Socialistisk Arbejderavis
Nr. 103 – Maj 1994 – side 16
Bosnien
Bomber skaber ikke fred
Jakob Nerup
Bomber og handelsblokader skaber ikke fred i Bosnien. Det er kun befolkningen selv, der kan lave en virkelig fred.
Fred kan ikke skabes med bomber og handelsblokader. Begge dele rammer først og fremmest civilbefolkningen, og støtter den nationalistiske opbakning bag krigen.
Stormagts-imperialisme
NATOs bombninger og Ruslands stormagtsdrømme er ikke næstekærlighed, men imperialisme i blå FN-bareter.
Handelsblokaden og den langvarige krig har ført til store lidelser for civile ikke bare i Bosnien, men også i selve Serbien.
Her må befolkningen bruge hele dagen på at skaffe sig et minimum af fødevarer, vand og brændsel.
Den fortsatte handelsblokade giver alene de serbiske magthavere argumenter for øget nationalisme og levner ingen alternativer plads.
Skal et troværdigt fredeligt og ikke-nationalistisk alternativ give forhåbninger om fred og mad, forudsætter det international støtte og et solidarisk udgangspunkt i fagforeningerne og fredsgrupperne.
Men dem er der jo ingen stormagter eller medier som støtter eller giver mad.
Borgerlig kynisme
Jyllands-Postens leder udtrykker med al tydelighed den borgerlige kynisme overfor den serbiske civilbefolkning: “Serberne har demonstreret en sådan menneskelig foragt, at det sidste, de fortjener, er en ophævelse af sanktionerne.”
Et eksempel på magthavernes ide om, at regeringer og militser skal rammes gennem angreb på civilbefolkningen. Ingen steder har den virket endnu.
Dansk krigsdeltagelse
Danmark er idag en krigsførende nation. Danmark deltager på lige for med de øvrige lande i FN og NATO i bombningen af serbiske soldater og civile i Bosnien.
Statsminister Poul Nyrup siger, at bomber hjælper til at skabe fred i Bosnien. Intet er mere forkert.Bomber dræber mennesker i Bosnien, og får krigen til at accelerere endnu mere.
Bombningerne inddrager endnu flere lande i krigen, og øger risikoen for at krigen spredes til andre lande.
De bosniske muslimer fremstilles af medierne som ofre, og serberne som de sande skurke. Men hvem er ofrene.
Ofrene er alle almindelige mennesker i ex-Jugoslavien. De lider under en krig, der udkæmpes af 3 hold skurke, nemlig magthaverne i Serbien, Kroatien og Bosnien.
Ingen hensyn til civile
Alle tre parter indgår i krigen om erobring af territorier. Hertil kommer FN, Rusland, EU og NATO, der alle blander sig i krigen uden hensyntagen til den almindelige befolknings lidelser.
Ofrene er ikke den part, der taber denne krig, men de millioner af mennesker, der lider under krigen, uanset etnisk baggrund.
I Serbien rammes den almindelige befolkning af FNs sanktioner som stopper fødevarer og medicin, og slet ikke stopper våbenimporten.
I Bosnien lider befolkningen under etnisk udrensning, der udføres af alle tre krigsførende parter, godt hjulpet på vej af både USAs og EUs fredsplaner, der alle har bygget på etnisk opdeling af Bosnien.
I Kroatien lider befolkningen under magthavenes totalitære regime, og en præsident, Tudjman som har klare forbindelser til nazistiske kræfter, og som selv har benægtet, at 6 millioner jøder blev dræbt af nazisterne under II Verdenskrig.
Vestens ledere og medier har fredet Tudjman og de bosnisk-muslimske magthavere. Ingen af disse parter er et hak bedre end de serbiske magthavere.
Alle kæmper for at få en så stor bid af kagen som muligt. Hertil kommer, at krigen i dag er blevet udvidet til en krig, hvor stormagterne USA og Rusland udkæmper en kamp om indflydelse og kontrol.
Bombningerne vil kun forværre og forlænge krigen, fordi de understøtter de nuværende magthave og militsers eksistensgrundlag: krigen.
FN skaber ikke fred
Deres alternativ i form af øget FN-indsats sikrer hverken freden eller civilbefolkningen, uanset, hvad man naivt måtte håbe.
Selv krigsmodstanderne SF klynger sig til dette håb – “FN har ikke været god nok til at beskytte Gorazde. Men generelt har organisationen ikke udspillet sin rolle af den enkle grund, at der ikke er andre muligheder end FN,” siger Holger K. Nielsen til EkstraBladet d.19.4.94.
Alternativet
Men der er et alternativ, hvor usynligt det end måtte være. Og det kommer hverken fra Moskva eller Washington, men fra folk selv i Bosnien, Kroatien og Serbien.
Den eneste garanti for virkelig fred er freden mellem almindelige mennesker og ikke stormagtsstyrede fredsaftaler mellem krigsforbrydere.
Kun fagforeninger, fredsgrupper og ikke-nationalistiske partier kan udgøre rygraden i et alternativ til krigen.
Og dette alternativ støttes ikke gennem blokader eller bomber, men gennem massiv fødevarehjælp, mediestøtte og international anerkendelse.
Krigsmagerne skal presses
Skal freden for alvor på dagsordenen skal krigsmagerne presses, hvor de end er. Det gælder både i Serbien og i Danmark.
Vi må forlange danske FN-tropper ud og demonstrere mod dansk krigsdeltagelse gennem NATO og FN.
I stedet skal vi støtte freds- og fagforeninger i ex-Jugoslavien og kæmpe for menneskelige forhold for krigens flygtninge.
Billedtekst:
Bombningerne inddrager flere i krigen og øger dermed risikoen for spredning
NATOS bombninger og Ruslands stormagtsdrømme er ikke næstekærlighed, men imperialisme i blå baretter
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed