Socialistisk Arbejderavis
Nr. 100 – Februar 1994 – side 14
Etik og videnskab
Retten til at få børn
Bodil Hedegård Hansen
Barnløse par kastes ud i alle mulige teknologiske tricks for at få ønskebarnet. Men der er mere idé i at fjerne årsagerne til barnløsheden.
59-årig kvinde føder tvillinger med æg fra en anden kvinde. 49-årig kvinde føder sin datters barn – sit eget barnebarn. Sort kvinde får opsat et befrugtet æg fra en hvid kvinde for at beskytte sit barn mod racisme. Æg fjernes fra pigefostre.
Kioskbaskere som disse har i den seneste tid sat kog under debatten om forplantningsteknologiens stormskridt. De er grelle eksempler på en videnskab, der ikke lader sig begrænse af etiske normer, men kun af, hvad der er muligt og profitabelt. Eksempler på, at det ofte betaler sig bedre at bearbejde symptomerne i stedet for at fjerne årsagerne.
Er barnløshed et luksusproblem
Man kan møde den holdning, at i en verden, hvor folk dør af sult, er ufrivillig barnløshed et luksusproblem. “Der har altid været mennesker, der ikke kunne få børn, og som dog havde et liv alligevel.” Fakta er imidlertid, at problemet er større, end det nogen sinde har været. 10-15% af de par, der ønsker at være forældre, opnår det aldrig. Sædkvaliteten i Danmark er faldende, antallet af befrugtningsdygtige sædceller i en gennemsnitlig “portion” sæd er næsten halveret siden 1940.
Skadende effekt
Det har længe været kendt, at arbejdsmiljøet har en skadende effekt på menneskers reproduktionsevne, dvs. evnen til at få børn. For eksempel anvendes xylen, ethylglycol og bly i mere end 25 brancher. Disse tre stoffer er anerkendt som værende meget farlige for reproduktionsevnen.
Skønt Danmark er det land i verden, der er nået længst indenfor forskningen, er det kun 5% af de næsten 60.000 kemiske stoffer i industrien, der er undersøgt for deres virkning på reproduktionsevnen. Der tages heller ikke højde for disse påvirkninger, for eksempel ved mærkning af kemiske stoffer.
Det vil sige, at selvom de fastsatte regler er overholdt, så har den enkelte mand og kvinde ikke sikkerhed for, at deres evne til at få børn bevares.
I debatten har der overvejende været fokuseret på den direkte påvirkning af fostret og stort set ikke på de skadelige påvirkninger, som æg- og sædceller udsættes for inden befrugtningen. Der har især været en tilbøjelighed til tys-tys omkring mænds evne til at få børn. Der er ellers mange gode grunde til at interessere sig for mændene, da mandens forplantningssystem er mere sårbart end den ikke-gravide kvindes.
Hertil kommer, at mænd generelt er betydeligt mere udsatte end kvinder, da der er mange flere mænd end kvinder, der er udsat for farlige stoffer på jobbet.
Frugtbarhedsorlov
I dagpengelovens §33, stk. 5 står der, at en gravid kvinde har ret til omplacering eller fraværsmelding med dagpenge, hvis en læge bedømmer hendes arbejdsforhold som risikable for fostret
I marts 1989, da Socialdemokratiet var i opposition, støttede den nuværende arbejdsminister Jytte Andersen ideen om en “frugtbarhedsorlov” for folk, der var ufrivilligt barnløse, og hvor der var en begrundet mistanke om, at årsagen fandtes i arbejdsmiljøet.
Det fik BT til at skrive om “socialdemokratisk forårskuller”. BT mente, at “dansk politik har fostret en humorist”. Men det er svært at se komikken. Naturligvis er en “frugtbarhedsorlov” en lappeløsning. Helst skulle de farlige stoffer helt fjernes fra arbejdspladserne, men man kunne forestille sig, at der ville blive sat mere skub i udviklingen hen imod at fjerne de farlige stoffer, hvis arbejdsgiveren skulle betale en sådan orlov.
Sprøjtemidler er en af de ting, man med sikkerhed ved har en negativ virkning på evnen til at få sunde børn. På Rigshospitalet kører der i øjeblikket en undersøgelse af, om mænd, der spiser økologisk mad, har en bedre sædkvalitet end andre.
I sidste ende er det en bedre hjælp for de ufrivilligt barnløse, hvis årsagerne til barnløsheden bliver fjernet, i stedet for at de skal igennem teknologiske kunstgreb for at få opfyldt et meget basalt behov.
Billedtekst:
For hver tiende par er dette kun en ønskedrøm
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed