Socialistisk Arbejderavis
Nr. 104 – Juni 1994 – side 13
Bog: Holger K. Nielsen: “Frihed i fællesskab – moderne socialisme”
Afmagt i stedet for visioner
Tom Christiansen
Holger K. har gode argumenter mod nyliberalismen. Til gengæld opstiller han ikke noget troværdigt socialistisk alternativ.
Endelig kom der et mere sammenhængende svar på den nyliberalitiske bølge. Oven i købet fra en som kalder sig både marxist og socialist. Desværre er svaret, SF-formanden Holger K. Nielsens bog “Frihed i fællesskab”, af en meget ringe kvalitet. Det fortoner sig nemlig i det uvisse, hvad Holger K. egentlig mener, når han snakker om moderne socialisme.
Svar på nyliberalismen
Efter murens fald har forskellige nyliberalister skrevet en lind strøm af bøger, som har slået til lyd for, at det borgerlige demokrati og den fri markedsøkonomi er slutmålet for den historiske udvikling.
Liberalisterne mener således, at nedbrydning af den formynderiske socialstat vil sætte mennesket fri af sin slavetilværelse og bringe os tilbage til vores naturlige udgangspunkt. Det vil betyde alles kamp mod alle, hvor den fri konkurrence vil bringe de “bedste” egenskaber frem i os alle – nemlig evnen til at overleve og leve godt på andres bekostning.
Det er denne tankegang, og navnlig Anders Fogh Rasmussens bog “Fra socialstat til minimalstat”, Holger K. leverer nogle ganske glimrende argumenter imod. Det er, når han skal opstille alternativet – socialismen – at hans svaghed viser sig.
Flere definitioner
Det kan naturligvis ikke undre, at Holger K. har en anden opfattelse af socialisme, end jeg har. Problemet er snarere, at han ikke har nogen idé om, hverken hvad socialisme er, eller hvordan vi opnår socialisme.
Han har mindst to definitioner på socialisme. Den første er, at “En socialistisk udvikling [er] et spørgsmål om, at demokratisk vedtagne prioriteringer kan trænge den markedsøkonomiske logik om maksimal overskud i defensiven” (s.26).
Hvordan demokratiet skal sejre over markedskræfter står ikke klart. Socialismen er med Holger K.s ord “ikke et på forhånd fastlagt økonomisk og politisk system. Det kan tænkes med forskellige former for ejendomsret og med forskellige styringsinstru-menter” (s. 27).
Et enkelt bud på udvidet demokrati er dog SFs gamle kæphest om virksomhedsdemokrati, hvilket betyder, at en vis del af en virksomheds overskud skal investeres efter beslutninger truffet af virksomhedens medarbejdere.
Det skulle bane vejen for, at der bliver investeret mere miljørigtigt og i flere arbejdspladser. Det store problem her, kommer Holger K. slet ikke ind på, nemlig hvordan kan de indflydelsesrige medarbejdere investere imod markedskræfternes logik uden at køre virksomheden på spanden i den internationale konkurrence?
Ingen ideer
Den anden definition på socialisme er, om hvorvidt samfundet bevæger sig i en socialistisk retning eller ej. Kriteriet for det er følgende fire punkter: Der er balance mellem mennesker og natur i den økonomiske udvikling. Den sociale udstødning skal stoppes. En retfærdig global fordeling af goderne og en ny sikkerhed på det europæiske kontinent (s. 84).
Men igen savner man idéerne til, hvordan det skal kunne lade sig gøre at trække udviklingen i socialistisk retning andet end forblommede ord om mere demokrati. Holger K. skriver flere gange, at der må store strukturændringer til, men vi får aldrig at vide hvilke ændringer, han tænker på. Eller også er de bare ikke så store eller så strukturelle.
Afviser planøkonomi
Holger K.s store dilemma er nemlig, at planøkonomi for ham er et fy-ord, som det er det for Anders Fogh Rasmussen. Erfaringer fra Sovjets og Østeuropa sammenbrud er, at det ikke kan fungere. Altså må markedsøkonomien bestå. Men hvordan demokratiet skal kontrollere markedsøkonomien på samfundsmæssigt plan hører vi intet om.
Holgers problem er den lære, han drager af Østeuropa. For selvom han skriver, at socialister jublede, da Berlinmuren faldt, og at han ikke mener, der var socialisme i de østeuropæiske lande, så bruger han alligevel de stalinistiske diktaturer til at afskrive, at en socialistisk planøkonomi kan fungere.
Hvis der var statskapitalisme og ikke socialisme i Østeuropa, var der heller ikke socialistisk planøkonomi. Derfor kan man ikke feje planøkonomien af vejen, især ikke til fordel for en markedsøkonomi, som folk kun alt for godt kender konsekvenserne af.
Socialistisk vækst
Holger K.s manglende visioner om socialisme viser sig også, når han skriver om vækst. Økonomisk vækst går per definition ud over miljøet. Ja, kapitalistisk vækst går ud over miljøet, og det er fordi akkumulation af kapital og profitjagt er altafgørende for kapitalismen.
I en socialistisk planøkonomi er der plads til at planlægge produktionen, så den hverken forurener eller driverrovdrift på ressourcerne. Derfor vil det under socialismen være muligt, at forsyne alle kineserne med et køleskab uden at jorden går under af den grund.
Til ære for de radikale
Bogens konkluderende kapitel hedder “Farvel til afmagten”. Det er muligt, at Holger K. her tænker på SFs chance for at komme i regering efter det kommende folketingsvalg. Men for den, der ønsker at gøre noget for at forandre verden, er der ikke meget at hente i bogen. Tværtimod sidder man efter at have læst bogen tilbage med en større forvirring og afmagt overfor alle de store spørgsmål Holger K. tager op.
Det hænger måske sammen med, at bogen nok er skrevet til ære for det Radikale Venstre for at overbevise dem om, at SF ikke mener noget alvorligt med snakken om socialisme.
Holger K. Nielsen:
“Frihed i fællesskab – moderne socialisme”.
Samleren 1994, 230 sider, 168 kr.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed