Socialistisk Arbejderavis
Nr. 104 – Juni 1994 – side 12
Udstilling
Ivan Strange: “Tilegnet Madonna”
Gitte Dion Pedersen
I maj måned kunne Ivan Stranges udstilling “Tilegnet Madonna” ses på café Stalingrad på Nørrebro. Den omfatter ca. 10 malerier, der beskriver kvinder i forskellige erotiske/pornografiske situationer.
Den er tilegnet Madonna fordi hun, ifølge Ivan Strange, “udtrykker bevidst og stolt kvindelighed og hævder legens og sanselighedens ret. Hun står med sin dristighed og renhed i modsætning til den angst for seksualitet, især den kvindelige, som lurer under den vestlige kulturs overflade af frigjorthed.”
D. 7 maj stjal nogle militante feminister to af billederne, angiveligt fordi de fandt billederne kvindeundertrykkende. Og det kan man jo så diskutere!
Billederne fremstiller kvinden på en for mig lidt firkantet og plat måde. Stort lyst bob-hår, store bryster, stilethæle ect. De kan sagtens fremkalde en diskussion om, hvorvidt de er kvindeundertrykkende eller ej. Men det har jo netop ikke været Ivan Stranges mening at nedgøre kvindens krop eller seksualitet.
Jeg ser det derimod som en opfordring til at skabe debat om seksuel frigørelse. Seksualitet er jo heldigvis et vidt begreb, og derfor kommer der også forskellige forestillinger og svar omkring det.
Forargelsen over porno er på sin plads, når den bliver brugt kynisk til at tjene penge, og når den udnytter og nedgør kvinder eller andre. Ikke når pornoen, som Ivan Strange gør det, bliver brugt som et kunstnerisk udtryk.
Billedtekst:
Ivan Stranges billeder er måske ikke så gode, men han skal have sin kunstneriske frihed til at udstille dem.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe