Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 104 – Juni 1994 – side 11

Opsving for de rige

Ole Mølholm Jensen

Opsvinget er meget spinkelt og vil være kortvarigt. Det vil gøre de rige rigere og vil ikke gøre noget ved arbejdsløsheden.

Efter i mange år at have befundet sig “lige rundt om hjørnet” ser det i dag ud til, at der er opsving i den danske økonomi. Opsvinget vil dog både blive spinkelt og kortvarigt.

Mere til de rige

Samtidig vil opsvinget ikke gøre noget afgørende ved arbejdsløsheden. Opsvinget vil blot gøre de rigere endnu rigere.

Det opsving, der er igang lige nu, skyldes til dels de politiske initiativer, regeringen har taget for at øge det private forbrug.

Skattereformen gav dem med høje indtægter en lavere beskatning. Låneomlægningen i ejerboligerne gav mange boligejere lavere boligudgifter.

Det er især de, der købte fast ejendom for år tilbage, der har scoret mest på låneomlægningerne.

De øgede penge til privat forbrug er langsomt, men sikkert blevet omsat i øget forbrug hos især de rige.

Det er typisk indenfor bilbranchen, radiobranchen, lystbådebranchen og hårde hvidevareområdet, opsvinget mærkes.

Det øgede forbrug slår også igennem i dele af industrien. Det er dog langt fra et generelt billede.

Der er også en helt banal årsag til, at vi nu oplever et mindre opsving i økonomien. I kapitalismen betyder de jævnligt tilbagevendende økonomiske nedture, at mange virksomheder lukkes.

Tilbage står kun de, der har rationaliseret, fyret og effektiviseret mest. Cheføkonom i Unibank, Anne E. Jensen, udtrykker det klart i Berlingske Tidende søndag den 22. maj: “De svage virksomheder er væk, og de private husholdninger, der ikke kunne klare krisen, er gået på tvangsauktion.”

“De private husholdninger” er en let omskrivning af tusinder af mennesker, der har måttet forlade deres boliger, fordi de ikke længere havde råd til at blive boende.

Huslejestigninger

De er flyttet til lejeboliger, hvor der ikke er gevinster af låneomlægninger. Tværtimod vil regeringen gennem en ny lejelov sikre, at huslejen vil stige i de kommende år.

Det er således ikke lejere i den private udlejningsbolig, der vil mærke meget til øgede forbrugsmuligheder.

Det opsving, vi oplever nu, er et udtryk for de små opsving, der hele tiden er i den generelt kriseplagede kapitalisme, og som også har været der op gennem 80'ernes Danmark.

“Det går ufatteligt godt”

I 1984 gik det, ifølge daværende statsminister, Poul Schlüter, ufatteligt godt. I 1986 begyndte det igen at gå ufatteligt dårligt.

Efter 7 meget magre år kommer der så igen et lille opsving, hvorefter økonomiminister Marianne Jelved kan fastslå, at “der er et klart økonomisk opsving i gang”.

Hun bygger sin optimisme på stigende privatforbrug og øget produktion, som skyldes de riges merforbrug. Samtidig ser hun positivt på de faldende offentlige udgifter.

Faldet dækker blandt andet over, at regeringen gennem det sidste år har skåret ned på både sundhedsvæsnet og uddannelsessektoren.

En tendens, den nuværende regering har fortsat fra Schlüter-regeringen. Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen nr. 19, viser oversigten over udviklingen fra 1980 til 90, at udgifterne til uddannelse således faldt fra 13,8% af de offentlige udgifter til 11,7%. Udgifterne til sundhed faldt i samme periode fra 10,3%  til 8,7%.

Det er således heller ikke de patienter, der ligger på gangene eller befinder sig på hospitalernes ventelister, der kommer til at nyde godt af opsvinget.

Kurven knækker opad

Det økonomiske opsving er heller ikke stærkt nok til at knække arbejdsløshedskurven. Faktisk er kurven knækket opad i al den tid, opsvinget har været igang.

På trods af over 20.000 på enten uddannelses- eller forældreorlov, er der i dag fortsat rekordstor arbejdsløshed.

Denne udvikling ser ikke ud til at vende. Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen, vil det næsten kun være funktionærer, der vil få merbeskæftigelse under opsvinget.

Kun hvert tiende af de jobs, der bliver skabt fra nu af og resten af årtiet, vil gå til faglærte eller ufaglærte arbejdere.

Samtidig foregår der nedskæringer, fyringer og fyringsforsøg under opsvinget.

Postgiroen vil stadigvæk fyre 1100. Københavns kommune vil skære mellem 125 og 360 heltidsstillinger indenfor daginstitutionerne.

Selvom regeringen konstant praler af opsvinget, er det ikke meningen, at almindelige mennesker skal have del i glæderne.

Stram lønpolitik

Samme dag, økonomiminister Marianne Jelved fremlagde de nye optimistiske tal for økonomien, fremlagde hun også regeringens bud på en stram lønpolitik.

De offentligt ansatte må kun stige 2% i løn og de privatansatte 2,9% ved næste overenskomstforhandling i foråret 1995. Arbejderklassen har, ifølge regeringen, ansvaret for, om opsvinget fortsætter.

Hvis arbejderklassen ikke holder tilbage på lønkrav, ja så vil inflationen starte. De økonomiske vismænd går endnu videre i deres angreb på arbejderklassen i ly af opsvinget.

Sænkning af mindstelønen

De foreslår at sænke mindstelønnen med 10%. Det skulle ifølge vismændene knække arbejdsløshedskurven.

De borgerlige partier følger trop med krav om fjernelse af aktiveringsprogrammerne for arbejdsløse og sænkning af lønningerne, for at gøre virksomhederne endnu mere konkurrencedygtige.

De taler alle det samme sprog. Virksomhederne skal tjene mere. De rige skal blive rigere, uden at almindelige mennesker skal have del i glæderne.

Det er det rene hykleri. Efter nu i uendeligt mange år at have fået fortalt, at hvis vi holdt igen på lønkrav, ville der komme gang i økonomien,  får vi nu blot at vide, at vi fortsat skal holde igen.

Kan nogen huske, hvornår regering, arbejdsgiverne og de borgerlige har sagt, at almindelige mennesker skulle kræve en ordentlig løn og bedre arbejdsforhold?

Inden regeringen, de borgerlige og arbejdsgiverne er færdige med at diskutere, hvor meget vi skal holde igen og hvor meget, de er nødt til at skære ned for at fastholde opsvinget, vil opsvinget sandsynligvis være forbi.

Kapitalismens krise

Grunden til, at opsvinget bliver kortvarigt, er, at de grundliggende problemer i den kapitalistiske økonomi ikke er løst.

Der er for mange virksomheder, og arbejderklassen er for godt organiseret til, at den bare kan trykkes helt i bund. En lang vækstperiode i kapitalismen er ikke mulig i dag.

Kort tids vækst skaber hurtigt nye problemer for magthaverne. Enten vil inflationen starte, ikke fordi arbejderne kræver løn, men fordi virksomhederne vil forsøge at fastholde en høj profit.

Eller også vil den internationale konkurrence kræve nye investeringer i hurtigere maskiner og rationaliseringer for at kunne fastholde markedsandele.

Faldende profitter

Derved stiger udgifterne til maskiner så kraftigt, at profitten ved produktionen vil falde, og opsvinget flade ud.

Opsvinget I USA sidste efterår er et godt eksempel. Det startede med brask og bram med vækstrater på omkring 5%.

Stigende inflation

Igangsætteren var pengeudpumpning fra den amerikanske stats side. I 4 måneder gik det derudaf. Men så begyndte det igen at gå skævt. Ejendomsmarkedet gik i stå, inflationen steg, og renten røg i vejret.

Tendenserne til, at opsvinget er forbi i Danmark før vi rigtigt har set det, er allerede til stede. Renten på byggeobligationer røg i vejret på den sorte tirsdag den 24. maj.

Fidusen med at omprioritere lånene i fast ejendom bliver mere og mere usikker. Boligmarkedet bliver igen usikkert, og der kommer færre penge til forbrug.

Opsving bygger på håb

Regeringen kan ikke forklare, hvad der sker, men håber på, at tingene igen vil udvikle sig positivt. Det er dog langt fra sikkert.

En af grundene til, at obligationsrenten stiger, er at amerikanske investorer i Danmark trækker pengene til USA, hvor renten er steget.

En anden grund er, at de økonomiske udsigter i Tyskland er meget negative. Men det er ikke bare obligationskurserne, der falder.

Onsdag den 25. maj nåede det danske aktiemarked det laveste niveau i år. Opsvinget i den danske økonomi er derfor ekstremt spinkelt og vil blive et kortvarigt opsving.

Billedtekst:
Almindelige mennesker skal holde igen med store  lønkrav og mindstelønnen skal ned. Ellers bliver  de riges opsving bremset.
Opsvinget betyder øget forbrug til de rige. Det kan mærkes inden for både  bil- og lystbådebranchen.

Flere artikler fra nr. 104

Flere numre fra 1994

Se flere artikler af forfatter:
Ole Mølholm Jensen

Siden er vist 1214 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside