Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 102 – April 1994 – side 13

Orwells forfatterskab

Kampen mod diktaturer

Ågot Berger

Orwell bekæmpede både stalinistiske og borgerlige diktaturregimer. Højdepunktet i hans forfatterskab er romanen “Hyldest til Katalonien”.

Den røde tråd i George Orwells forfatterskab, er hadet mod diktatur og bureaukrati i enhver form, stalinistisk som borgerlig. Hans hjerte var på de undertrykte og oprørets side.

George Orwell (1903-1950), voksede op i den lavere del af det engelske borgerskab, født til at tjene imperiets interesser.

Han gjorde tjeneste i det burmesiske politi i 20erne, i en periode hvor den svækkede engelske kolonimagt skærpede undertrykkelsen og ydmygelsen af befolkningen i Burma.

Angreb  på  imperialismen

Orwell blev oprørt over kolonimagtens optræden og sprang fra tjenesten. Bagefter opsøgte han de fattigste i slumkvarterene i London og Paris – og levede sammen med dem.

Hans kritik af de betingelser de levede under bliver beskrevet i ‘Paris og London på vrangen’ (1933). Hans først roman var ‘Burma Dage’ (1934). Det er ingen stor roman, men først og fremmest et refsende angreb på imperialismen.

I ‘The road to Wigan Pier’ (1937), beskriver han de engelske arbejderes miserable forhold i et industri-område i Nord-England.

Vendepunkt for Orwell

Den spanske revolution blev et vendepunkt for George Orwell. Som mange andre progressive tog han til Spanien for at kæmpe på republikkens side. I bogen ‘Hyldest til Katalonien’ (1938) beskriver han entusiastisk sit møde med Barcelona.

For første gang oplevede Orwell de undertrykte ved magten, hvor folk ikke skrabede for hinanden, de var kammerater. Skopudserne malede deres kasser i rødt og sort.  Luderne var væk fordi de ikke længere var nødt til at sælge deeres kroppe for at få mad.

Den røde by sørgede for mad til alle. ‘Jeg har set fantastiske ting,’ skrev Orwell, ‘endelig tror jeg på socialismen, som jeg aldrig tidligere har gjort.’

Igennem hele sit forfatterskab bevarer Orwell en hård kritik af det sovjetiske regime. Det er en skarphed han uden tvivl har hentet fra sine egne erfaringer af den spanske revolutions nederlag.

I mod stalinisme og kapitalisme

Hermed skilte Orwell sig ud fra to politiske hovedretninger i den periode han levede.Han gik imod det kapitalistiske system på den ene side, og det stalinistiske system på den anden side.

Orwells mest kendte romaner ‘Kammerat Napoleon’ (Animal farm, 1945) og ‘1984’, er præget af pes-   simisme.

‘Kammerat Napoleon’ er et billede af  den russiske revolution, der  flyttes ud på en bondegård. Revolutionens centrale aktører optræder i dyreskikkelser. Marx som Old Major, Stalin (men nok også Lenin!) som Napoleon, Trotskij er oprøreren Snowball og KGB er de sorte hunde.

Bogen handler om hvordan dyrene smider de gamle herskere fra bestillingen, og selv tager kontrollen for et bedre liv.

Alt går godt indtil svinene bliver en ny herskende klasse på gården. Ligesom det bureaukratiserede kommunistparti gjorde det gennem kontrarevolutionen i USSR i slutningen af 20erne.

De som ikke makker ret bliver slagtet af Napoleons hunde (Moskvaprocesserne). Snowball bliver jaget væk og myrdet, som Trotskij blev det af Stalins agenter i Mexico. ‘Kammerat Napoleon’ handler om revolutionens degenerering og etableringen af et nyt diktatur.

Men hvordan kan Napoleon komme afsted med at tage magten? Her er Orwells svar, at de andre dyr (masserne) er for dumme.

Udemokratiske beslutninger

I de første dage af oprøret/revolutionen bliver alle beslutninger taget på fællesmøder. Men det er altid svinene (partiet) som fremsætter resolutioner.

De andre dyr kan ikke handle eller tænke selv. Snowballs forsøg på at uddanne de laverestående dyr falder til jorden.

Arbejdshesten Boxer symboliserer gennemsnitsarbejderen som er jævn og ikke specielt kvik. Han har styrken til at tage et opgør med Napoleon og hans hunde, men benytter ikke sin styrke.

Han modsiger sig uddannelse, og kommer aldrig længere end til ‘D’ i alfabetet.

Det pessimistiske syn på arbejderklassen, går igen i Orwells fremtidsroman ‘1984’. ‘Proletarerene’ er undertrykte og utilfredse, men for indoktrinerede til at gøre oprør.

Håbet ligger hos dem, men bevidstheden om deres egen styrke og evne til at handle mangler.

‘1984’ er et angreb på diktatoriske regimer i øst og vest. På de der vil beherske verden gennem store imperialistiske blokke, som vekselvis er allierede eller i krig; Oceanien, Euroasien, Østasien.

Romaner skal vurderes først og fremmest ud fra litterære normer – og ikke som var det en politisk afhandling.

Når man alligevel kan tillade sig det med ‘Kammerat Napoleon’, så er det fordi Orwell selv med denne roman forsøgte at ‘forene politiske og kunstneriske mål i et hele’.

Det er også fordi bogen nok er det mest indflydelsesrige litterære propaganda som er skrevet i dette århundrede.

Men Orwell skal også forstås udfra den epoke han levede i, det sorteste kapitel i arbejderbevægelsens historie.

Hvor Moskvaprocesser, slagtningen af den russiske revolution, den spanske revolution – alt foregik i socialismens og kommunismens navn.

Orwells samfundskritik, rettet mod undertrykkerne vil blive ved med at bevæge os – og tusinder af nye læsere. Vores opgave er at give oprøret retning – ud af elendigheden.

Billedtekst:
Om den spanske borgerkrig skrev George Orwell sin bedste roman “Hyldest til Katalonien”.

Flere artikler fra nr. 102

Flere numre fra 1994

Se flere artikler af forfatter:
Ågot Berger

Siden er vist 1457 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside