Socialistisk Arbejderavis
Nr. 94 – August 1993 – side 9
Marxisme i hverdagen
Revolution – i Danmark?
Martin B. Johansen
For de fleste mennesker virker det uden tvivl noget absurd, når Internationale Socialister med 150 medlemmer siger, at de ønsker en revolution, som skal gennemføres af det store flertal.
Det store mål og de meget små midler står i skærende kontrast til hinanden. Og det står igen i kontrast til den almindelige forestilling om, at Danmark er et lille land, hvor (næsten) alle har det godt, og hvor politik er en fredelig (og kedelig) affære, som varetages af politikerne i Folketinget.
Disse kontraster får utvivlsomt mange socialister til at forestille sig socialismen som noget, der kommer langt ude i fremtiden.
Men revolutionen behøver ikke være så urealistisk og så langt væk, som man kunne tro. Det er der tre gode grunde til:
Man skal huske, at en socialistisk revolution ikke er ensbetydende med guerillakamp, bomber på Christiansborg og skyderi i gaderne.
Det centrale indhold i socialismen er, at almindelige arbejdere overtager kontrollen over produktionen og samfundslivet. Det kan forekomme umuligt, men i dagens samfund er det allerede sådan, at det er lønarbejdere alle steder, der får tingene til at fungere. Det er arbejdere, der producerer maskiner, boliger, mad. Det er almindelige arbejdere, der sørger for transport af varer og mennesker. Det er også arbejdere, der ordner regnskaber, bestiller varer hjem til en produktion, holder styr på lagre osv. Opdragelse og uddannelse varetages også af arbejdere.
Den største forskel mellem socialisme og kapitalisme er i første omgang, at vi afskaffer de værkførere, inspektører og chefer, hvis vigtigste opgave er at kontrollere arbejderklassen. Det betyder på længere sigt, at vi også kan fjerne det profitmotiv, som i dag hviler som et tungt åg på alle arbejdere.
For det andet skal man huske, at selv om revolutionen er en stor omvæltning, så opleves den som indlysende af de arbejdere, der gennemfører den. De russiske arbejdere, der i 1917 overtog produktionen, var ikke specielt veluddannede eller politisk skolede. Tilsvarende for de franske arbejdere i maj 1968; for arbejderne i Portugal i 1974-75; i Iran i 1978; i Polen i 1980-81 – alle disse steder var arbejderklassen på nippet til at vælte den herskende klasse, fordi arbejderne ikke længere stolede på, at den bestående orden var i stand til at tilbyde dem et rimeligt liv.
I disse situationer handlede arbejderne ikke i udgangspunktet ud fra et erklæret socialistisk mål – de tog simpelthen fat på at løse nogle konkrete problemer med produktion og fordeling af fødevarer osv., som de herskende ikke var i stand til at løse.
Manglende tiltro
Den tredje grund, der gør en revolution realistisk, er, at der er ved at opstå en større og større mistro til politikerne. Og bag mistroen gemmer der sig en manglende tiltro til det bestående samfund.
Det er den mistro, der er kommet til udtryk i, at halvdelen af den danske arbejderklasse fortsat er imod EF-Unionen på trods af de herskendes skræmme- og lokkekampagner. Det er en lignende mistro, der har ført til enorme stemmeskred ved de seneste valg i Italien, Frankrig og Japan.
De store stemmeskred viser, at folk har taget et lille skridt til at handle ud fra deres egne holdninger på trods af de etablerede politikeres løfter.
Og det er netop handling, der er afgørende for, at der kan opstå en situation, hvor en egentlig revolution kommer på dagsordenen.
Det økonomiske styrtdyk vil uden tvivl betyde, at de herskende vil forsøge at gå hårdt til angreb på de arbejdsløses og pensionisternes understøttelse, og formentlig også på arbejderklassens lønninger. Det kan meget nemt skabe en situation, hvor folk ikke nøjes med at stemme på andre partier, men begynder at handle aktivt gennem strejker og demonstrationer i større skala.
Dén situation indeholder nogle vigtige elementer af det, som Marx definerede som en revolutionær situation:
Når herskerne ikke længere kan regere, og de beherskede ikke længere vil regeres.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe