Socialistisk Arbejderavis
Nr. 104 – Juni 1994 – side 2
Skråplanet
Magtudredning
Anders Schou
Nej, der er ikke tale om et desperat forsøg på at redde Nyrup-regeringen. Der er heller ikke tale om en velfriseret politibetjent.
Det drejer sig om en analyse af, hvem der bestemmer i Danmark. Og med vanlig situationsfornemmelse har initiativtagerne valgt et ord fra embedsmændenes, teknokraternes og management-menneskenes ordbog, som er skabt for at holde almindelige mennesker på afstand af deres planer og handlinger.
Der er åbenbart opstået en berettiget tvivl hos samtlige folketingspolitikere. Tvivlen er egentlig bemærkelsesværdig, for i skolen har vi alle lært, at ingen myndighed står over folketinget. Men kun de mest dumme og indbildske politikere tror, at folktinget bestemmer udviklingen i Danmark.
Alle folketingets partier støtter i hvert fald regeringens forslag om en magtudredning, der skal kortlægge magtstrukturerne her i landet. Det bliver et vældigt projekt. I løbet af sommeren skal et folketingsudvalg levere et oplæg til udvalgte forskere, som fra efteråret – og to-tre år frem – skal hige og søge i magtens korridorer.
Hvis du synes, det lyder lidt langstrakt, skal du vide, at lignende projekter i Norge og Sverige varede ti og fem år. Og hvis opgaven skulle løses detaljeret, ville hundrede år ikke være nok, for magtens veje ender bag lukkede døre. Oplysninger om, hvem der ejer vigtige aktieposter, kan holdes hemmelige, og alle vigtige møder mellem erhvervsfolk, toppolitikere eller ledende embedsmænd er lukkede.
Det er til gengæld let at lave en mere enkel, men tilstrækkelig præcis magtudredning meget hurtigt. Både når det gælder de nære ting og på det samfundsmæssige plan. Alle ved, hvem der er deres direkte chef, og mange ved også, hvem der lægger linien på et højere plan i virksomheden.
Og alle ved, at folketinget ikke kan vedtage at afskaffe arbejdsløsheden, selvom det store flertal af befolkningen ønsker det. For poltikerne kan ikke bestemme, om virksomhederne skal ansætte eller fyre folk.
Selv når det gælder den offentlige sektor, følger politikerne grundlæggende erhvervslivets krav til størrelsen af den offentlige sektor. Og alle ved, at lovforslaget om Øresundsbroen ikke blev vedtaget på grund af et massivt folkeligt pres.
Magtstrukturerne er ret simple. Nogle få hundrede pengemænd går igen i de store koncerners og bankers direktioner og bestyrelser. Her lægges de økonomiske rammer for, hvilke beslutninger, politikerne kan tage. Og i praksis er det mest embedsmændene, der hælder politisk fyldekalk i rammerne. Ikke et særligt redeligt demokrati, men meget magtfuldt.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed