Socialistisk Arbejderavis
Nr. 103 – Maj 1994 – side 2
EU-parlamentet
Folkestyret “arbejder”
For en gangs skyld skulle Europa-parlamentet vise, at det har indflydelse.
Parlamentet skulle underkende et forslag fra ministerrådet. Problemet var bare, at der mødte for få parlamentsmedlemmer op til at forkaste det.
Der skal nemlig være et absolut flertal af de 518 valgte parlamentsmedlemmer, hvis det skal kunne nedlægge veto overfor ministerrådet. Otte medlemmer manglede.
I samme åndedrag kan det nævnes, at CDs to Europa-parlamentsmedlemmer, Erhard Jacobsen og Frode Nør Christensen, i løbet af de sidste fem år hver har holdt én tale af omkring et minuts varighed.
I den næste halvanden måned får de imidlertid travlt, fordi de op til valget til Europa-parlamentet skal forklare, hvor vigtigt parlamentet er.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe