![[ Socialistisk Revy nr. 4 ]](../socrevy/04/sry04.gif)
Socialistisk Revy nr. 4
maj 1998
Temasider
Nr. 4
Side 13
· Er England anderledes?
Side 14
· Er der grænser for vækst?
Side 16
· Halvfemsernes nye moralbølge
Side 19
· Vesten vasker sine hænder
Side 20
· Enhedslisten mellem reform og revolution
Side 23
· Marxismen og det jødiske spørgsmål
Side 26
· Caterpillars klapjagt
Side 27
· I Begyndelsen var Kommunen ...
· Fagbevægelsen set nedefra
Side 28
· Forsvar for den levende marxisme
· Vejen til ægte kvindefrigørelse
Side 30
· Skal staten have monopol på vold?
Side 33
· Så blev det payback-time
Side 34
· Kan strejken vindes?
Side 35
· Ti dage der rystede Danmark
Hovedmenu
Socialistisk Revy nr. 4 – Side 27 – Maj 1998
Hans Erik Madsen: Frem mod år 200 – har fagbevægelsen en fremtid?
Fagbevægelsen set nedefra
af Jørn Andersen
Frem mod år 200 – har fagbevægelsen en fremtid?
Hans Erik Madsen m.fl.
Forlaget Klim
2 bind, 112 + 120 sider, kr. 115 pr. stk.
Denne vigtige bog markerer ikke kun et jubilæum – LO’s 100 år. Den markerer først og fremmest behovet for at få "genrejst den politiske diskussion i fagbevægelsen på et socialistisk grundlag," som en af bidragyderne skriver.
Bogens to bind er vidt forskellige. Bind 1, Oplægget, starter med at gendrive påstandene om, at arbejderklassen og solidariteten er død og kigger på fagbevægelsens rolle i en socialistisk strategi. Det gennemgår hovedtrækkene i den faglige kamp i Danmark de sidste godt 30 år og peger på mulighederne for at (gen)opbygge demokrati, solidaritet og klassekamp i arbejderklassen.
Det gennemgående tema i såvel Oplægget som i Debatten (bind 2) er, at al virkelig forandring sker nedefra. Men oplæggets store styrke er, at det forsøger at sætte denne opfattelse ind i en virkelig verden: Hvordan skaber vi aktivitet blandt kollegerne på tværs af politiske skel – og uden at opgive et socialistisk perspektiv? Hvordan forholder vi os til de faglige bureaukrater? Osv.
Oplægget kommer vidt omkring, men der er en god afvekslende balance mellem det argumenterende, det historiske og de mere principielle overvejelser.
Men det er bind 2, Debatten, der gør denne bog til noget særligt. De otte indlæg er alle fra socialister med princippet om forandring fra neden som udgangspunkt. Indlæggene kommer fra en bred vifte af folk – spændende fra magistrenes forbundsformand til et par fyrede skraldemænd og politisk fra SF, Enhedslisten og IS. Buddene på forandring spænder lige så vidt. Én mener, at fagbevægelsen “er ikke værd at kæmpe for”. Men for resten handler det om at stille nogle mål, som kan genskabe fagbevægelsen på den oprindelige grundidé: “Samlet er vi stærke, splittede er vi svage.”
Der er masser af stof til videre debat: Hvor går hovedmodsætningen i fagbevægelsen – mellem højre og venstre eller mellem top og bund? Kan socialister bruge faglige poster? Hvad betyder den øgede globalisering for den faglige organisering? Hvordan hænger den faglige kamp sammen med kampen for socialisme?
Selv om nogle af indlæggene bærer præg af, at socialister har været isoleret gennem 80’erne, så er de fleste optimistiske. Som Jørgen Madsen skriver:
“Hvis vi ikke bare vil lappe på problemerne, må vi angribe årsagen: kapitalismen, og erstatte den med socialisme. Det vil jo nok underbygge vores ry som ekstremister i første omgang – men der er ligesom ingen vej udenom.”
Baggrunden for optimismen er den stigende aktivitet på gulvplan, som i disse år skaber en ny generation af fagligt aktive og socialister. Når et fagligt aktivt postbud i Socialistisk Revy nr. 3 kunne fortælle, at der på hans arbejdsplads er ved at blive oprettet en studiekreds til diskussion af faglige og politiske spørgsmål, så er det oplagt, at der er behov for bøger som Har fagbevægelsen en fremtid? der kan bringe erfaringerne fra de sidste 30 års faglige kamp tilbage i debatten.