Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 104 – Juni 1994 – side 6

Bosnien

Vesten forlænger krigen

Bodil Hedegård Hansen

Krigen i Bosnien fortsætter. Forsøg på at etablere våbenhvile har været uden resultat, og Vestens indblanding forlænger krigen.

I den senere tid har mediernes opmærksomhed været koncentreret om Brcko-regionen, der er en korridor mellem de områder, serberne kontrollerer. Kontrollen over Brcko er afgørende for, hvem der kommer i offensiven i krigen.

Blandt de vestlige magthavere er der øget uenighed om, hvad de skal gøre. Præsident Clinton har udsendt signaler om, at han ønsker at ophæve den internationale våbenembargo mod Bosnien.

Forlænger krigen

Det virker som en opmuntring til den bosniske regering til at fortsætte og forstærke offensiven mod de bosniske serbere. Øgede våbenleverancer vil optrappe og forlænge krigen.

Frankrig har besluttet at nedbringe sine styrker fra 6.000 til 3.500 inden udgangen af 1994 og truer med at trække samtlige styrker hjem, hvis ikke der bliver udsigt til en varig fredsløsning. Det sker næppe fordi Frankrig ikke ønsker FNs indblanding, men fordi Frankrig vil lægge pres på krigens parter.

FN arrangerede i slutningen af maj et møde mellem repræsentanter fra regeringen i Bosnien, bosniske serbere og bosniske kroater. Målet var at fremme et forslag til deling af Bosnien på grundlag af en EU-plan.

EU-plan

Planen går ud på at give 49% af landet til de bosniske serbere og 51% til muslimer/kroater.  Mens fredsforhandlingerne foregik i Frankrig, var der nye kampe mange steder i Bosnien.

Bosniens præsident Izetbegovic har betegnet forslaget til deling som uretfærdigt og som en belønning af serbisk aggression.

Krigsmagere

EU-planen vil gøre krigen værre, da den går ud på at dele Bosnien efter etniske kriterier. De planer vil fremme de etniske udrensninger. Den eneste vej til varig fred er, at befolkningen i ex-Jugoslavien får stoppet krigsmagerne, hvadenten de kalder sig muslimer, kroater eller serbere.

Flere artikler fra nr. 104

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
Balkankrigene

Se flere artikler af forfatter:
Bodil Hedegård Hansen

Siden er vist 1807 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside