Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 106 – August 1994 – side 12

Stop Volden-bevægelsen

Stop volden

Gitte Dion Pedersen + Nina Holm Jensen

Hip-hoppere er trætte af, at hip-hop kulturen bliver gjort til syndebuk for vold blandt unge og opfordrer på en ny CD til at stoppe volden.

“Stop Volden” blev dannet efter de såkaldte hip-hop mord. Det er en forening, der hovedsageligt består af unge hip-hoppere, der er vrede over den måde, deres kultur bliver hængt ud på.

De har været med til at lave forskellige arrangementer, koncerter o.lign. Og nu har de så lavet en CD.

Der er fem numrepå pladen, lavet med og af toppen af dansk hip-hop. De over 25 medvirkende på pladen har arbejdet gratis til fordel for “Stop Volden”s fremtidige arrangementer.

Det første nummer, “Det holder”, er produceret af Funny Pharm, og der bliver rappet af bl.a. Humleridderne, Jazzy H. og Hvid Sjokolade.

Det er et nummer, der meget enkelt siger: Vold er plat, du får ikke respekt ved at gå med kniv, bare et dårligt rygte.

“...og der foran dig står en ukendt gut
der si’r du har drillet hans ven på Cafe Nuuk
du si´r han er et lokum der er fuld af bæ
men auv auv auv en på låget og så et knæ
så der altid chance for at tumpen stikker
og så ved du ik’ engang hvor Cafe Nuuk den ligger
det kan ske, ja det kan ske at aftenen ender sådan
så vi spø’r skal vi stoppe eller leve med volden??...”

Det andet nummer “Træt af pis” er, som “Stop Volden” selv udtrykker det: “en røffel bl.a. til de journalister, der uden at undersøge de faktiske forhold, kædede mordene sammen med Hip-Hop kulturen”.

“Talkin’ About Peace” er titlen på de tre sidste numre, som faktisk er det samme nummer, bare i tre forskellige udgaver. Hvilket egentligt er lidt synd, når der nu kun er plads til fem numre på pladen.

Budskabet omanti-vold kommer godt frem, uden at der på nogen måde bliver moraliseret eller talt ned. Det er unge, der taler til unge.

Desværre er det ikke sandsynligt, at de, der virkelig har brug for at høre denne plade, kommer til at høre den.

For den henvender sig kun til en bestemt gruppe, ikke til fru. Larsen, der nu er blevet bange for drenge med kasketter, og vel slet ikke til “voldspsykopater” af den slags der er beskrevet på pladen.

Forsøget på at skabe en bred anti-volds kampagne, slår nok kun igennem i få kredse. Men det er et stort skridt i den rigtige retning. Jo flere, der finder ud af, at der er “noget galt i Danmark”, jo bedre. Det er et fedt initiativ, som man kun kan ønske, at flere lærer af.

"Stop Volden".
CD af Stop Volden-bevægelsen

Billedtekst:
Vold og hip-hop passer ikke sammen, mener Stop Volden-bevægelsen.

Flere artikler fra nr. 106

Flere numre fra 1994

Se flere artikler af forfatter:
Gitte Dion Pedersen
Nina Holm Jensen

Siden er vist 2652 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside