Et af de mest brugte argumenter mod marxismen er, at den er imod individets frihed. Tom Christiansen ser på en ny bog, der forsvarer socialismen som ægte frigørelse af menneskeheden.

Karl Marx’ ideer er det tyvende århundredes mest betydningsfulde. Ikke bare for overbeviste marxister, men også for Marx’ modstandere i den herskende klasse og i toppen af de reformistiske arbejderbevægelser. Ingen andre ideer har det været så vigtigt for den herskende klasse at bekæmpe, fordreje og tillægge onde motiver som Marx’ – godt hjulpet af stalinismens verbale hyldest af Marx.

Trods de overvældende og ihærdige forsøg på at begrave marxismen dukker Marx’ ideer op med mellemrum, og mennesker i titusindvis tager dem til sig. Næst efter biblen er Marx’ og Engels’ Det kommunistiske manifest det mest læste skrift nogensinde. Meget tyder på, at vi står overfor en periode, hvor marxistiske ideer igen vil bryde frem.

Liberalistiske ideer er i dyb krise eftersom liberalisternes sidste succeshistorie – økonomierne i Sydøstasien – har forvandlet sig fra at være mirakler til at blive tikkende bomber under verdensøkonomien. Samtidig viser reformismen i praksis, at den ikke kan sikre de reformer, som den har stillet arbejderklassen i forventning. Socialdemokratiske regeringschefer fra Tony Blair i Storbritannien og Nyrup i Danmark fortsætter den nedskæringspolitik, som deres borgerlige forgængere satte i gang.

I den situation kan Marx’ ideer blive et alternativ til liberalismen og reformismen, fordi de både kan forklare kapitalismens krise og give retningslinierne for, hvordan vi kan skabe et samfund uden rigdom for de få og elendighed for de mange. Men det kræver, at socialister er i stand til at vinde flere for de autentiske marxistiske ideer renset for borgerlig og stalinistisk forvanskning.

Terry Eagletons lille bog Marx – and freedom er et must for folk, der vil være med til at udbrede Marx’ ideer. Eagleton skriver meget engageret, men på ingen måde ukritisk og i en rimelig tilgængelig stil om centrale dele af Marx’ ideer. Og han glemmer ikke et øjeblik, at Marx’ intention ikke bare var at forstå verden, men at forandre den.

Bogens stærkeste side er, at den gør borgerlige fremstillinger af Marx som modstander af individuel frihed og tilhænger af individets underkastelse under staten grundigt til skamme. Gennem en dyb indsigt i Marx’ forfatterskab påviser Eagleton, at Marx tværtimod mente, at det er den måde kapitalismen fungerer på, der er den største hindring for, at det store flertal reelt har individuel frihed. Det socialistiske samfund er ikke en underkastelse af den personlige frihed, men derimod en befrielse af den.

De fås ejendomsret til produktionsmidlerne har fremmedgjort det store flertal. For Marx var arbejdet det essentielle ved mennesket. For ham var evnen til at arbejde, det der gør mennesket – i modsætning til dyrene – i stand til ikke bare at leve i omgivelserne, men også bevidst at forme omgivelserne. Med arbejde mente Marx derfor ikke snævert lønarbejdet, men såvel produktionen af nødvendige fødevarer som det at male maleri og spille et stykke musik.

Kapitalismen har imidlertid gjort lønarbejderen til et vedhæng til maskinerne. Hun har mistet kontrollen over sin egen arbejdskraft, og arbejdet har mistet enhver form for kreativitet. Det er blevet kedeligt og nedslidende. Snarere end at opleve udfoldelsesmulighederne i arbejdet, ser lønarbejderne fritiden som det vigtigste i livet.

Arbejdet er ikke længere målet for det enkelte menneske, men er kun et middel til at opretholde livet og have en sparsom fritid.

Jo mere lønarbejdet intensiveres, desto mere mister lønarbejderen kontrollen med sit eget liv. Teknologisk udvikling og forbedringerne af produktiviteten, som skulle øge menneskets kontrol over naturen og formindske det nødvendige arbejde, virker under kapitalismen totalt modsat.

Arbejdet har ikke længere som mål at opfylde menneskelig behov, men at fremstille varer, der skal sælges på markedet for at øge de få kapitalejeres profit. Lønarbejderens forhold til andre arbejdere og deres arbejde består hovedsageligt i udveksling af varer via penge. Penge har derfor fået en fremtrædende plads i vores liv og udøver en næsten magisk og religiøs magt over os. Som Marx skrev:

“Jo større magt mine penge har, desto stærkere er jeg. Mine penges egenskaber er mine, ejerens, egenskaber og kraft. Hvad jeg er, og hvad jeg kan, afgøres derfor ikke ud fra min individualitet… Jeg er et ondskabsfuldt, uærligt, skrupelløs og dumt individ, men penge er respekterede, og det er deres ejer dermed også. Penge er den højeste gud, og som konsekvens heraf er deres ejer også gud.”

Modsat liberalisterne mente Marx, at mennesket er et social væsen, som ikke kan leve og udvikle sig i isolation. Den enkeltes personlige frihed kan derfor ikke opnås uafhængigt af eller i modsætning til samfundet. Tværtimod er samfundet en forudsætning for, at vores evne til at producere vores livsfornødenheder udvikler sig, så vi med tiden kan frigøre os fra arbejde, vi gør af nødvendighed, til arbejde, vi gør af lyst. Kapitalismen har været med til at skabe de tekniske forudsætninger for denne frigørelse. Men den kapitalistiske klasseopdeling forhindrer flertallet i at få adgang til den. Det kan kun ændres gennem en omstyrtelse af det kapitalistiske samfund.

Socialismen var for Marx ikke et spørgsmål om at undertrykke individet under kollektive hensyn. Hans pointe er, at når arbejderklassen fratager det priviligerede mindretal sin magt og vælde, vil samfundet kunne indrettes på en måde, der tager udgangspunkt i flertallets behov. Det betyder for det første, at kollektive og individuelle interesser ikke vil stå i samme uforsonlige modsætningsforhold som under kapitalismen. For det andet vil det frigøre enorme ressourcer, der vil gøre det muligt at klare den nødvendige produktion hurtigere og med et mindre forbrug af energi, og frigøre mere tid til at gøre ting, vi selv ønsker.

Med andre ord et samfund, hvor det er “muligt for mig at gøre dette i dag, noget andet i morgen, at gå på jagt om morgenen, fiske om eftermiddagen, beskæftige mig med kvægavl om aftenen, kritisere oven på middagen, netop hvad jeg har lyst til”.

Marx – and freedom
Terry Eagleton
Phoenix
56 sider, £2