Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 101 – Marts 1994 – side 15

Nyt fra IS

Fuld fart på tilmeldingen til International Socialisme

Ole Mølholm Jensen

I februar rundede IS de 5.000 indsamlede underskrifter i protest mod udvisningen af de serbiske desertører og militærnægtere. Socialistisk Arbejderavis nr. 100 med forsiden “Stop krigen i Bosnien”, sparkede flere steder avissalget fremad.

Der er både blevet solgt flere aviser end i januar, og forsiden har været med til at rejse en masse diskussioner på avissalgene. Disse diskussioner vil der også være i næste måned. IS mener at FN skal trækkes ud af Bosnien, at bomber er bandlyst og at freden kun kan komme nede fra gennem socialt oprør. Det vil også i marts rejse mange vigtige diskussioner på avissalgene.

Februar måned blev også præget af stor medlemstilgang i Randers, hvor afdelingen voksede med 9 nye medlemmer. Den store tilgang viser, at der er mange, der stadigvæk søger politiske ideer og mangler et forum at handle ud fra.

Nye initiativer

For at komme bredere ud med socialistiske ideer, afholdes der i marts en række IS-møder i byer hvor IS ikke har afdelinger. På Sjælland holdes der møder i Næstved, Høng og Birkerød. I Jylland bliver der holdt møder i Horsens, Fredericia og Esbjerg.

I februar har IS også været aktive i den genopblussede modstand mod Øresundbroen. Vi vil også i marts bruge mange kræfter på at inddrage endnu flere bromodstandere i aktiviteterne mod broen. Hertil kommer mobiliseringen til 2 årsdagen for attentatet på IS-lokaler i Søllerødgade og drabet på Henrik Christensen. Allerede nu har omkring 15 fagforeninger og organisationer tilsluttet sig demonstrationen den 16. marts  mod nazistisk terror.

Mobiliser nu

Den altoverskyggende begivenhed i marts måned bliver seminaret International Socialisme, der holdes i påsken. Der skal lægges mange kræfter i, at gøre seminaret til det største i IS’s historie. Medlemmer af IS og abonenter på Socialistisk Arbejderavis bør ikke gå glip af seminaret.

Tilmeld dig nu, og få dine venner, arbejdskammerater og familie med!

International Socialisme nr. 7

Det nyeste nummer af IS's teoretiske tidsskrift, International Socialisme er på gaden. Nr. 7 indeholder:

  • Europa efter Maastricht – hvad nu?
  • SF og socialismen
  • Ghettoer og integration
  • anmeldelser

Tidsskriftet koster 20 kr., og kan bestilles ved henvendelse til Tidsskriftforlaget IS, Postbox 642. Kbh. N

Flere artikler fra nr. 101

Flere numre fra 1994

Se flere artikler af forfatter:
Ole Mølholm Jensen

Siden er vist 1581 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside