Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 103 – Maj 1994 – side 5

Øresundsbroen

Bygger på kviksand

Ole Mølholm Jensen

Hver eneste meningsmåling om Øresundsbroen er et nederlag for politikerne. Mere aktivitet kan stoppe broen.

De danske og svenske politikeres beslutning om Øresundsbroen kommer i større og større modsætning til den danske befolknings ønsker.

Den nyeste AIM-undersøgelse, som blev refereret i Danmarks Radios P1 torsdag den 21. april, viser, at 82% af den danske befolkning mener, at politikerne burde tage sige en ny tænkepause før brobeslutningen gennemføres.

Anlægsarbejde

Regeringens forsøg på at forcere broen igennem, ved at starte anlægsarbejdet inden en endelig afgørelse foreligger, er slået fejl. Langt de fleste danskere vil stadigvæk ikke have Øresundsbroen. Det store flertal i befolkningen ønsker beslutningen om broen udsat.

Udemokratisk beslutning

Den samme AIM-undersøgelse viser, at kun 34% af befolkningen mener, at den oprindelige beslutning om Øresundsbroen i 1991 skete på en demokratisk måde. Hele 55% mener, at det skete på en udemokratisk måde. Det har de 55% af befolkningen helt ret i. Beslutningen blev hastet igennem, og Socialdemokratiet brød alle de løfter, de havde afgivet om, at der ikke skulle bygges en Øresundsbro.

Det økonomiske grundlag for beslutningen har vist sig at være en konstruktion. Alene det groteske faktum, at Øresundforbindelsen har beregnet udgifterne ved broen ud fra, at renten de næste 30 år vil være på 5%, viser hvilket kviksand beslutningen er bygget på.

Bromodstanden er blevet mere aktiv gennem de sidste måneder. På en regnvåd onsdag eftermiddag mødte omkring 2.000 demonstranter op på Rådhuspladsen i København. Blokaderne mod byggeriet på Amager har trukket mange aktivister på banen.

Det samme gør sig gældende ved den lokalt organiserede blokade i Sydhavnen. Her blokerer folk mod deponering af opgravet giftig jord, som skulle losses af 14 meter fra et beboelsesområde.

De store månedlige blokader på Amager forsætter. Mød op næste gang den 10. maj kl. 14.00 på Tårnby Torv.

Bromodstanden skal gøres endnu mere aktiv. Vi kan ikke forvente, at regeringen vil følge det store befolkningsflertals ønsker om en udsættelse og aflysning af broprojektet.

Tværtimod vil regering forsøge at haste tingene endnu mere igennem, så Øresundbroen ikke bliver et tema i efterårets valgkamp op til folketingsvalget.

Trafikminister Jan Trøjborg (S) udtrykker regeringens holdning i Det Fri Aktuelt den 22. april, hvor han siger, at "Regeringen har en tænkepause, og den har allerede varet for længe".

Underskrifter mod broen

Bromodstanderne må derfor sprede modstanden til hele landet. En god måde at gøre det på, er ved at støtte den underskriftsindsamling mod Øresundsbroen.

Du kan få underskriftslister ved at henvende dig til Hold Sammen Om Sydhavnen,  Karens Minde, 2450 København SV. tlf. 36 45 30 30 eller til Internationale Socialister på tlf. 31 35 67 91

Billedtekst:
1500 demonstrerede i øsende regnvejr mod Øresundsbroen. Men mange flere er imod politikernes projekt.

Flere artikler fra nr. 103

Flere numre fra 1994

Se flere artikler af forfatter:
Ole Mølholm Jensen

Siden er vist 1585 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside