Socialistisk Arbejderavis
Nr. 101 – Marts 1994 – side 13
Steinbecks forfatterskab
De undertryktes poet
Dorte Lange
Steinbecks forfatterskab er præget af harmen over den uretfærdighed og undertrykkelse de fattige lever under.
Den amerikanske forfatter John Steinbeck er blevet kaldt de besiddelsesløses digter. Det er også sandt, at Steinbeck gennem hele sit forfatterskab synes at have en forkærlighed for de udstødte, vagabonderne og indianerne.
Men der sker en tydelig udvikling af den politiske brod i hans bøger, i takt med at 30’ernes krise betød mere og mere elendighed for de millioner af arbejdere, den gik ud over. Steinbeck havde, ved sit gennembrud i 1935 med bogen “Dagdriverbanden”, en bevidst holdning til, at kunst var adskilt fra sociale forhold.
Skærpet holdning
I takt med at krisen sendte millioner ud i arbejdsløshed, opstod en skærpet kritisk holdning til de værdier, der før var accepterede. Flere og flere så det kapitalistiske system falde sammen, og i den kritiske stemning kunne kommunistpartiet vokse kraftigt.
Steinbeck var aldrig medlem af kommunistpartiet, men var påvirket af den øgede venstredrejning. Steinbeck møder gennem sit arbejde som journalist nogle af de op mod 400.000 landarbejdere, der forvises fra deres jord, og må flygte til det frodige Californien i håb om at finde arbejde.
Det er mødet med disse menneskers kummerlige liv, samt hans øgede politiske bevidsthed, der gør, at Steinbeck beslutter at bruge sine evner som skribent til at beskrive den sociale uretfærdighed og kampen mod den.
Hudløs beskriver
Dette er grundlaget for hans to næste, og meget mere politiske bøger, “Det ukuelige sind” og “Vredens Druer” udgivet i henholdsvis 1935 og 1939.
I “Vredens Druer” beskriver Steinbeck med hudløs indlevelse situationen for de landarbejdere, der blev forvist fra den jord, som de dyrkede, men ikke længere ejede, fordi de havde været nødt til at låne i bankerne.
“Se, banker er ikke skabninger, der ånder luft og spiser sideflæsk. De ånder udbytte, de spiser renter. Hvis de ikke får det, så dør de. Det er sørgeligt, men sådan er det. Banken kan ikke vente, hvis uhyret holder op at vokse, så dør det. Det kan ikke standse sin vækst.”
Jorden er vor
“Javel, råbte fæsterne, men jorden er vor. Vi har målt den op, vi har brudt den op. Vi er født på den, vi er blevet dræbt på den, og vi er døde på den. Det er det, der gør en til ejer, ikke et papir med tal på.”
Fæsterne kan ikke finde noget at rette deres harme imod. Det viser den håbløse situation, de er i. De ville gerne kæmpe mod, men de er magtesløse overfor dette uhyre, der lever af renter og vækst.
Foruden magtesløshed er der en anden faktor, der får fæsterne til ikke at blive og kæmpe. De tror endnu på den amerikanske drøm, som de er flasket op med.
Derfor kan håbet om at kunne få arbejde i frugtplantagerne og derved ernære familien ved ærligt arbejde, få rigtig mange ud på landevejen til Californien. Håbet bliver gjort til skamme. Fæsterne stuves sammen i flygtningelejre, og udnyttet groft som billig arbejdskraft. De må se deres børn sulte ihjel, mens dynger af frugt rådner op.
Liberalismens ækle ansigt
Steinbeck viser liberalismens sande, ækle ansigt, når han beskriver, hvordan den amerikanske drøm bliver til mareridt.
Steinbeck bliver også af borgerlige kritikere rost for sin behandling af fattiges forhold. De opfatter 30’ernes krise som en ubehagelig parantes i kapitalismens historie. Men det er i dag den samme mekanisme der hersker. I 1994 er køen til USA’s suppekøkkener vokset med 13%. 10% (25 millioner mennesker) af USA’s befolkning får ikke nok at spise, og stadig flere bliver hjemløse.
Steinbeck er således stadig aktuel. Læs hans bøger, fordi han, udover at skildre elendighed, også skriver om, hvad der kan forandre: “Her er kimen, du, som hader forandring og frygter revolution. Hold de to mænd borte fra hinanden, få dem til at hade, frygte og mistænke hinanden. Her er kernen i det du frygter. For her ændres “Jeg har mistet min jord” til “Vi har mistet vor jord”. “Det er det, I skal bombe: Det er begyndelsen fra “jeg" til "vi”.” “Hvis I, der ejer alt det folket skal have, kunne I måske redde jer.” “Men I kan ikke forstå det, for alene det, at I ejer, fryser jer for evigt inde i et “jeg”, og lukker jer for evigt ude fra “vi’et”.”
Billedtekst:
Steinbeck tog altid de undertryktes parti i sine mange beskrivelser af undertrykkelsen i USA.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed