Socialistisk Arbejderavis
Nr. 107 – September 1994 – side 9
Marxisme i hverdagen
Fører revolution til vold?
Martin B. Johansen
Et af de spørgsmål, socialister oftest bliver stillet, er, om vi går ind for en voldelig revolution. Spørgsmålet er udtryk for en sund skepsis, som er nødvendig for at holde selve ideen om socialisme på ret spor.
En af hjørnestenene i socialismen er, at vi tror på, at mennesker kan leve fredeligt sammen. At socialismen betyder et endegyldigt farvel til krig og undertrykkelse, i modsætning til den herskende ideologi om, at mennesker er født aggressive og egoistiske.
Derfor går socialister principielt ikke ind for en voldelig revolution. Vi kan ikke overbevise ret mange om socialismen, hvis socialisterne er en samling gale voldsfanatikere, der kun tænker på blod og bomber. Og den motivation, der findes hos de fleste socialister, består da heller ikke i en drøm om at hærge og slå ihjel – tværtimod udspringer motivationen af en forbitrelse over en verden, der er fyldt med fattigdom, sult og krig.
Opgi’r ikke frivilligt
Men omvendt er socialister ikke drømmere – vi tager vores udgangspunkt i realiteterne. Og realiteten er, at det er temmelig utænkeligt, at den herskende klasse vil opgive sin magt og privilegier uden at kæmpe imod med næb og kløer.
Da vi i 1993 blev tvunget til at stemme for anden gang om EF-Unionen, var det et eksempel på, at de herskende kun vil acceptere demokratiet, hvis de kan få deres vilje. Og når det drejer sig om at indføre socialisme – som vil fratage den herskende klasse magten over samfundet – så er historien fyldt med eksempler på, at magthaverne vil sætte sig voldeligt til modværge.
Det er værd at huske på, at vold er indbygget i det kapitalistiske samfund. Dårligt arbejdsmiljø koster massevis af ulykker, sygdomme og dødsfald – i profittens hellige navn. I store dele af verden kan kapitalismen kun overleve ved at understøtte de mest voldelige diktaturer.
Krigsførsel, som er den mest systematiske brug af vold har kostet over 100 millioner døde i dette århundrede.
Det kan ikke være anderledes under kapitalismen. For det første kan et system, der bygger på, at et lille mindretal lever fedt af det store flertals arbejde, ikke overleve uden brug af vold og tvang. For det andet vil et system, der bygger på konkurrence for at få profit, i sidste ende altid føre til krig, når konkurrencen bliver for hård.
Derfor kan vi være sikre på, at de herskende vil forsøge at modarbejde en revolution med alle midler. Først med løgne og propaganda, dernæst med økonomisk sabotage og i sidste ende vil de forsøge at drukne revolutionen i blod.
Ublodig revolution
Men det er langt fra sandsynligt, at det vil lykkes for dem. En socialistisk revolution handler i bund og grund om, at det store undertrykte flertal tager magten fra det undertrykkende mindretal. Og netop derfor er det sandsynligt at en revolution, der omfatter flertallet, vil blive ret ublodig.
For de herskende kan ikke selv bekæmpe revolutionen. Dertil er de talmæssigt alt for svage. De herskende er afhængige af, at de kan få andre til at slås for sig. De bruger normalt militær, politi eller andre bevæbnede lejesvende. Men disse grupper består grundlæggende af folk fra arbejderklassen, som er købt til at udføre magthavernes beskidte job. Vores chance er, at vi kan overbevise soldater og andre om, at de skal gå over på revolutionens side. Jo større og stærkere den revolutionære bevægelse er, desto lettere vil det være at trække soldaterne med. Historien indeholder mange eksempler på, at dette finder sted.
Det er også vigtigt at huske, at revolutioner aldrig er startet med vold. De sidste hundrede års revolutioner er alle startet som en gigantisk fest og glæde over, at undertrykkelsen er slut. Volden er altid først begyndt, når de gamle magthavere har sat sig til modværge. I dén situation er det afgørende, at de revolutionære ikke tøver med at besvare vold med vold. Ellers vil de gamle magthavere få mulighed for at skabe terror. Og deres vold er ubarmhjertig. Lige siden Pariserkommunen i 1871 har de herskende knækket revolutionære bevægelser ved at dræbe ti- eller hundredtusinder.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed