Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 103 – Maj 1994 – side 2

Frigiv hashen

Hash er i den seneste tid blevet en mærkesag.

Dels bryster politiet sig af at have snuppet lidt over 5 tons hash i Helnæsbugten i påsken.

Dels blev regeringens Christiania-redegørelse, som er positiv overfor Christiania, mødt med en storm fra de borgerlige partier, fordi der stadig bliver solgt hash.

Og endelig strejkede pusherne på Christiania for at protetere mod angrebene på den åbne hash-handel i Pusher-Street.

Bag den megen snak om hash ligger myten om, at hashforbruget er stigende. Og det skal der gøres noget ved, for hash er forbudt.

Stabilt forbrug

Men det er mere valgkamp end realiteter. For det første kan Center for Rusmiddelforskning på Århus Universitet dokumentere, at forbruget af hash ikke er steget. Kun 2½% af den voksne del af befolkningen er regelmæssige brugere af hash, og kun 30% har nogensinde prøvet at ryge hash eller marihuana.

For det andet er det største problem med hash, at det er forbudt. Hash er ikke mere skadeligt end tobak og alkohol, og det eneste man får ud af at kriminalisere salg og forbrug af hash, er, at hash’en bliver solgt i kriminelle miljøer, hvor der også er adgang til narkotika.

Derfor burde politikerne være begejstrede for pusherne på Christiania, fordi de sælger lettilgængelig hash i et miljø, hvor der ikke er hårde stoffer.

Billedtekst:
Forbruget af hash stiger ikke. Det største problem  med hash er, at det er forbudt.

Flere artikler fra nr. 103

Flere numre fra 1994

Siden er vist 1706 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside