Socialistisk Arbejderavis
Nr. 104 – Juni 1994 – side 5
Øresundsbroen
Splittelse giver ny luft til modstand
Jakob Nerup
Øresundsbroen bygger på falske forudsætninger. Men broen stopper ikke sig selv. Der er brug for aktivitet i modstanden.
Vattendomstolens klare nej til A/S Øresundsforbindelsens miljøberegninger har sat både den danske og svenske regering under yderligere pres. For enhver normalt tænkende dansker eller svensker står det klarere end nogensinde, at broen er et misfoster, som skal stoppes nu.
Selv om regeringerne fremtryller nye undersøgelser, som kan legitimere deres bro, så tyder alt på at den ikke kommer nærmere før det svenske valg i september.
Teoretisk nulløsning
Undersøgelserne fra de to hydrauliske institutter kan rent teoretisk vise en nulløsning for vandgennemstømningen, hvis man flytter 2,3 millioner kubikmeter jord. Men naturens veje kan man ikke bare lave om på. Fx er alle de å-løb, som blev ensrettet i 70’erne, blevet lagt tilbage i deres naturlige form.
Riksdagsvalg
Selvfølgelig prøver både den danske regering og brotilhængerne i den svenske regering at tvinge en afgørelse igennem nu. Men det er meget usandsynligt, at Carl Bildt vil risikere regeringens sammenbrud så kort før riksdagsvalget. Det svenske centerparti har heller ingen interesse i en hurtig afgørelse, fordi de profilerer sig på modstand mod broen i valgkampen.
Broens tilhængerne har fået et nyt problem, idet den danske rigsrevision har besluttet at kulegrave alle de økonomiske beregninger bag broprojektet. Det er besluttet, fordi økonomien i projektet er uholdbar og øger mistilliden til broprojektet. Det indebærer også, at statsrevisorerne, som alle er folketings-politikere, kan undergrave den danske brobeslutnings forudsætning om, at broen skal financieres uden udgifter for staten. Rigsrevisionen kommer med sin redegørelse i løbet af et par måneder og kan muligvis være endnu en pind til broens ligkiste.
Reaktionerne fra både den radikale Jens Bilgrav og SFs landsmøde viser, at Øresundsbroen fortsat er en brandvarm politisk kartoffel. Problemet er dog, at de først og fremmest satser på, at broen bliver stoppet af modsætninger i den svenske regering, ikke af det folkelige pres.
Fordrejet modstand
Også Enhedslisten/De rød-grønne snakker om broen som det store valgspørgsmål i efteråret, som om det på nogen måde truer broprojektet. Partiernes modstand bliver fordrejet af SFs illusioner om deltagelse i en kommende regering og Enhedslistens forhåbninger om at komme i Folketinget.
Modstanden mod broen har aldrig været så klar som nu, og derfor er det trist, at disse partier ikke tager landsdækkende initiativer. De kunne f.eks. give indsamlingen af underskrifter mod broen et tiltrængt løft.
Kampen mod Øresundsbroen er altså forsat overladt til den spredte og ikke særlig godt organiserede bromodstand, fordi ingen af de store landsdækkende miljøorganisationer er kommet i omdrejninger.
Underskrifter
Derfor må vi tage udgangspunkt i Stop-Broen-Netværkets blokader og den underskriftindsamling, som Hold Sammen om Sydhavnen (HSOS) har sat i gang.
Alle, som har samlet underskrifter på gaden, skolen eller arbejdspladsen, ved, at folk står i kø for at få lov til at skrive under. Vi må altså være med til og samle underskrifter og få folk til blokaderne på Amager.
Jo mere vi gør nu, jo bedre muligheder har vi for at få den bro stoppet.
Billedtekst:
Øresundsroen er ikke taget af bordet, selv om den dumpede ved den svenske vanddomstol.
Se også:
SAA 104: Penge til børn og skolder – ikke til broen
SAA 104: Gang i aktiviteter mod broen
SAA 104: Foromtale: Blokade mod Øresundsbroen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe