Beloved
Instr.: Jonathan Demme
Medvirkende bl.a. Danny Glover og Oprah Winfrey

Filmen Beloved har især i USA vakt opsigt, fordi den sætter fokus på de dybe og endnu ikke helede ar, som et par hundrede års slaveri påførte det amerikanske samfund. Det er nogle ar, som ikke mindst hos de sorte amerikanere stadigvæk manifesterer sig dybt ind i sjælen.

For at forstå, hvor betydningsfuld denne konflikt er, skal man tænke på, at de første sorte mennesker kom til Nordamerika nogenlunde samtidig med de første hvide – og i begyndelsen var sorte og hvide fælles om at opbygge begyndelsen til det moderne Amerika. Først med slaveriets indførsel blev de sortes indsats skrevet ud af historien, og deres status blev reduceret til at være andenrangs mennesker.

Slaveriets betydning var derfor ikke blot, at det undertrykte sorte mennesker, men at det splittede et eksisterende samfund. Og derfor har arrene haft så svært ved at heles.

Den sorte amerikanske forfatter og Nobelprismodtager Toni Morrison, hvis bog Elskede denne film bygger på, forsøger i sine bøger at give læseren indblik i denne konflikt. Hendes fortællinger bevæger sig som regel på flere forskellige planer med pludselige spring i både tid og sted. Det kan gøre læsningen krævende, men hendes stil gør det muligt at beskrive de mange forskellige facetter af både individer og relationer mellem mennesker, som gør sig gældende samtidig. Og det er netop den stil, der har gjort det muligt for hende at trænge dybt ned i konflikterne i USA og beskrive dem på såvel et spirituelt som psykologisk og samfundsmæssigt plan. Så selvom Toni Morrison kræver en del af sine læsere, så retfærdiggøres det af, at hun har meget at tilbyde til gengæld.

Bogen Elskede er på samme tid en spøgelsesfortælling, en kærlighedsroman og en fortælling om slaverne. Og man må sige, at instruktøren Jonathan Demme formår at genskabe romanens kompleksitet. Denne præstation sættes i relief af, at Oprah Winfrey, som tog initiativ til at få bogen filmatiseret, måtte lede flere år efter en instruktør, der turde påtage sig opgaven.

Filmen foregår i forrige århundredes USA blandt sorte amerikanere, hvis liv formes af slaveriets rædsler i Sydstaterne. Filmens egentlige handling starter i 1865 efter afslutningen på Borgerkrigen og slaveriets afskaffelse i byen Cincinatti, der havde fungeret som det første stoppested for slaver på flugt.

Her møder vi filmens kvindelige hovedrolle Sethe (Oprah Winfrey), der kæmper med de fysiske, psykiske og spirituelle sår, et liv i slaveri har påført hende.

I en række flashbacks føres vi ind i Sethes tidligere liv som slave på plantagen Sweet Home i Kentucky. Sethe flygter fra plantagen med sin mand, hans brødre og deres børn. Det lykkes hende at undslippe sammen med børnene – men de øvrige bliver fanget, hængt og brændt.

Senere bliver Sethe imidlertid fanget af slavejægere, og her præsenteres vi for en af filmens barskeste scener, da Sethe dræber sit yngste barn for at forskåne det for et liv i slaveri.

Denne historie har Toni Morrison hentet fra den virkelige historie om en slave ved navn Margaret Garner, som i 1856 flygtede med sin familie. Hun blev senere fanget og stillet for retten for drabet på sin datter, hvor hun erklærede: “Nu vil hun aldrig opleve de lidelser, en kvinde udsættes for i slaveriet ... jeg vil synge hele vejen op i galgen.”

Retten straffede Margaret ved at sende hende tilbage i slaveri.

I filmen følger vi senere Sethe og hendes datter Denver i perioden efter Borgerkrigen, hvor de hjemsøges af spøgelset Beloved – en pige på alder med den datter, som Sethe dræbte. Sethe flytter sammen med Paul (Danny Glover), som Beloved dog får jaget på flugt.

Det er helt åbenlyst, at spøgelset er en metafor for de rædselsfulde erfaringer fra slaveriet, som hjemsøger Sethe længe efter, at hun er blevet fri. Og i bredere forstand er det også en metafor for den racisme, der i dag – mere end 100 år efter slaveriets afskaffelse – splitter USA. Dette er filmens stærke budskab.

Et andet stærkt budskab er, at filmen ikke kun viser rædslerne, men også antyder at de kan overvindes, og at menneskelig værdighed kan dukke op i selv de mest barbariske situationer. Som fx da Sethe under flugten er tæt på at bryde sammen, men hjælpes af en fattig hvid pige.

I USA er filmen blevet kritiseret for ikke at inddrage den kollektive kamp og modstand, som de sorte slaver faktisk ydede, men udelukkende fokuserer på de individuelle erfaringer. Men eftersom Toni Morrisons ærinde netop er at beskrive, hvor dybt erfaringerne med slaveriet har ætset sig ind i sjælen på det enkelte individ, og hvor store problemer det har medført for, at mennesker kan opbygge relationer med hinanden, så er det svært at se, at den kritik er relevant.

Filmen kaster lys over en overset del af den amerikanske historie, og den antyder en bedre fremtid.

Martin Johansen