Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 101 – Marts 1994 – side 6

Bosnien

Stormagterne øger risikoen for storkrig

Jacob Nøhr Schubart

Den forøgede indblanding fra stormagternes side i Bosnien betyder ikke at freden er rykket nærmere, tværtimod.

Den seneste udvikling i Bosnien har åbnet op for en ny stormagtskonflikt mellem de to tidligere koldkrigsfjender – USA og Rusland. Ruslands skaktræk i forbindelse med serbernes tilbagetrækning fra Sarajevo kom NATO i forkøbet.

NATO var opsat på at bombe de bosniske serbere for at understrege dets millitære styrke over området. Både over for serberne, men også overfor Rusland. Da Rusland sendte de 200 russiske FN-soldater ind i Sarajevo for at sikre våbenhvilen, lykkedes det for alvor russerne at komme på banen i Bosnien. Det storpolitiske magtspil om Bosniens deling afgøres ikke mere uden Rusland.

Rusland handler på egen hånd

Serberne opfatter russerne som deres allierede, og efter pres fra russerne er de bosniske serbere nu gået med til at åbne lufthavnen i Tuzla. Det skal ske med russiske FN-soldater som observatører.

Regeringslederne i Vesten er ikke begejstret over at Rusland nu handler på egen hånd uden at orientere FN. Både i forbindelse med indsættelsen af tropperne i Sarajevo og initiativet omkring åbningen af lufthavnen i Tuzla har Rusland handlet uden om FN.

Vesten har svaret skarpt igen på Ruslands forøget engagement i Bosnien. Da bosnisk-serbiske jagerfly, for gud ved hvilken gang, brød flyveforbudet over Bosnien blev, fire fly skudt ned af NATO jagerfly. NATO havde brug for at understrege dets militære overlegenhed i Bosnien overfor Rusland.

EU på sidelinjen

I den forøget styrkeprøve mellem USA og Rusland er EU og FN kørt ud på et sidespor. Den meget omtalte

Vance-Owen fredsplan er der ingen, der gider at beskæftige sig med mere. Istedet er det USA og Rusland, der sætter dagsordenen for forhandlinger. Det nye og meget uhyggelige i Bosnien er stormagtskonflikten mellem USA og Rusland, som bestemt ikke har gjort verden mere fredelig.

Efter murens fald så det ud til at USA var den eneste stormagt i verden. Krigen i Bosnien har nu givet Rusland en chance  for  igen at spille en væsentlig stormagtsrolle i verden.

Ny kold krig

Koldkrigsretorikken er fundet frem igen og støvet af.  Det er pudsigt, at USA to dage efter, at russerne gik ind i Sarajevo, pludselig afslørerede en russisk topspion i CIA.

Det medførte en del diplomatisk uro, hvorefter Washington udviste en russisk diplomat. Det resulterede i, at Rusland nogle dage efter pågreb og afslørede en engelsk spion.

Rusland har på andre områder markeret, at de  igen vil optræde som stormagt med egne interesser. Ruslands viceudenrigsminister Igor Ivanov har haft  samtaler med Israels udenrigsminister Simon Peres og også med premierminister Yitzhak Rabin. Samtalerne fandt sted efter massakren mod over 5o palæstinensere i Hebron.

Øget fare for storkrig

Den skærpede storpolitiske konkurrence mellem USA og Rusland betyder ikke, at freden er rykket nærmere i Bosnien. Tværtimod betyder den øgede stormagtsindblandning, at krigen let kan blive spredt og udvidet til flere områder.

Stormagternes indblandning kan betyde, at krigen trækker i langdrag. Tegningen er tydelig. På den ene side står Serbien med støtte fra Rusland og Grækenland. På den anden side står kroaterne og muslimerne bakket op af USA og EU.

Historien har før vist, at stormagtsindblandning kan trække krige i langdrag i årevis. Vietnamkrigen og Iran/Irakkrigen er skræmmende eksempler på, at krige trækkes i langdrag, når stormagtsinteresser står på spil.

Blandt de vestlige ledere er der udbredt tilfredshed med NATO's håndfaste bombetrusler og nedskydningen af de formodede serbiske fly. Rusland er imod bombninger af serberne, men støtter dog mere forbeholdent nedskydningen.

Imperialistisk fred

Modellen fra Sarajevo, med at true med bomber for at skabe fred, skal gennemføres i byer som Tuzla, Mostar og andre.

Men vestens militære trusler bliver ikke fremsat for at stoppe opdelingen af Bosnien og de etniske udrensninger. Truslerne sigter mere på at få de serbiske ledere til at afgive mere land. Således at de muslimske og kroatiske ledere kan acceptere opsplitningen af Bosnien i rene etniske områder.

Problemet med Vestens politik er, at den cementerer de etniske udrensninger og frister parterne til mere erobringskrig. De tunge våben, der er trukket væk fra Sarajevo kan nu benyttes til at føre krig andre steder.

Våbenhvilen i Sarajevo og i det centrale Bosnien mellem muslimer og kroater, er meget tynd og er allerede blevet brudt flere gange.

Stormagterne er først og fremmest rykket ind i Bosnien for at sikre deres egne interesser.

Det stopper ikke krigen. Det står i direkte modsætning til hvordan vi mener, at krigen i Ex-Jugoslavien kan stoppes.

Fred kommer nede fra

De eneste der kan stoppe krigen i det tidligere Jugoslavien er befolkningen selv. Krigen stoppes, hvis arbejderne i både Beograd, Zagreb og Bosnien står sammen mod deres herskere og gør socialt oprør.

USA har foranstaltet en fredsaftale mellem muslimer og kroater, der vil gøre Bosnien og Kroatien til en løs konføderation.

Konføderationen skal bestå af Kroatien og halvdelen af Bosnien. De bosniske serbere besidder i dag cirka 70 % af Bosnien. Aftalen kan derfor ikke gennemføres uden en serbisk accept.

USA ønsker denne løsning fordi den muslimsk-kroatiske konføderation kan danne modvægt til et stærkt Serbien.

Billedtekst:
Der er desværre lange udsigter til fred i Bosnien. USAs og Ruslands indblanding kan forlænge krigen

Flere artikler fra nr. 101

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
Balkankrigene

Se flere artikler af forfatter:
Jacob Nøhr Schubart

Siden er vist 1934 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside