Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 95 – September 1993 – side 12

Kulturpaladser

Kultur for millioner

Jens Klüver

Kulturen er in! Kulturelle megabegivenheder bliver brugt til at markedsføre produkter, præsentere kærester og til at pleje politikeres, byers og erhvervsfolks image.

Forskellige regioner og byer i USA og Europa har satset kraftigt på at skabe sig en kulturel identitet. Der er blevet investeret i museer, musikhuse, kulturfestivaler og spektakulære arrangementer.

Hvad ligger bag denne interesse?

Politikernes begrundelse er, at et frodigt kulturliv gør det attraktivt for virksomheder at lægge deres investeringer i et bestemt lokalområde.

For at bevise, at investeringer i kultur er gavnlig for økonomien, har økonomer startet en ny diciplin, kulturøkonomi. Gennem undersøgelser forsøger de at dokumentere, at investeringer i kultur skaber arbejdspladser og øgede skatteindtægter. Både direkte og gennem kulturbrugernes forbrug i resten af samfundet.

I Danmark vakte det stor opmærksomhed, da Holstebro prøvede at skabe sig en kulturel profil, blandt andet ved at investere i en skulptur af den italienske kunstner Giacometi og ved at give husly til Odinteatret. Det kan bare ikke påvises økonomisk, at dette har trukket investeringer til byen. Omvendt har Herning i årevis været et vækstcenter, uden at der har været nogen større kulturelle tilbud.

Svenske undersøgelser viser, at teorien ikke holder. Erhvervslivet flytter ikke efter kultur, men efter lav skat, boliger til de ansatte – og børnepasning.

Alligevel fortsætter politikerne med satsningen på kultur for at skabe gode vækstbetingelser for erhvervslivet. Og hvilken kultur er det så, de vil satse på?

København giver svaret i sit oplæg til et nyt musikhus. Ved at optage et lån på 400 millioner kroner og budgettere med et årligt driftsunderskud på 20 millioner kroner, satser Københavns Kommune på at etablere et kulturpalads til de få. Og det uanset, at behovet ikke er undersøgt.

Til gengæld har politikerne opgivet en gammel beslutning om at ombygge Københavns Hovedbibliotek for 40 millioner kroner. Selvom Hovedbiblioteket bliver brugt af cirka en million mennesker årligt, og selvom alle folk – uanset indkomst – har glæde af denne kulturinstitution, så tæller den slags kultur ikke i forhold til politikernes tækken for erhvervslivet.

Billedtekst:
Baron Bolten’s gård – kulturelt millionprojekt uden kulturelt indhold

Flere artikler fra nr. 95

Flere numre fra 1993

Se flere artikler af forfatter:
Jens Klüver

Siden er vist 1740 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside