Socialistisk Arbejderavis
Nr. 106 – August 1994 – side 11
Hetz mod arbejdsløse
Jan Storgaard + Ellen Christensen
Skønt de færreste almindelige mennesker har mærket noget til det påståede opsving, jamrer arbejdsgiverne over, at arbejdskraftsreserven bliver for lille.
“Vi oplever en fantastisk vækst i industrien og forventer derfor i løbet af vinteren problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.”
Sagt af økonom i arbejdsgiverforeningen Dansk Industri til Jyllandsposten den 22. juli. Senere i samme artikel indrømmer han dog, at der foreløbig ikke er nogen problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.
Andetsteds i samme avis beklager formanden for Det Danske Handelskammer sig over, at det ikke er til at skaffe erstatning for den dygtige sekretær, der går på orlov.
“Selv om det lykkes at finde en ny medarbejder, vil de pågældendes manglende erfaring og rutine på arbejdspladsen hæmme evnen til at udnytte opsvinget optimalt.”
Flaskehalsefobi
Ovenstående er blot et par eksempler på arbejdsgivernes hetz mod de nye orlovsordninger, der har vist sig at være overvældende populære.
Indtil nu har mere end 70.000 fået bevilget orlov for en kortere eller længere periode. Mest forkætret er forældreorloven, som i lovgivningen er fastslået som en ret, der tilkommer forældre som har børn under 9 år.
Det betyder, at forældreorlov i op til et halvt år ikke skal aftales med den enkelte arbejdsgiver, sådan som det er tilfældet med sabbat- og uddannelsesorloven.
Orlovsordningerne blev indført med virkning fra 1. januar med det hovedsigte at give nogle pænere ledighedstal. Personer på orlov tæller nemlig ikke med i arbejdsløshedsstatistikkerne. Men nu bliver orlovene brugt til at rejse et spøgelse i den politiske debat op til det kommende Folketingsvalg.
Spøgelset hedder flaskehalse. Det er skidt for kapitalen, for det betyder, at arbejderne står stærkere i deres krav om højere løn og bedre arbejdsvilkår.
Chefen for arbejdsformidlingen på Fyn siger i et interview i Politiken den 17. juli: “Når vi får et job ind, som ikke er blandt de mest spændende, indkalder vi et antal personer, og tidligere var der måske ingen, der ville have det. De havde mange forskellige forklaringer, og dem tog vi for gode varer, for vi vidste, at hvis vi indkaldte flere, så var der i hvert fald en eller to, som ville påtage sig jobbet ...
Jeg hører mange gange, at der er blevet formidlet f.eks. tre til fem personer, hvor arbejdsgiveren bagefter ringer og siger, at de ledige ikke vil tage jobbet. Men arbejdsgiveren vil ikke skrive det til os, for de vil ikke lægge sig ud med de faglige organisationer.”
Pres på arbejsløse
Selv i tider med rekordhøj arbejdsløshed er det altså ikke muligt at få folk til at tage et hvilket som helst stykke arbejde. Men arbejdsgiverne er forsigtige med at indstille folk, der nægter, til karantæne, fordi de er bange for at få ballade.
Balladen kunne jo feks. bestå i, at fagforeningerne begyndte at kigge på de løn- og arbejdsvilkår, den pågældende arbejdsgiver tilbyder folk.
I øvrigt er det tankevækkende, at arbejdsgiveren får formidlet tre til fem arbejdsløse, og hvis det ikke er nok, kommer der et nyt hold, som han kan vælge og vrage imellem. Den arbejdsløse har ikke samme ret til at sige fra.
AF-chefens løsning er imidlertid ikke, at arbejdsgiverne skal tvinges til at skabe attraktive jobs, men derimod at de arbejdsløse skal tvinges til at tage dem.
Det skal være slut med at undskylde sig med, at man har problemer med at få passet sine børn. For, som dagbladet Børsen skriver i en leder den 27. juli: “Det er meningsløst, at byggearbejdere får lov at gå ledige på Sjælland, for slet ikke at tale om Lolland-Falster,... samtidig med at der opstår mangel i de jyske amter.”
Forsømmer uddannelse
I det hele taget er arbejdsgiverne og deres ideologiske talerør voldsomt agtpågivende over for en mulig fremtidig mangel på arbejdskraft.
Men en seriøs gennemgang af de faktiske tal (se andetsteds på denne side) afslører, at der snarere er tale om en ideologisk hetz mod de arbejdsløse.
Entreprenørforeningen er mere ærlig. De kan ikke se nogen flaskehalse, men måske nok at virksomhederne har forsømt at uddanne nok folk. Derimod ser foreningen en fare for at stigende byggeaktivitet kan give arbejderne muligheder for at få hævet lønningerne, og det skal forhindres via en stærkere kontrol af medlemmerne.
Borgerskabet står i et dilemma. På den ene side vil de gerne indgyde optimisme: opsvinget siges at være godt i gang og ledighedskurven siges at knække.
På den anden side skal arbejderne ikke dermed tro, at der også bliver mere til dem. Når nogle arbejdergrupper står i en situation, hvor det måske er muligt at hive mere hjem i lønningsposen, begynder aviserne straks at hyle op om faren for inflation.
Når kapitalen øger sit overskud (fra 1992 til 93 skete der en stigning i overskuddet i de 200 vigtigste firmaer udenfor den finansielle sektor på 53%) ses det som et tegn på en sund udvikling.
Fagforeningssvigt
Vi vil i løbet af efteråret komme til at høre flere historier, der vil underbygge hetzen mod de arbejdsløse.
Budskabet er klart nok: hvis du er arbejdsløs er det din egen skyld, der er jo masser af muligheder for at få arbejde. Desværre skal vi ikke forvente, at fagforeningstoppene rykker de ledige til undsætning.
Da socialministeren i forsommeren annoncerede, at ca. 150.000 af de arbejdsløse ikke var egnet til at komme i arbejde igen (og der er vel at mærke tale om mennesker, der tidligere har haft et arbejde, ellers figurerer de ikke i statistikken), var LO's reaktion, at helt så mange var det nok ikke, men at 75.000 nok burde overføres til andre forsørgelsesordninger.
Myten om flaskehalse
Det officielle arbejdsløshedstal for juni er faldet til 344.000. Det skyldes orlov og jobtræning.
Siden maj måned er antallet af arbejdsløse faldet en lille smule. Det er almindeligt, at arbejdsløshedstallet ligger lavere om sommeren end om vinteren. Fordi der er en del sæsonarbejde om sommeren, og fordi arbejdende såvel som arbejdsløse har det med at holde ferie i sommerperioden.
Oveni de officielle tal skal lægges arbejdsløse, der er på støtteordninger af forskellig art: jobtræning, løntilskud, iværksætterydelse, uddannelsesydelse, samt aktiverede kontanthjælpsmodtagere.
Det drejer sig ialt om ca. 120.000. For fuldstændighedens skyld skal nævnes, at der for tiden er 110.000 på efterløn og 300.000 på førtidspension.
En stor del af jobtræningspladserne findes indenfor det offentlige, hvor mange faste stillinger skæres væk. 3.000 langtidsledige har feks. erstattet de 4.000 faste husassistentstillinger, som kommunerne har skåret væk indenfor de sidste fem år.
Et andet hårdt ramt område er arbejdsmandsjob i den offentlige sektor, hvor 3.000 ordinære stillinger er blevet skåret væk og erstattet af midlertidigt ansatte langtidsledige.
En meget omtalt branche, byggesektoren, kan opvise flg. arbejdsløshedstal: malere 7,8%, blikkenslagere 9,5%, elektrikere 9,4%, snedker/tømmere 8,2%, murere 8,4%. Alt sammen tal, der ligger lavere end sidste år, men samtidig tal, der viser, at det er noget vrøvl at tale om flaskehalse i byggesektoren.
Oven i købet er det sådan, at i tider med høj arbejdsløshed er der en tendens til, at faglærte tager ufaglærte jobs. Når arbejdsløsheden daler, vender håndværkerne tilbage til byggeriet, vel at mærke hvis jobbene er attraktive nok.
Billedtekst:
Arbejdsgiverne har forsømt at uddanne folk – nu fører de ideologisk hetz på de arbejdsløse
Fremfor at støtte de arbejdsløse, deltager LO nu i diskussionen om, hvor mange af dem, derskal sættes udenfor arbejdsmarkedet
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed