronten.

Det er den slags, der viser, at de franske arbejdere og studerende ikke bare falder for Le Pens fremmedfjendske retorik, men selv tager kampen for bedre vilkår op.

Jordskredssejren sidste år, der bragte socialdemokraten Lionel Jospin til magten, kom efter flere års store strejker og demonstrationer. Og det er netop strejker og demonstrationer, der er med til at stoppe fascisternes fremmarch, på samme måde som Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet mistede opbakning i befolkningen under storstrejken herhjemme i starten af maj. Et vendepunkt kom sidste påske med 70.000 mennesker i demonstration mod frontens kongres i Strasbourg. En anden stor demonstration kom i kølvandet på kommunalvalgene, hvor konservative lokalpolitikere gik sammen med fascisterne for at forhindre socialdemokrater, kommunister eller grønne i at vinde: 200.000 deltog i en antifascistisk demonstration den 28. marts.

Men selv om der er klare tegn på, at de sociale kampe også føres over i stigende mobilisering mod fascisterne, så er det for tidligt at afskrive den fascistiske trussel. Front National står stærkt i det sydlige Frankrig og sidder på borgmesterposten i Vitrolles, Toulon, Marignane og Orange i nærheden af Marseille. Ved kommunalvalgene tidligere på året fik fascisterne forøget indflydelse ved at indgå et samarbejde med konservative borgmestre, der var bange for at miste deres poster. Også i det, der før gik for at være “det røde bælte” omkring Paris, har fascisterne haft en del fremgang, så der nu er reel frygt for, at området skal blive et “brunt bælte”.

Alle steder er grunden til fascisternes fremmarch den samme. De skiftende regeringer og borgmestre fra enten de borgerlige partier eller fra Socialistpartiet har intet gjort for at forbedre levevilkårene for almindelige mennesker, men i stedet hengivet sig til korruption – den konservative præsident Chirac hjemsøges for tiden af korruptionsskandaler fra sin tid som Paris’ borgmester – og til at lefle for de rige. Front National havde fra start en skarp kritik af de elendige forhold, almindelige mennesker er udsat for, arbejdsløshed, dårlige boligforhold, korruption og kriminalitet, men pegede på indvandrere som kilden til alle problemer. En meget stor del af fascisternes fremgang skyldes socialdemokraternes manglende vilje og evne til at forbedre vilkårene for almindelige mennesker samt venstrefløjens manglende evne til at udfordre Le Pen.

Men de sidste par års opblussen af fransk klassekamp har skabt en ny tro på, at Le Pen kan bekæmpes. Det er netop ved, at arbejdere selv er begyndt at slås for deres vilkår, at mange er begyndt at vende blikket væk fra den yderste højrefløj.