Socialistisk Arbejderavis
Nr. 91 – Maj 1993 – side 3
Leder
Fasthold nej’et til de riges Europa
Knud Sørensen, formand for Finansrådet og direktør i Den Danske Bank, er “ikke ude på at føre skrækkampagne”, men mener, at danskerne skal indstille sig på en “lavere levefod” i tilfælde af et nej-flertal d. 18 maj. (Jyllandsposten d. 19. april).
Hvis Knud Sørensen ikke var Danmarks mægtigste finansfyrste ville hans udsagn frembringe ukontrollabel latter. Faktum er, at danskerne i lighed med resten af befolkningen i EF har 20 års erfaring med “en stadigt lavere levefod”.
Ifølge en EF-rapport “Den Europæiske udfordring. Post 1992” er der 17 millioner arbejdsløse i EF-landene i dag, mod under en million i 1974, 53 millioner er fattige, ifølge EF’s egen fattig-domsdefinition (under halvdelen af den gennemsnitlige lønindkomst), mod 38 millioner i 1974 (Det Fri Aktuelt 14. april).
De kræfter, som har frembragt den situation, er de samme, som Knud Sørensen vil styrke med den Europæiske Union. Markedskræfternes frie spil i Unionen gør det muligt for de store selskaber at blive endnu større, og opkøbe eller udkonkurrere de små og urentable. Hans egen banksektor er et godt eksempel på, hvad der sker, når de store bliver større. Den Danske Bank og Unibanks fusioner har ikke betydet flere i arbejde, men færre. Titusindvis af mennesker er blevet forarmede.
Resultatet kan blandt andet aflæses i de stadigt faldende hus- og ejerlejlighedspriser, som betyder en “lavere levefod” og økonomiske stavnsbånd for hundredtusinder af mennesker. Men i whiskybæltet stiger huspriserne!
Det viser i en nøddeskal, hvad for et ærinde Knud Sørensen er ude i. Det er hverken internationalt samarbejde eller danskernes velfærd han bekymrer sig om, men hvordan hans klasse kan tjene nogle flere lette penge på vores bekostning.
Maastricht-traktaten er klassekamp. De rige i Europa forsøger at gøre det nemmere for dem selv at skovle ind. Både Socialdemokratiet og SF siger, at de tror, at de kan tæmme markedskræfterne gennem EF. Det udsagn ville være mere troværdigt, hvis de havde tæmmet dem her i landet. Desværre hører vi hverken snak om klassekamp eller socialisme fra deres læber.
Vores fremtid
Hvorfor skulle vi tro på, at tingene bliver anderledes i Bruxelles overfor de store europæiske multinationale koncerner. Et nej d. 18. maj vil forpurre de riges planer for vores fremtid. Alle socialister burde kende deres besøgelsestid.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed