Socialistisk Arbejderavis
Nr. 102 – April 1994 – side 6
Italien
Skrøbelig højresejr
Anders Schou
Højrefløjens sejr ved det italienske valg var i højere grad et udtryk for venstrefløjens svaghed end Silvio Berlusconis styrke.
Mange danske iagttagere har udnævnt mediekongens valgsejr til reklamens og mediemaskinens triumf over saglige politiske argumenter, og det er da også rigtigt, at Berlusconi solgte politik, som Ariel sælger vaskepulver. Men han vandt, fordi han lovede jobs, velstand og skattelettelser.
PDS i defensiven
Den socialdemokratiske del af det tidligere Kommunistparti, PDS, argumenterede for, at arbejderne skulle holde igen af hensyn til den skrantende italienske økonomi. PDS-leder Achille Ochetto erklærede offentligt, at han ville videreføre de tidligere regeringers politik, og PDSs februarmanifest lovede blandt andet privatiseringer af banker og en arbejdsmarkedsreform, som indeholdt fleksibel arbejdstid.
Selv vores hjemlige Det Fri Aktuelt kunne se, at den var gal, og avisens leder anklagede efter valget PDS for at have ført “en højre-socialdemokratisk politik”, som ikke adskilte partiet nok fra de gamle korrupte midterpartier, som næsten blev udslettet ved valget.
Blakket fortid
Berlusconi lovede derimod folk guld og grønne skove. Han fik held til at præsentere sig selv som en mand med rene hænder, men i virkeligheden er han en del af den korrupte magtelite, som har styret Italien de sidste mange år.
Han var medlem af den hemmelige P2 loge, som samlede erhvervsledere, top-embedsmænd, politikere, hær- og efterretningschefer. Logen har stået bag en stor del af den korruption og højrefløjsterror, som har plaget landet.
Splittet højrefløj
En af hans hjælpere var Benito Craxi, den tidligere socialistiske ministerpræsident, som i dag er anklaget for bestikkelse.
Berlusconi havde i firserne opbygget et net af lokale TV-stationer, der – ligesom i Danmark – ikke måtte fungere som landsdækkende kanaler med en samlet sendeflade.
Men Craxi pressede en dispensation igennem, og pludselig var Berlusconi den lykkelige ejer af tre landsdækkende TV-stationer.
Højrefløjsalliancen vandt et flertal af pladserne i det italienske parlaments underhus, deputeretkammeret, og var tæt på et absolut flertal i senatet. Men det betyder ikke, at højrefløjen nu har frit spil.
For det første er højre-alliancen skrøbelig. Berlusconis parti, Forza Italia, støttede sig i det nordlige Italien på Liga Nord, mens fascisterne bidrog væsentligt til sejren i syd.
Vælgerprotest
Liga Nord ønsker selvstændighed for de nordlige regioner, mens fascisterne står for en stærk nationalstat.
Umberto Bossi, Liga Nords leder, har da også udtalt, at han ikke kan arbejde sammen med sortskjorterne. Så der er udsigt til en ustabil parlamentarisk situation.
Fascisterne, som har skiftet facade og nu kalder sig Alianza Nationale, fik omkring 14% af stemmerne, og det er naturligvis skræmmende.
Men der er heldigvis kun tale om en parlamentarisk opbakning, som i høj grad bunder i foragt for de etablerede poltikere.
Fascisterne har endnu ikke titusindvis af stormtropper, som kan marchere i gaderne og terrorisere politiske modstandere.
Og deres anstrengelser for at optræde moderat viser, at de endnu ikke kan sælge et rent fascistisk budskab til befolkningen.
I de valgdistrikter, hvor arbejdernes organisering er stærk, fik fascisterne ikke et ben til jorden.
Modstand fra neden
Udviklingen i Frankrig giver håb. For et år siden vandt de borgerlige valget, men Balladurs regering er senere gået fra nederlag til nederlag
De italienske arbejdere har flere gange i de sidste par år vist deres styrke i strejker og demonstrationer, hvor millioner har været på gaden.
Også studenter og gymnasieelever har demonstreret og besat uddannelsesstederne.
Den italienske arbejderklasse er ikke knust og har styrken til at stoppe både fascisterne og Berlusconi.
Billedtekst:
Berlusconi triumferer – men hans alliance er vakkelvorn
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed