Socialistisk Arbejderavis
Nr. 104 – Juni 1994 – side 6
Indonesien
Strejker ryster ‘mirakel’økonomi
Martin B. Johansen
Vestlig kapital investerer i Sydøstasien på grund af lave lønninger. Men de opbygger også en arbejderklasse, der slår igen.
Indonesien har oplevet tre bølger af strejker og demonstrationer i år. Tusindvis af arbejdere har vist det militært støttede regime, at de ikke længere er villige til at betale prisen for at være en af Sydøstasiens “mirakeløkonomier”.
De herskende i Indonesien har haft succes med at tiltrække vestlige multinationale firmaer på grund af den lave løn og regimets benhårde undertrykkelse. Landet har haft nogle af de højeste vækstrater i verden, men mindstelønningerne er for lave til at opfylde arbejdernes basale behov.
Demonstrationer og strejker
De herskende i Europa og USA har længe brugt de ekstremt lave lønninger i lande som Indonesien til at skræmme arbejderne fra at kræve mere i løn.
Men strejkebølgen har vist bagsiden af medaljen for de herskende. Investeringer i fattige lande i Asien er ikke bare ensbetydende med lave lønninger. Det betyder også, at der vokser en arbejderklasse frem, der ligesom i Vesten begynder at organisere sig og kræve bedre levevilkår.
Den seneste strejkebølge varede to uger i april og fandt sted i Medan, som er et industricenter på Sumatra i det nordvestlige Indonesien.
Strejkerne omfattede op mod 20.000 arbejdere og blev organiseret af de nydannede uafhængige fagforeninger. Kravene omfattede bl.a. en fordobling af lønningerne, retten til at organisere uafhængige fagforeninger og et stop for militærets indgriben i strejker.
De krævede også kompensation til 400 arbejdere, der var blevet fyret fra en gummifabrik, og en undersøgelse af drabet på en af gummiarbejderne, som blev fundet dræbt, efter at han havde anført en demonstration.
Der har været en hel del mystiske drab på faglige ledere i de seneste måneder. I den samme periode har den voksende opposition i arbejderklassen ført til dannelsen af de første frie fagforeninger.
Sidste måneds strejker begyndte med store demonstrationer i Medan. De udviklede sig hurtigt til oprør, hvor virksomheder, som ejes af etniske kinesere, blev angrebet. Men fagforeningerne tog afstand fra disse angreb, fordi de vendte vreden mod de forkerte.
Splittelse
Meget tyder på, at regeringen spillede en aktiv rolle for at rette arbejdernes vrede mod kineserne for at nedtone arbejdernes krav til arbejdsgiverne og regeringen. Bl.a. blev der uddelt anti-kinesiske løbesedler på nogle af demonstrationerne. Disse løbesedler viste sig at være fremstillet af militæret.
I løbet af strejken blev fabrikker og regeringsbygninger de vigtigste mål for demonstrationer og blokader. Mange steder kom de demonstrerende arbejdere i åben konfrontation med militæret.
Hæver lønnen
Den indonesiske hær måtte derefter tvinge arbejdsgiverne til at hæve mindstelønningerne til ca. 12 kr om dagen for at standse strejkerne.
Strejkerne fortsatte dog mange steder ind i maj måned med krav om løsladelse af fængslede aktivister og protester mod, at regeringen beskytter arbejdsgiverne.
Billedtekst:
Indonesiske arbejdere har kæmpet med succes trods modstand fra bl.a. hæren.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed