Socialistisk Arbejderavis
Nr. 102 – April 1994 – side 9
Marxisme i hverdagen
Frihed, lighed, socialisme!
Martin B. Johansen
Det er et bedrag af format, når et parti som Venstre, der åbent forsvarer det kapitalistiske system, bilder folk ind, at de står for at forsvare det enkelte menneskes frihed i samfundet. Mens socialisterne nærmest vil gøre alle mennesker ens.
I virkelighedens verden forholder det sig stik modsat. Man skal ikke se sig særlig langt omkring for at indse, at det frie valg under kapitalismen højst er en teoretisk størrelse for flertallet.
Det er de færreste, der frit kan vælge, hvor de vil arbejde. Arbejdsløshed og mangel på uddannelsespladser tvinger folk til at vælge mellem et meget begrænset udvalg.
Er man så heldig at få et arbejde eller en uddannelse, så kan man heller ikke dér vælge frit, hvordan man vil arbejde eller studere. Der er overordnede, chefer, bestyrelser, lærere og studieplaner, som man skal rette sig efter.
Under kapitalismen er den individuelle frihed reserveret et privilegeret mindretal. Når det drejer sig om politik, så er almindelige menneskers frie valg til at bestemme, hvilket samfund de vil leve i, begrænset til et kryds en gang imellem. Men vi bliver ikke inddraget i de politiske diskussioner og beslutninger. EF-Unionen og Øresundsbroen viser, hvor lidt politikerne tager sig af, hvad folk mener.
I virkeligheden er det kapitalismen, der gør det store flertal af mennesker til en stor, grå masse, som kun får lov til at spille en passiv rolle som tilskuere til de få “stjerners” præstationer.
Mindretallets kontrol
Selvfølgelig er der en teoretisk mulighed for, at et avisbud kan arbejde sig op til at blive direktør. Men problemet er, at vi kan ikke alle blive direktører. Kapitalismen bygger på, at der hele tiden er et stort flertal, som lydigt passer deres arbejde, mens et lille mindretal har kontrollen over produktionen og samfundet.
Det grundlæggende ved socialismen er, at kontrollen over samfundet ikke er i hænderne på en lille elite, men at alle mennesker inddrages i den kontrol. Såvel for den enkelte på arbejdspladser og i skoler som på det store samfundsmæssige plan.
Karl Marx udtrykte dette mål ved at sige, at socialismen er et samfund, “hvor hver enkeltes fri udvikling er betingelsen for alles fri udvikling”. Et samfund kan altså ikke kalde sig frit eller socialistisk, medmindre hvert enkelt menneske har en reel mulighed for at vælge, hvordan det vil leve, har reel indflydelse på sin arbejdsplads og har reel indflydelse på samfundet.
Et sådant samfund ligger langt fra de vrangforestillinger af socialismen, som det tidligere Sovjet stod for. Og det er langt fra det samfund, vi kender i dag.
Hvis hvert enkelt menneske har reel indflydelse på produktionen, magten og kulturen, så vil der være enorme muligheder for at føre et liv, der er bestemt ud fra folks forskellige interesser, evner og temperamenter.
Det er pudsigt, at selv kredse i den herskende klasse er klar over, at det nuværende samfund lægger snærende bånd på menneskers muligheder og kreativitet. De nyeste teorier indenfor ledelse og management bygger faktisk på at give almindelige ansatte større reel kontrol over deres eget arbejde. Disse teoretikere har indset, at der ligger en masse erfaringer og kreativitet gemt hos almindelige arbejdere, som aldrig bliver udnyttet, fordi folk ikke bliver spurgt og ikke har muligheden for at udfolde deres evner.
Forudsætningen for at opbygge et frit samfund er, at der er et overskud af mad, tøj, boliger osv., således at mennesker ikke skal slås med hinanden for at blive mætte og få tag over hovedet. Karl Marx kaldte det et samfund, hvor man kan “yde efter evne og nyde efter behov”.
Mange folk afviser ideen om fri adgang til mad og boliger med, at det vil være umuligt at administrere. Men man skal huske, at mange ting i det eksisterende samfund faktisk er gratis eller næsten gratis, uden at det giver problemer.
Folk går ikke til læge, medmindre de føler sig syge. Folk køber ikke ti kilo salt og smider det meste væk, fordi det er billigt. Folk bruger ikke byernes parker, medmindre de har lyst til det.Der er ikke grund til at tro, at folk vil misbruge ressourcer som mad, bolig og transport blot fordi det er gratis.
Til gengæld vil den fri adgang til disse ting sammen med et reelt frit valg over ens eget liv betyde en fantastisk opblomstring i menneskers ideer, diskussioner og kreativitet. Og det er den egentlige grund til at være socialist.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed