Socialistisk Arbejderavis
Nr. 101 – Marts 1994 – side 2
Skråplanet
Fru Junckers fantasier
Anders Schou
Forestil dig, at du som iagttager fra det ydre rum af uransagelige årsager havde haft dine 32 sekskantede øjne fæstnet på den nye danske regering.
Og i vrimlen af kommende og døende stjerner var Fru Juncker et naturligt studieobjekt blandt de regeringstro folketingsmedlemmer, fordi hun førte sig frem, som om hun kom fra en anden planet.
Flere gange så du hende løfte kniven for at dolke sin egen regering i ryggen, og stor var din undren, da hun blev belønnet for det. Socialminister blev fru Juncker, selvom hun var landskendt for sin asociale adfærd overfor åndssvage.
Hendes sexfantasier handlede underligt nok netop om åndssvage – og socialpædagoger, men hendes særprægede tilbøjeligheder blev først kendt, da hun af alle mennesker valgte at betro sig til en journalist.
Men det fandt regeringen sig også i. Fru Juncker måtte gå, men selveste statsministeren syntes det var så synd for hende. Og CD-toppen var villige til at ofre parti-soldaten Arne Melchior, da de i første omgang forsøgte at fastholde den fantasifulde frue.
Men alle skæl faldt fra din rummandskrop, og dine 32 øjne stod mere på stilke end ellers, da belønningen for 14 dages regeringskrise faldt kontant. I de næste to år modtager Fru Juncker 450.000 kr i såkaldte ventepenge. Udover folketingsgagen og andre indtægter naturligvis.
Du og jeg undrer os ikke så meget over Bente Juncker-affæren, som vi burde. Vi ser ikke tingene udefra, men er langsomt blevet vant til dansk politik, som ikke handler om holdninger, moral og handling, men om taburetter, klister og ministerpensioner.
CDs nedtur i opinionsmålingerne betød, at partiets pris for at blive i regeringen steg. Regeringsomdannelsen kom dog ikke før, de oprindelige medlemmer af den rekordstore regering havde sikret sig en livslang ministerpension, som er helt uafhængig af ex-ministrenes indtægter i fremtiden.
Fru Junckers evige brok var også en trussel mod regeringens liv, og derfor gav Socialdemokratiet det sociale ministerium til den mest asociale CD’er. Som et kødben til en støjende hund. Fru Juncker var bare for dum til at holde kæften lukket om benet.
Politikerne interesserer sig ikke synderligt for holdninger og visioner, fordi de økonomiske magthavere sætter rammerne for, hvad de kan beslutte. Og de rammer udfyldes mest af embedsmændene. Tilbage er kun de gyldne håndtryks filosofi og den kræmmermentalitet, som også kendetegner den økonomiske elite.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed