Socialistisk Arbejderavis
Nr. 99 – Januar 1994 – side 14
Nyt fra IS
Studenterkamp og overskrifter
De studerendes deponering af stopprøverne på Statskundskab i København, og den voksende modstand mod udvisning af de serbiske desertører, var to af lyspunkterne i december måned.
Lyspunkter fordi begge begivenheder har stor opbakning, og rummer en øget vilje til at handle mod samfundets uretfærdigheder.
Især kampen mod stopprøverne viser nye tendenser til, at grupper af studerende ikke længere vil finde sig i de opsplittende og opslidende studieforhold.
IS har været aktive i begge dele.
IS-studerende har på andre uddannelsessteder rejst solidaritet med de studerende på statskundskab, og deltaget i demonstrationen mod stopprøver den 13. december, hvor der blev solgt 12 aviser.
Her i januar arbejder IS-studerende aktivt med at udbrede kampen mod stopprøverne ved at være med til at arrangere debatmøder mod prøverne på universiteterne i Århus, Ålborg og på KUA.
Stop udvisningen
For at styrke kampen mod udvisning af de serbiske desertører, startede IS i december måned en underskriftsindsamling mod udvisningen.
Der er nu samlet lidt over 1000 underskrifter. Det har været medvirkende til at Fredsaktion 92 fra 5. januar starter op med en fælles underskriftsindsamling.
Januar måned vil derfor blive afgørende for hvor bredt underskriftsindsamlingen kan nå ud. IS vil deltage i underskriftsindsamlingen på gader, uddannelsessteder og arbejdspladser, samt arbejde for at inddrage andre i aktiviteterne.
Velkommen til nye abonnenter
I december måned er der blevet tegnet 86 nye abonnementer på Socialistisk Arbejder Avis.
Vi regner stadigvæk med at nå de 100, som vi satte som mål for abonnementskampagnen. En del giroindbetalinger ligger stadigvæk i postvæsnet.
Vi byder velkommen til de nye abonnenter, og opfordrer alle til at udbrede kendskabet til såvel Socialistisk Arbejder Avis som IS.
Se også:
SAA 99: International Socialisme ‘94: Europa mellem krise og oprør
SAA 99: Sejr for græske socialister
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe