Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 107 – September 1994 – side 3

IS mener

Bekæmp VKZ. Stem på SF

En mulig VKZ-regering efter folketingsvalget d. 21. september er den største trussel mod almindelige menneskers levevilkår nu og her.

Venstre og de Konservative har fremlagt et forslag til en alternativ finanslov i følge hvilken, staten skal spare 17 mia. kr. ved at skære orlovsordningerne væk.

Fyring af statsansatte mens de tilbageblevne skal løbe hurtigere. U-landsbistanden skal beskæres og de samme skal udgifter til flygtningene.

Til gengæld skal erhvervslivet have skattelettelser for 7 mia. kr.

Hvis fremskridtspartiet så oven i det får indflydelse på regeringens politik, vil det gå ud over dagpengene til de arbejdsløse.

Det er i sig selv nok til at være imod en VKZ-regering. Men der er også en yderligere grund.

For hvis valget resulterer i en sejr til VKZ er det egoismens, grådighedens og de fremmedfjendskes sejr overfor alle de, der vil have et samfund, hvor der bliver taget hensyn til de svageste. Det vil være et nederlag for solidariteten.

Da den konservative regering vandt valget i Storbritannien i foråret 1992, blev alle, der ønskede regeringen hen, hvor peberet gror, desillusionerede.

Og arbejderklassens evne til at svare igen på regeringens angreb blev for en periode svagere.

På samme måde vil en VKZ-regering kunne tage modet fra de socialrådgivere i København, der aktionerer mod nedskæringerne, postarbejderne der aktionerer mod fyringer og alle andre, der synes, at der skal gøres noget mod kommunernes og statens overgreb.

Alle, der er for et solidarisk samfund, bør derfor være med til at forhindre, at VKZ får en valgsejr. Vi må foretrække en S-SF-regering.

En sådan regering kan ikke komme til magten vedat appellere til de asociale og racisterne. De må nødvendigvis snakke om bevarelse af velfærdsstaten og solidaritet med de svage i samfundet.

Men vi skal på ingen måde forvente, at de vil gennemføre en sådan politik efter valget.

Både Socialdemokratiet og SF vil være så ansvarlige overfor den kapitalistiske økonomi, at de også vil skære ned. Med mindre de bliver presset til at lade være.

Det er arbejderne indenfor stat og kommune og brugerne af det offentlige system, som kan presse Socialdemokratiet og SF.

Da 5.000 forældre i København demonstrerede mod nedskæringer på daginstitutionerne i København i foråret, fik SF kolde fødder og sprang fra. Nedskæringerne blev derfor i første omgang ikke til noget.

Stem på SF

Betingelsen for at få en S-SF-regering er, at SF får et godt valg.

Derfor må socialister stemme på SF på valgdagen på trods af, at SF godt vil tage ansvaret for nogle af nedskæringerne.

Vi husker også, at SF var den afgørende kraft i at få os ind i EF-unionen. SF er derfor ikke noget socialistisk alternativ til den førte politik. Så samtidig med at vi stemmer SF på valgdagen, skal vi opbygge et socialistisk alternativ, der arbejder for at organisere utilfredsheden til en kollektiv kamp for forbedringer.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 107

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
DK: Folketingsvalg 1981-2000

Siden er vist 1909 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside