Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 104 – Juni 1994 – side 15

Nyt fra IS

Sommeren er fyldt med politiske muligheder

Maj måned var en måned, hvor vi i IS kom langt ud med vores politik.

1. maj blev der på landsplan solgt 752 aviser, og fire nye meldte sig ind. Morgenmøderne d. 1. maj i Århus, Ålborg, Randers og København blev godt besøgt med sammenlagt over 120 deltagere.

Flere i IS

Den 7. maj gennemførte Århus afdelingen et etdagsseminar hvor 50 deltog. 12 af deltagerne var ikke medlemmer, heraf meldte de to sig ind i IS på mødet. Som noget helt nyt gennemførte Ålborg afdelingen i starten af maj avissalg og møder i Brønderslev og Hjørring. I Brønderslev blev der solgt 24 aviser, tegnet seks abonnenter og på mødet deltog 11. I Hjørring blev der solgt 17 aviser og tre deltog i mødet. I den nye Birkerød afdeling går det stadigvæk fremad. I maj måned var der tre nye der meldte sig ind i afdelingen. I alt meldte 10 sig ind i IS på landsplan i maj måned.

Underskrifter mod broen

Maj måned har også stået i bromodstandens tegn. På mange avissalg landet over er der blevet samlet underskrifter ind mod Øresundsbroen. I Ålborg har de samlet 175 ind på et enkelt lørdagssalg, hvor der samtidig blev solgt 13 aviser. I Århus er der ialt blevet indsamlet 1300 underskrifter, hvoraf de 150 blev indsamlet på et avissalg på Clemesbro, hvor der også blev solgt 16 aviser. I København har IS deltaget i månedens blokade og ved koncerten på 5-øren den 28. maj indsamlede IS 650 underskrifter mod broen og solgte 13 aviser. I alt har IS i København samlet 1600 underskrifter.

På demonstrationen i Struer mod den racistiske gruppe, Holger Danske, deltog IS og solgte 10 aviser. På demonstrationen mod nedskæringer i daginstitutionerne i København deltog IS, og solgte 9 aviser, samtidig med at vi uddelte 500 løbesedler mod nedskæringerne.

Det er vigtigt, at vi i denne måned stadigvæk bruger mange kræfter på modstanden mod Øresundsbroen. Til den månedlige blokade på Amager den 10. juni skal vi mobilisere både i København og i det øvrige land. Fra provinsbyerne skal vi forsøge at samle bromodstanderne til at tage med til blokaden i København. Efter Vanddomstolens afgørelse er regeringerne i Danmark og Sverige under pres. Vi skal være med til at øge presset mod dem. Det er ikke for sent at stoppe broen.

Sommertræf

I juni måned gælder det også om at få alle interesserede med på IS’s sommertræf. Brug både de store avissalg om lørdagene i byerne og musikfestivalerne til at sælge aviser, samle underskifter og tilmelde folk til sommertræffet!

Flere artikler fra nr. 104

Flere numre fra 1994

Siden er vist 1563 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside