Socialistisk Arbejderavis
Nr. 9 – Maj 1985 – side 8
Queensland, Australien
Strejker for retten til organisering
Ågot Berger
Først gennemtvang Ronald Reagan et strejkeforbud over for flyvelederne. Derefter gik Margaret Thatcher til angreb på minearbejderne. Nu har de fået følgeskab af Joh Bjelke Petersen, som er premierminister i delstaten Queensland i Australien. Han forsøger i øjeblikket at knuse arbejderne, som er ansat ved kraftværkerne.
De nye love, han har fået vedtaget, forbyder arbejdernes ret til at strejke, at organisere blokader, til at have eksklusivaftaler og endog retten til at være organiseret – hvis man arbejder på kraftværkerne.
Lovene er så groteske, at vores egen Gammelgårds angreb på lokalradionernes funktion under aprildagenes strejker blegner i sammenligning. I Queensland er det blevet forbudt for journalister at rapportere fra blokaderne, de forbyder citater i aviserne, som kan tages til udtryk for forsvar for de ulovlige strejker.
Arbejderne kan retsforfølges for at diskutere at gå i strejke, i grupper på 2 eller mere.
De nye love er alvorligt ment. Flere hundrede er blevet arresteret fra blokaderne, heriblandt mange fagforeningsfolk.
På trods af denne krigserklæring mod elementære faglige rettigheder har hverken det australske LO (ACTU), fagforeningen for kraftværksarbejderne (TLC) eller Labor-partiet nogle seriøse planer om at stoppe Bjelkes love.
Deres svar på situationen minder til forveksling om de svar, som de hjemlige socialdemokrater gav strejkebevægelsen mod Schlüter – symbolske aktioner og en opfordring til at stemme anderledes ved næste valg.
Fagforeningstoppen har gennemført nogle symbolske aktioner for at tvinge Bjelke Petersen til forhandlingsbordet. Han har kaldt disse markeringer for slag i luften. Og på det punkt har han ret.
Blokaderne uden for elektricitetsværkerne og depoterne er ikke store nok til at være effektive. Der er tidligere erfaringer, også i Australien, for hvordan man organiserer og vinder, når statsapparatet forsøger at knuse en aktiv del af arbejderklassen.
Bjelke Petersens angreb i dag har mange paralleller til situationen under Halons socialdemokratiske regerings angreb på jernbanearbejdernes strejke i 1948. Dengang blev der erklæret undtagelsestilstand, og hvis de ikke gik i arbejde igen, blev de fyret.
Blokader blev forbudt, og der blev indført censur på udtalelser fra fagforeninger. Politiet fik yderligere beføjelser til at arrestere, bryde ind på fagforeningskontorer og til møder, og det blev forbudt at sprede strejkepropaganda fra fagforeningernes side.
På trods af alt dette vandt jernbanearbejderne efter 9 ugers strejke, fordi søfolkene, havnearbejderne, minearbejderne og lager & pakhusarbejderne gik ud i solidaritetsstrejke.
Solidaritetsstrejker nødvendige
Bjelke Petersens sejre i Queensland i dag, imod elementære demokratiske rettigheder, er mulig på grund af fagforeningsledernes uduelighed, forræderi og totale handlingslammelse.
Arbejderne i Queensland har tabt første runde i slaget. Mange af arbejderne på elværkerne er og forbliver fyret.
Strejkebryderne, som har accepteret strejkeforbud og knusning af alt fagligt arbejde på kraftstationerne, betjener nu maskinerne.
Men kampen fortsætter imod antifagforeningslove. Og kampen kan kun vindes – som det skete i jernbanestrejken i 48 – gennem solidariske strejker, bygget op fra basis, på tværs af bureaukratiet.
Billedtekst:
Bjelkes lov bli’r til virkelighed – en blokadevagt arresteres foran et elektricitetsdepot.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed