Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 106 – August 1994 – side 8

Valgkampen er startet

Nej til det sorte VKZ-trekløver. Utilfredshed i Socialdemokratiet

Ole Mølholm Jensen

Valgkampen er i fuld gang, selvom valgdatoen for efterårets folketingsvalg endnu ikke er fastlagt. Hen over sommeren er fronterne blevet trukket klart op, mellem på den ene side det sorte trekløver bestående af Venstre, de konservative og Fremskridtspartiet (VKZ) og på den anden side Socialdemokratiet støttet af de radikale og SF.

Det store tema i valgkampen bliver for eller imod velfærdsstaten. 10 år under den borgerlige Schlüterregering fra 1982 til 92, betød meget kraftige angreb på velfærdssamfundet. I den periode har mange mennesker i det danske samfund fået forringet deres velfærd betydeligt. Det er blevet væsentlig hårdere at være arbejdsløs, syg, gammel, under uddannelse eller almindelig arbejder. De rige er blevet rigere, og de fattige er blevet fattigere.

Det sidste halvandet års socialdemokratisk ledet regering viser imidlertid, at en sådan regering kun vil føre en politik til gavn for almindelige mennesker, hvis den bliver presset af en bevægelse fra neden.

Nej til det sorte VKZ-trekløver

En VKZ-regering vil betyde rendyrket klassepolitik. En Socialdemokratisk regering kan presses af bevægelser fra neden

Når velfærdssamfundet bliver et tema, er det fordi det sorte trekløver (VKZ), har planer om nye massive angreb på resterne af velfærdssamfundet.

I Fremskridtspartiets oplæg til politisk målsætning i en VKZ-regering, fremgår planerne tydeligt. Der skal fyres offentligt ansatte, arbejdsløshedsunderstøttelsen skal sættes ned, og den skal være selvfinansieret. Skattelettelser for de høje indkomster, fjernelse af formueskatten, angreb på de sociale ydelser, og privatisering af arbejdsformidlingen. Hertil kommer en række andre punkter som bl.a. angreb på asylansøgeres rettigheder, angreb på fagforeningernes organisationsret, mere politi og hårdere straffe og øget privatisering af sundhedsvæsnet.

Indholdet er rendyrket borgerlig klassepolitik vendt mod alle os, der ikke har høje indkomster eller formuer. Både de Konservative og Venstre har reageret endog meget positivt på Fremskridtspartiets forslag. Venstres politiske ordfører, Anders Fogh Rasmussen, udtaler at “Fremskridtspartiets udspil viser, at et VKZ-flertal kan sikre landet en sund økonomi og føre en ansvarlig socialpolitik.”

Elendigt alternativ

Socialdemokratiet er ikke noget godt alternativ. I den nuværende regerings levetid har de rige fået flere penge gennem bl.a. skattereformen, og øgede muligheder for forbrug samtidig med, at vilkårene for de arbejdsløse er blevet forringet af den såkaldte dagpengereform.

At angreb på dagpengene ikke ligger fjernt fra socialdemokratiet, kan vi også se af det seneste udspil fra LO til bekæmpelse af arbejdsløsheden, “Fuld beskæftigelse i Danmark.” I det første oplæg, som de dog senere ændrede, foreslog LO, at dagpengeperioden skulle gøres kortere og rådighedsprincippet strammes op. Det vil sige, at folk bliver tvunget til at flytte fra den en ende af landet til den anden, hvis der mangler arbejdskraft.

Selvom forslaget om kortere dagpengeperioder blev trukket tilbage efter kritik fra bl.a. Specialarbejderforbundet, så er LO stadigvæk parate til at diskutere emnet med arbejdsgiverne. LO har også opgivet kampen for kortere arbejdstid og modstanden mod overarbejde og dobbeltjob. Samtidig lover LO, at lønnen ikke skal stige ret meget. De mener, at “lønomkostningerne skal ligge under udlandets”.

Socialdemokratiet snakker

I valgkampen vil socialdemokraterne forsøge at komme til at fremstå som garanten for velfærdssamfundets fortsættelse. Socialdemokratiet vil ikke snakke om voldsomme nedskæringer og angreb på levevilkårene. De vil i stedet snakke om kampen mod arbejdsløsheden, behovet for efteruddannelse og orlov, hensynet til de svage og syge, vækst i produktionen og fordeling af samfundets goder uden hensyntagen til, hvor fed en pengepung de enkelte mennesker har.

Selvom der er meget utilfredshed med den nuværende socialdemokratisk ledede regering, vil Socialdemokratiet sammen med SF og de radikale i valgkampen forsøge at komme til at fremstå som et bolværk mod en ny asocial borgerlig regering.

Det betyder ikke, at Socialdemokratiet vil undlade at skære ned eller angribe levevilkårene for almindelige mennesker, hvis de forsætter med at være i regering. Socialdemokratiet er tvunget til at vælge den sociale profil i valgkampen for at fastholde opbakningen bag partiet.

Selvom socialdemokraterne siger et og gør noget andet, er det vigtigt, at det ikke bliver VKZ, der vinder efterårets valg. Socialdemokraterne er nemlig på den ene side med til at skabe forventninger om forbedringer ved deres mange løfter. Det kan udløse krav og kamp for forbedringer. Samtidig kan aktiviteter fra neden presse Socialdemokratiet. For hvis Socialdemokraterne skal bevare deres politiske indflydelse, er de nødt til at have en vis opbakning blandt almindelige mennesker i samfundet.

Asocial opbakning

Med VKZ er det modsat. De søger deres opbakning blandt de, der sidder på flæsket, der er asociale, der er fjendtlige overfor flygtninge og indvandrere. Hvis VKZ vinder, er det de kræfter, der får vind i sejlene. Derfor er det for socialister utroligt vigtigt at undgå et sort trekløver efter næste valgdag.

Utilfredshed i Socialdemokratiet

Menige socialdemokrater ønsker en ny kurs for den kommende regering

Over sommeren er diskussionerne internt i Socialdemokratiet blusset op igen.Hvem skal Socialdemokratiet samarbejde med i en eventuel ny regering. Skal Socialdemokratiet fortsat samarbejde med Centrumdemokraterne og de kristelige, eller skal et nyt regeringsgrundlag baseres på SF og de radikale. Uenighederne om regeringspartnere handler i bund og grund om, hvilken politik en eventuel ny socialdemokratisk regering skal føre.

Startskuddet til debatten blev givet af 7 af de i alt 8 amtsrepræsentanter i Socialdemokratiets forretningsudvalg. De fremlagde en hård kritik af den politik, som især Mogens Lykketoft står for. En politik som de 7 kalder for socialliberalisme. De kritiserer Mogens Lykketoft for at køre med på de borgerliges angreb på den offentlige sektor. De ønsker udliciteringen af offentlige tjenester stoppet. Det betyder, at de er imod den stigende privatisering af opgaver, som den offentlige sektor tidligere har udført.

Hermed lægger de 7 også afstand til CD som samarbejdspartner i en ny regering, da CD er forkæmper for privatisering af den offentlige sektor.

Mod privatiseringer

En af de vigtigste grunde til kritikken af privatiseringen, er den utilfredshed, der har været blandt de ansatte inden for de privatiserede områder. Bybusserne i Esbjerg, hvor buschaufførerne i 2 omgange har været i strejke mod forringelser af deres arbejdsforhold; de ansatte i Girobank, som har strejket og protesteret mod fyringer og forringelser; og de ansatte på Frederiksborgs Amts sygehuse, hvor alle ansatte gik i strejke og protestdemonstration mod privatisering af rengørings- og køkkenfunktioner, er alle gode eksempler på, at utilfredsheden har presset flere socialdemokrater til at opgive tankerne om privatiseringer.

Hardy Hansen, der er formand for SID og nyvalgt folketingskandidat for Socialdemokratiet, har yderligere skærpet kritikken af regeringssamarbejdet med de små borgerlige partier. Han har krævet, at Socialdemokratiet udskriver valg snarest og ikke længere samarbejder med partierne til højre.

Kravet om at droppe samarbejdet med de små borgerlige partier, og i stedet bygge et regeringssamarbejde med støtte fra SF, har fået stor opbakning i Socialdemokratiet. Mange medlemmer af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget støtter kravet, og i partiets basis er der udbredt støtte til en ny kurs. Socialdemokraternes ungdomsorganisation, DSU, har krævet det samme og øjeblikkelige forhandlinger med SF om et regeringsgrundlag.

Oprøret i Socialdemokratiet mod samarbejdet med de borgerlige og for et samarbejde med SF, er udtryk for stærk utilfredshed med, hvad den socialdemokratisk ledede regering har formået at udrette siden regeringen blev dannet i januar 1993. På trods af megen snak om at knække arbejdsløshedskurven, er arbejdsløsheden i sidste opgørelse kun faldet med 0,1%.

Massiv kritik

Samtidig viser den massive kritik af partiets politik, at utilfredsheden er voksende blandt almindelige mennesker. Det mærker socialdemokraterne i fagforeningerne og på arbejdspladserne. De er meget tættere på det, der rører sig i befolkningen end de socialdemokrater, der sidder og hygger sig i Folketinget eller i forbundskontorerne med årslønninger mellem en halv og en hel million kroner.

Udviklingen i sommerens interne debat i Socialdemokratiet viser med al ønskelig tydelighed, at Socialdemokratiet er påvirkelig overfor pres fra neden. Det er derfor også stor betydning for socialister, hvem der vinder kampen om Socialdemokratiets politik. Om det bliver Hardy Hansen med flere, der vil have et samarbejde med SF, eller om det bliver Poul Nyrup, Mogens Lykketoft og nu også Ritt Bjerregård, der vil have et samarbejde med de borgerlige.

Jo længere Socialdemokratiet bliver presset til samarbejde med partierne til venstre og til at bryde samarbejdet med de borgerlige, jo bedre betingelser bliver der for at slås for reelle forbedringer i samfundet.

IS mener

Vi vil ha’ en S-SF-regering

Socialister kan ikke være ligeglade med, hvem der vinder det kommende Folketingsvalg i efteråret.

En sejr for det sorte trekløver VKZ, vil betyde, at vores levevilkår og resterne af velfærdssamfundet vil blive udsat for endnu voldsommere angreb. Både fordi det er deres politik, men også fordi en valgsejr til VKZ generelt vil betyde opbakning til de borgerlige asociale ideer. Mange, der i dag ønsker at gøre noget mod forringelserne, vil blive dybt skuffede, hvis de borgerlige kommer tilbage til regeringsmagten.

Nye forventninger

Modsat vil det betyde fornyede forventninger, hvis Socialdemokratiet vinder valget. Mange vil stille større krav og finde sig i mindre.

Det sidste års tid har Socialdemokratiet øget forventningerne uden at kunne indfri dem. Derfor har Socialdemokratiet ikke kunnet skabe tilfredshed, men har derimod skabt plads til at utilfredsheden kunne bryde ud.

Det kan bl.a. ses af, at strejketallet i 94 er dobbelt så stort som i 93, og på de mange protester, der har været mod privatiseringer, mod stopprøver på universiteterne og mod ordningerne i forbindelse med ungdomsgarantien.

Derfor bør socialister foretrække en klar sejr til Socialdemokratiet over de borgerlige, og samtidig foretrække et samarbejde mellem SF og Socialdemokratiet frem for med de små borgerlige partier. Vi støtter derfor de Socialdemokrater, der taler for at bryde samarbejdet med de borgerlige. Vi støtter de, der vil føre en politik der forsøger at tilfredsstille almindelige menneskers behov. Her igennem kommer der forventninger og aktiviteter, der kan skabe reelle fremskridt.

I foråret kunne en massiv bevægelse af vrede forældre presse SF til at sige nej til nedskæringer på daginstitutionerne i København. Aktiviteter nedefra mod arbejdsløshed, mod stopprøver og mod forringelser af vores levevilkår er den egentlige kraft, der kan forandre tingene.

Socialistisk alternativ

Derfor skal vi opbygge et alternativ, der arbejder for at organisere utilfredsheden til kollektiv kamp for forbedringer. Et socialistisk parti, der organiserer og deltager i kampen mod stopprøver, mod ungdomsgarantien, mod underbetaling af unge, mod forringelser af arbejdsforholdene i både den private og offentlige sektor. Et socialistisk parti som her og nu kan være med til at kæmpe for en bedre fælles fremtid og for socialisme.

Flere artikler fra nr. 106

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
DK: Folketingsvalg 1981-2000

Se flere artikler af forfatter:
Ole Mølholm Jensen

Siden er vist 2644 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside