Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 104 – Juni 1994 – side 4

Radiometer

‘Det er også vores overskud’

Kasper Munk Nizam

“Det er også vores overskud,” siger arbejderne på Radiometer. De strejker i protest mod fyringer trods overskud på 300 millioner kr.

En vigtig strejke gik igang, da 335 ansatte på elektronikfabrikken Radiometer i København tirsdag den 24. maj nedlagde arbejdet. Strejken har foreløbig varet to uger.

“Vi har stået sammen i to uger. Både smede, SiD’ere og KAD’ere samarbejder, og det er utrolig flot. Alle har bidt tænderne sammen,” siger Per Løngreen, medarbejderrepræsentant i Radiometers bestyrelse, til Socialistisk Arbejderavis. Opbakningen bag strejken er stor – over 90% af arbejderne har stemt for at fortsætte arbejdsnedlæggelsen.

Vil fyre 66

Baggrunden for strejken er, at ledelsen på Radiometer vil fyre 66 arbejdere, heraf 41 timelønnede. Firmaet har allerede sendt fyresedler til 25 funktionærer. De varslede fyringer vil få det samlede antal fyringer siden december op på 107.

Ledelsens begrundelse for fyringerne er, at overskuddet er 50 millioner mindre end forventet. Radiometer har budgetteret med et overskud på 300 millioner. Men da ledelsen bekymrer sig mere om penge i kassen til aktionærerne, vil de fyre de medarbejdere, der har skabt overskuddet.

Ring om fabrikken

Efter afstemning om fortsættelse af strejken slog 250 af de strejkende arbejdere fredag den 27. maj ring om fabrikken og krævede fyringerne trukket tilbage. Imens forsøgte tillidsfolkene at forhandle med ledelsen, dog uden resultat.

Fyr direktøren

Tirsdag den 31. maj holdt de strejkende møde, hvor man besluttede at nedlægge arbejdet resten af ugen. Samtidig har de stillet krav om, at direktøren i Radiometers bestyrelse går af. Elektronikarbejderne har også samlet 330 underskrifter for direktørens fyring. Dem har de afleveret til firmaets administrerende vicedirektør.

Arbejderne på Radiometer mener, at firmaet har råd til at undgå fyringer. “Vi slår på, at orlovsordninger – som for en stor del er statsstøttede – og andre værktøjer må kunne bruges i det daglige. Med et samlet overskud i koncernen på 300 millioner kroner mener vi, at der må bruges penge til efteruddannelse og til at bibeholde folk,” siger Per Løngreen til Det fri Aktuelt.

Hovedaktionær og direktør i Radiometer, Johan Schrøder, “forstår” arbejdernes følelser. Men han tror ikke, at uddannelse løser problemerne. Aktionærernes udbytte i Radiometer er under sølle 10 procent.

Billedtekst:
De ansatte på Radiometer mener ikke, at ledelsen skal have lov til at fyre i flæng, fordi overskuddet er for lille.

Flere artikler fra nr. 104

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1991-2000

Se flere artikler af forfatter:
Kasper Munk Nizam

Siden er vist 2360 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside