Socialistisk Arbejderavis
Nr. 105 – Juli 1994 – side 14
Strejker
Større faglig aktivitet
Carsten Lorenzen
Der er ikke alene et større antal strejker i den sidste måneds tid. Der er også en større tro på at man kan vinde.
af Carsten Lorenzen
Når flere hundrede tillidsfolk mødes i Esbjerg for at diskutere politiets overfald på de strejkende buschauffører, når de ansatte på en plastfabrik i Vejen gennem strejke får flyttet fire skruebrækkere, og når en strejke på sygehusene i Frederiksborg Amt omfatter næsten samtlige af de mange faggrupper i sundhedssektoren – så er det tegn på opbrud på de danske arbejdspladser.
Man går ikke længere i strejke som en ren protest mod utålelige forhold. Der spores i flere af konflikterne en tro på, at det faktisk kan lade sig gøre at vinde en arbejdskamp.
Længere konflikter
Og derfor bliver konflikterne længere, virksomhederne bliver oftere blokeret og som det vigtigste: De strejkende søger opbakning og solidaritet fra andre arbejdspladser.
Det gælder tydeligt i Esbjerg, hvor de mange strejker i de seneste to år har betydet, at der i dag eksisterer et netværk af tillidsfolk og faglige aktivister, som samles og udtaler sig med autoritet. Derfor fik de stoppet politiets overfald på blokadevagterne.
Under den kortvarige strejke på sygehusene i Nordsjælland var personalet på Hillerød sygehus stolte af, at de havde fået opbakning fra sygehuse i Hjørring, Odense og København.
På Thorfisk i Grenå havde de ansatte strejket mod et stressende pausesystem i en uge uden resultat – men i stedet for at give op, optrappede de 110 pakkearbejdere konflikten ved at blokere for produktionsafdelingen – og så gav ledelsen sig.
Strejke mod skruebrækkere
På plastvirksomheden Hans Agne Jakobsson gik 60 ansatte i strejke for at forsvare et af fagbevægelsens mest grundfæstede principper; solidariteten. For hvordan skal man i længden opnå forbedringer, hvis ikke de ansatte står sammen mod ledelsen? Derfor var det selvfølgelig helt uacceptabelt, at fire ansatte ikke ville følge flertallets demokratiske beslutning om at strejke for højere løn. Og det var en flot og nødvendig sejr, at de fire blev flyttet til en anden afdeling efter tre dages strejke.
Flere strejker i 93
De seneste strejketal tyder på en stigende, faglig aktivitet. I følge arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI), der organiserer arbejdsgiverne for mere end halvdelen af de ansatte under Dansk Arbejdsgiverforening, er strejketallet tre-fire gange så højt i år som i 1992.
Dengang var der 102.000 strejketimer på DIs medlemsvirksomheder. I 1993 var tallet steget til 295.000 timer, mens der i de første fem måneder af 1994 allerede har været arbejdsnedlæggelser i 230.000 timer.
Også internationalt er der grøde – i Grækenland strejker de ansatte i gennemsnit to en halv dag hver om året. I Spanien går de ansatte hjem 600 dage om året for hver 1000 ansatte, og både England og de øvrige nordiske lande havde fra 1988-92 flere strejker end Danmark.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed