Socialistisk Arbejderavis
Nr. 9 – Maj 1985 – side 3
Fagforeningsbestyrelser væltet
Hovederne hænger løst
Michael Mogensen
Efter påskestrejkernes massive strejkeaktivitet hænger mange fagforeningsbureaukraters stilling i en tynd tråd.
På fagforeningsgeneralforsamlingerne angribes de for deres passivitet under strejken, den manglende forberedelse, de lukkede strejkekasser og sabotagen mod at køre kampen videre samlet.
Og enkelte steder er hovederne rullet. Men generelt har verbale venstresving og manglen på et organiseret alternativ med rødder på arbejdspladserne været nok til at bureaukraterne har kunnet beholde taburetterne. Derfor skal organiseringen af aktiviteterne på gulvplan og af et revolutionært alternativ styrkes.
Ophedede generalforsamlinger
Forårets fagforeningsgeneralforsamlinger har mange steder været ophedede affærer. Frustrationerne over fagtoppens slagtning af påskestrejkerne har fået frit løb.
Skal strejkekasserne ikke bruges til at strejke for? Skal fagforeningerne bruges til at organisere strejker eller til at stoppe dem? Hvor længe skal vi sidde og dømme os selv i Arbejdsretten? Hvordan fører arbejdspladserne lønkamp hver for sig mod en samlet arbejdsgiverforening??? Det er nogle af de spørgsmål, som mange fagforeningsledelser har fået – og ikke haft særlig gode svar på.
I SiD-Lager & Pak i Århus kostede passiviteten under strejken de 5 ansatte i fagforeningen deres job. Et skridt der var muligt i kraft af en klart markeret kamplinje, af en stærk organisering under konflikten med blokader og daglige tillidsmands- og medlemsmøder, og i kraft af styrken fra traditionelt aktive klubber, som f. eks. stilladsarbejdernes. Med den nye bestyrelse er der nu åbnet op for reel støtte til arbejdspladser i konflikt, for klubarbejdet og det faglige arbejde i det hele taget.
I Metal-Ålborg kostede bl.a. den manglende aktivitet og et forsøg på at få lærlinge til at bryde en fysisk blokade på Ålborg Værft i første omgang formanden hans post. Men flere steder overlevede bestyrelserne på trods af kraftig kritik, som f. eks. i KAD-Esbjerg. I de fleste afdelinger kører »forretningerne« nu næsten normalt igen.
Fasthold aktiviteten
Et af problemerne er, at et alternativ til de siddende ledelser, som står på en kamplinie og som har solide rødder på arbejdspladserne, de færreste steder er stærkt nok. Men først og fremmest er radikaliteten hos folk under påskestrejkerne hurtigt dalet. Uden strejkerne og blokaderne er troen på egne kræfter og viljen til fortsat kamp på trods af bureaukratiet i fagforeningerne svækket. F. eks. afviste KAD – Århus på en generalforsamling 2 uger efter konflikten et krav om at få åbnet strejkekasserne. Et krav der under konflikten blev rejst massivt fra et medlemsmøde.
Derfor er det godt, når hovederne ruller, men det er ikke det vigtigste. Først og fremmest drejer det sig om at fastholde mest mulig af den styrke og solidaritet, arbejdspladserne havde under påskestrejkerne: ved at støtte strejkestøttearbejdet, ved at rejse enslydende kronekrav på trods af 2%-rammen, ved at afvise fyringer af fagligt aktive, ved at styrke samarbejdet direkte mellem arbejdspladserne og ved at styrke klubarbejdet.
Det er i disse aktiviteter styrken til at slås samlet og på trods af fagbureaukratiet kan bygges op. Og det er kun ved disse aktiviteter, at de nyvalgte arbejderrepræsentanter kan fastholdes. Vi har alt for mange gange før set fagforeningsaktivister svinge til højre, når deres basis er blevet passiv. Nok så positive holdninger til klassekampen kan ikke erstatte aktiviteten i basis.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed