Socialistisk Arbejderavis
Nr. 104 – Juni 1994 – side 9
Marxisme i hverdagen
Et lærerigt oprør (Boputhatswana)
Martin B. Johansen
Når medlemmer af IS fortæller, at vi går ind for en revolution i Danmark, får vi tit at vide, at vi er drømmere, og at revolutioner hører fortiden til.
Men vi skal ikke længere tilbage end til marts måned i år for at bevise, at revolutioner på ingen måde er et historisk forældet begreb. Også i 1990’erne er revolutioner ikke blot nødvendige – de finder faktisk også sted.
Den seneste revolution fandt sted i det sydafrikanske “homeland” Boputhatswana i marts måned. Det var naturligvis ikke en revolution, der resulterede i et socialistisk samfund. Og der er naturligvis stor forskel på situationen i Sydafrika før afskaffelsen af apartheid og situationen i Danmark.
Men ikke desto mindre var der nogle generelle træk i oprøret i Boputhatswana, som fortæller, hvad der sker i et samfund, hvor det store flertal går til aktiv modstand mod de herskende. Det er træk, som ikke var specielle for Sydafrika, men som vil kunne genfindes i enhver revolution. Også i Danmark.
For det første viste oprøret, hvordan enkeltstående kampe for bedre lønforhold kan udvikle sig til en generel kamp om magten i samfundet. Oprøret startede som en serie af strejker, hvor lærere og andre offentligt ansatte gik i kamp mod nedskæring af lønningerne. De kampe bredte sig på få dage til mange andre grupper, bl.a. gik dele af politiet med i strejkerne med deres egne lønkrav.
Den generalisering er vigtig i enhver revolution. Så længe det kun er enkelte grupper, der slås, har magthaverne hele tiden mulighed for enten at imødekomme kravene eller at bekæmpe de aktionerende. For eksempel ved at lade politiet opløse blokader og demonstrationer. Men hvis hele arbejderklassen slås, så kommer kampene til at handle om mere end blot lønninger. De kommer til at handle om, hvem der egentlig skal bestemme i samfundet.
Spinkel magt
For det andet illustrerede oprøret, hvor spinkel de herskendes magt er, når arbejderklassen ikke længere vil lade sig undertrykke. Regimet i Boputhatswana gik på få dage ganske enkelt i opløsning, da det blev konfronteret med et massivt flertal i befolkningen, der dels var enige om at afvise regimets nedskæringer, dels begyndte at rejse krav om at deltage i valget i Sydafrika. Diktatoren Mangope og hans korrupte venner flygtede i panik.
For det tredje – og det er det vigtigste – så vi, hvordan politiet og hæren reagerer i en situation med et virkeligt omfattende oprør. De gik over på de strejkendes side.
Spørgsmålet om, hvordan statens voldsapparat – politiet og militæret – stiller sig over for et socialt oprør, er afgørende i alle revolutioner. Det afgør, om revolutionen forløber fredeligt eller udvikler sig til borgerkrig.
Bekæmpe social uro
Det er normalt politiet og hærens opgave at nedkæmpe social uro på den herskende klasses vegne. Så længe den sociale uro er begrænset til enkelte grupper, er der normalt ikke nogen tvivl om politiet og hærens loyalitet.
Men i situationer som i Boputhatswana, hvor størstedelen af befolkningen deltager i oprøret, bliver politiet og hæren klemt. For de enkelte betjente og soldater kommer nemt til at stå i en situation, hvor de bogstavelig talt sættes til at tæve løs på deres egne brødre og søstre. Desuden har betjente og soldater tit deres egne krav til løn og arbejdsforhold, som kan blive en del af det generelle oprør.
Situationen tvinger de enkelte betjente og soldater til at tage stilling. Den russiske revolutionære Trotskij beskrev det således:
“Med andre ord er et oprør grundlæggende ikke så meget en kamp imod hæren, som det er en kamp for hæren. Jo mere stædigt, omfattende og succesfuldt oprøret er, jo mere sandsynlig – ja uundgåelig – er en fundamental ændring i soldaternes holdning.”
Inspiration
Politiet i Boputhatswana gik ret hurtigt over på oprørets side. Og det havde i realiteten en dobbelt effekt. På den ene side mistede de herskende sit voldsapparat. På den anden side fik oprørerne et bevæbnet korps, som hurtigt kunne nedkæmpe og afvæbne de nazister, som forsøgte at “genoprette” ro og orden i Boputhatswana.
Selv om oprøret i Boputhatswana varede i meget kort tid, så nåede det alligevel at illustrere nogle vigtige træk ved revolutioner i meget fortættet form. Det er en vigtig inspiration for socialister.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed