"NU ER DET NOK!" Det er navnet på en kampagne, som studenterorganisationer på tværs af fag og ideologier har planlagt som en aktionsuge i løbet af februar 1999.

De, der trækker i trådene og koordinerer forløbet, er PLS (Pædagogstuderendes LandsSammenslutning, LL (Lærerstuderendes Landskreds) og DSF (Dansk Studerendes Fællesråd). Derudover er der flere andre større og mindre studenterråd, elevråd og fagforeninger samt politiske partier, der moralsk og praktisk støtter kampagnen.

Det sker næsten dagligt, at politikerne udsender prøveballoner, hvis konsekvens er forringelser af de studerendes levevilkår og uddannelsesforhold. Alle drastiske beslutninger, der direkte vedrører de studerende og deres institutioner, bliver gennemtrumfet i ferieperioder eller mellem semestrene. Dette sker helt klart for at undgå, at der kommer spontane aktioner og opblæsninger i den offentlige debat.

Nu kan det være nok. Det er på tide at reagere og gå i aktion for værdige rammer for undervisningen, ordentlige levevilkår, retfærdige regler for optagelse af studerende samt demokrati i uddannelsessystemet.

Hvad kæmper vi for?

• Optagelsessystemets fordeling på kvote 1 og 2 er oprindeligt tænkt som en sikring af alles adgang til uddannelse – uanset hvilke samfundslag, man kommer fra. P.t er mindre end 10 pct. af studenterne på videregående uddannelser fra ikke-akademiske familier.

Som det ser ud i dag, har hovedparten af studerende, der kommer ind på kvote 2, en anderledes uddannelsesmæssig baggrund end adgangsgivende eksamen, fx en erhvervsfaglig uddannelse. Men nu vil regeringen reducere antallet af kvote 2-optagne, og det vil gøre de videregående uddannelser til lukket land for disse mennesker, med mindre de først gennemgår en hel studentereksamen.

• I forhold til debatten omkring SU kan det ikke være rimeligt, at der konstant sættes spørgsmålstegn ved de studerendes levevilkår. Nu står studerende også foran konkrete forringelser i boligsikringsordningen. Regeringen behandler studerende som et hul i finansloven, ikke som en investering i fremtiden.

• I finansloven lægges op til, at flere studerende optages, men der bevilges ingen ekstra penge. Altså er der færre ressourcer til den enkelte studerende, hvilket blandt andet overbebyrder universiteternes fysiske faciliteter og fører til en enorm frafaldsprocent.

• Hvor er demokratiet i uddannelsessystemet? Ved festlige lejligheder hører vi flotte ord om demokrati i uddannelsessystemet. Men i forhold til en række konkrete sager skorter det på ligeværdig inddragelse af de studerende. Vi vil have reel indflydelse på beslutningerne – ikke som hidtil bare stå i periferien mens de formelle beslutninger bliver truffet hen over hovedet på os.

Kampagnens tre trin

Hele kampagnen forløber som en tretrinsraket. Første trin er den organisatoriske del, hvor det er vigtigt, at vi inddrager så mange mennesker som muligt, der er villige til at tage en tørn med at fordele løbesedler, indsamle underskifter, hænge plakater op, og vigtigst af alt: arrangere lokale møder på uddannelsesstederne rundt omkring i landet.

Trin to er kampagnens kulmination, nemlig selve aktionerne. Vi vil lave en demonstration og/eller et stormøde i København samt forhåbentlig flere andre steder i landet. Disse demonstrationer vil have taler, hentet fra det politiske og faglige system, der støtter vores fælles sag. Slut med almisser, mindreværdskomplekser og knæfald for undervisningsindustrien!

Trin tre er en evaluering af hele kampagnen og kontrol af, at der ikke fortsat sker forringelser.

I Århus har Aktionsgruppen, som består af aktive studerende, der interesserer sig for studenterpolitik, knyttet endnu et punkt på kampagnen. For ikke nok med at der skal optages færre gennem kvote 2, og at de studerende skal tvinges til at gennemføre på normeret tid; de, der klarer nåleøjet, skal bagefter kæmpe indbyrdes om at blive optaget på pædagogikum-uddannelsen. Pædagogikum er nødvendigt for at blive fastansat som lærer.

Ændringen er indført med tilbagevirkende kraft, hvilket betyder, at mange studerende på kandidatniveau fastlåses uden mulighed for fast ansættelse inden for deres valgte uddannelse.

Indtil foråret 1998 var der fri optagelse på pædagogikum, men nu er det Undervisningsministeriet, der fastsætter antallet af færdige kandidater, der kan optages. I efteråret 1998 var der oprettet 150 pladser til 1200 ansøgere. Dvs. at 87,5 pct. fik afslag – et paradoks i betragtning af den ældre lærerstab, der snart må forventes at gå på pension eller efterløn.

Hvornår hører vanviddet op? Ikke før vi træder i aktion!

Paul Langhoff
Aktionsgruppen i Århus