Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 101 – Marts 1994 – side 2

Fynsværket

El-bosser i stødet

Arbejderne på Fynsværket har mærket, at elværket har måttet spare.

Det skal være slut med ekstravagante personalegoder, som f.eks. gratis fløde til kaffen i kantinen. Når det gælder elværkets folkevalgte bestyrelse, så er sparehensynet knapt så udtalt.

2,3 mio. kr.

I løbet af de sidste to år har bestyrelsen brugt 2,3 mio. kr. på rejser.

Bestyrelsen har været i Australien for at se på interessant kul. I Canada for at se på landskab uden el-ledninger. I Brasilien for at se på vandkraft og for at bestyrelsesmedlemmerne kunne lære hinanden bedre at kende.

Og i USA for at kigge på Disney World. Måske skulle de se på det store strømforbrug i den pågældende forlystelsespark.

I sus og dus

Undervejs har der også været tid til at se på nøgne sambapiger og bo på femstjernet hotel ved Copacabana, noget der må kunne få el-bosserne i stødet.

For de 2,3 millioner kr., som bestyrelsens rejser kostede, kunne arbejderne på Fynsværket sikkert drikke mange liter kaffefløde hver dag i mange år fremover.

Flere artikler fra nr. 101

Flere numre fra 1994

Siden er vist 1443 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside