Socialistisk Arbejderavis

Nr. 96 – Oktober 1993 – side 9

Marxisme i hverdagen

Den nationale arv

Martin B. Johansen

Et af de mere besynderlige udslag af de seneste års diskussioner om bl.a. indvandrere og EF-Unionen har været, at den såkaldt danske kulturarv er kommet i centrum. På DR-TV er der ligefrem en quiz om Danmark og danskhed.

Det er imidlertid særdeles uklart, hvad “danskheden” egentlig består i. Bortset fra nogle luftige ideer om, at Danmark og dansk kultur har en lang historie, som strækker sig helt tilbage til Gorm den Gamle og kongerigets grundlæggelse. Dermed er det underforstået, at alle danskere – uanset om de er lønarbejdere eller direktører – har en fælles kulturel arv, som fx tyrkiske indvandrere ikke har.

Nationalsproget

Én faktor, som er fælles for danskere, er, at vi taler det samme sprog. Selvom der faktisk er forskel på de herskendes rigsdansk og det sprog, der tales på gaden.

Men netop sproget er et eksempel på, at danskheden ikke har så dybe rødder, som mange tror. Så sent som i 1814 – efter Napoleonskrigene – talte 40% af befolkningen i Danmark ikke dansk, men tysk. En del af forklaringen ligger i regionale forskelle, men det er nok så vigtigt, at størstedelen af den herskende klasse i Danmark også talte tysk.

Digteren Chr. Wilster beskrev den sproglige situation i 1700-tallets Danmark således:

Hver mand, som med Kløgt gik i Lærdom til Bund,
Latin paa Papiret kun malte,
Med Fruerne fransk, og Tydsk med sin Hund,
Og Dansk med sin Tjener han talte.

På dette tidspunkt var latin det dominerende sprog på universiteterne, mens tysk og fransk blev talt ved hoffet og i den adelige overklasse. Underklassens sprog var et mylder af danske og tyske dialekter.

Kernen i dette sproglige virvar ligger i, at Danmark i 1700-tallet var noget helt andet end Danmark 200 år senere. Selv om der fandtes en centraliseret statsmagt omkring kongehuset, så blev den for flertallet af befolkningen kun opfattet som en skatteopkræver. Størstedelen af dagliglivet og undertrykkelsen foregik på de enkelte godser og herregårde og i mindre grad omkring købstæderne.

Det betød også, at “danskerne” ikke opfattede sig som danskere, og de følte ikke nogen speciel fædrelandskærlighed eller loyalitet overfor nationen.

Men samfundet ændrede sig radikalt i løbet af 1700- og især 1800-tallet. Der voksede en ny klasse frem af købmænd og bankfolk, som først og fremmest havde brug for et marked på tværs af adelens og kongehusets domæner.

Udviklingen af handel, håndværk og senere af industri medførte en mobilitet i befolkningen, som stod i modsætning til feudaltidens stive system med fæstebønder.

Der er nogle vigtige grunde til, at den ny borgerklasse valgte at satse på dansk som fælles sprog. For det første er det nemmere at handle med folk, hvis man taler det samme sprog. For det andet er et fælles sprog med til at udelukke “fremmedsprogede” fra hjemmemarkedet. Og endelig var det sproglige fællesskab vigtigt for at sikre sig opbakning i befolkningen til opgøret med den gamle elite.

Derfor blev det i stigende grad “moderne” i lærde kredse at tale og skrive på dansk i løbet af 1700-tallet.

Det var først i løbet af 1800-tallet med bl.a. Grundtvig, at der blev udviklet en egentlig idé om “danskhed”. Det nye industriborgerskab var primært interesseret i Grundtvigs nationalisme, fordi den kunne bruges som redskab til at vinde den nye arbejderklasses loyalitet. Det var ideen om, at alle danskere har fælles nationale interesser, som overskygger de snævre materielle interesser, og som overskygger, at danske arbejdere har flere fælles interesser med tyske arbejdere, end de har med danske kapitalister.

Der er to vigtige konklusioner i spørgsmålet om danskheden eller den nationale kulturarv:

For det første er sprog og kultur ikke noget evigt eller stillestående, men er i bestandig forandring.

For det andet er det først og fremmest den herskende klasse, der definerer, hvad danskheden går ud på.

Se også:
SAA 96: De rød-hvide imperialister

Flere artikler i serien Marxisme i hverdagen

Flere artikler fra nr. 96

Flere numre fra 1993

Se flere artikler af forfatter:
Martin B. Johansen

Siden er vist 2436 gange.

Redirect = 0