Socialistisk Revy
Nr. 11 – Januar 1999 – side 27
Efterlønsaktion i Århus
Paul Langhoff + K Nielsen
På baggrund af, at 1000 tillidsfolk i Århus skrev under på en underskriftsindsamling i Århus Stifttidende, hvor de bekendtgjorde deres utilfredshed med regeringens bagholdsangreb på efterløn og pension, lavede Internationale Socialister i Århus en aktiv modoffensiv.
Vi sendte folk med løbesedler ud til de forskellige større arbejdspladser, såsom Flydedokken, Århus Oliefabrik, Ceres samt forskellige uddannelsesinstitutioner.
Dette foregik tidligt om morgenen, for at vi kunne komme i kontakt med både morgen- og aftenholdet.
Efter uddelingen af løbesedlerne, lavede vi kl. 7.30 en happening i fodgængerovergangen ved strøget og banegården. I dagens anledning var der lavet et banner, hvorpå der stod "Frihed, lighed og efterløn" samt "Skrot Finansloven."
Vi fik megen opmærksomhed af lokalnyhederne og arbejderne, og andre morgenpendlere viste også deres sympati. Mange syntes, at der skulle reageres, men desværre var viljen til handling ikke lige med dem dén dag.
I IS-Århus argumenterede vi overfor bl.a. arbejderne på Århus Flydedok med, at man f.eks. kunne indføre den såkaldte "skraldemandsmodel", dvs. lade 4 personer dele 3 personers arbejde og lade arbejdsgiverne betale op til fuld løn. Det er der jo sagtens råd til!
Paul Langhoff og K Nielsen, IS-Århus
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe