Socialistisk Arbejderavis
Nr. 107 – September 1994 – side 10
Interview Klaus Lorenzen, SiD-Lager & Handel
Asocial lov om tvangsarbejde
Trine Christensen
Fagforeningen Lager og Handel er ikke begejstret for “aktiveringsloven”, der tvinger unge til tvangsarbejde.
Klaus Lorenzen formand for Lager & Handelarbejdernes forbund har kommenteret aktiveringsloven og projekterne for unge mellem 18 og 20 år. Han fortæller til Socialistisk Arbejderavis, hvad loven indebærer, og hvordan man kan kæmpe imod den.
Klaus mener, at man med loven forsøger at undergrave fagforeningerne. Han kalder arbejdet på projekterne for B-arbejde og kuli-arbejde, fordi det oftest er meningsløst og uden perspektiv.
De unge bliver bl.a. kun tilbudt 20 timers arbejde om ugen fordi, det er det billigeste for kommunerne. Sålænge der er bistandsmodtagere man kan aktivere gennem loven, undgår kommunerne at oprette reelle arbejdspladser. Med loven undgår man derfor at løse de virkelige problemer, som er arbejdsløshed og alt for få uddannelsespladser.
Ingen rettigheder
Der er en ungdomsarbejdsløshed på over 16% i København. Klaus giver Åse Olesen, der er forkvinde for Socialkomissionen, ret i, at de unge bliver svigtet. Men han bruger det ikke som springbræt til at bifalde aktiveringsloven. Tværtimod mener Klaus, at den er det totale svigt.
De unge har ingen af de rettigheder, der gælder for resten af arbejdsmarkedet. Det betyder, at de ingen form for indflydelse har. Hele loven er baseret på den individuelle. Det fritager staten for at føle, at den har et ansvar. Samtidig giver det arbejdsgiveren ufattelig stor magt, og overlader de unge til sig selv.
En bistandsmodtager får ikke løn. Dem, der er i arbejde på et “projekt”, arbejder for bistanden, der ligger mellem 20 og 50% under den overenskomstmæssige mindsteløn. Da de ikke er “ansatte”, kan de ikke melde sig ind i en fagforening, der kan varetage deres interesser.
Sortering splitter
Aktiveringsloven bruges til at sortere bistandsklienterne. De, der følger reglementerne, kommer i én gruppe, de, der ikke gør, kommer i en anden gruppe. Et klokkeklart eksempel på hvordan man splitter de unge.
Klaus kalder loven asocial. De unge har ikke noget at falde tilbage på. Det er tvangsarbejde, de ikke kan sige nej til. Hvis de nægter, er de nemlig udelukket fra at modtage nogle former for hjælp. Dermed adskiller deres situation sig fra alle andres. De mister enhver følelse af at indgå i samfundet, og er udelukket fra at kunne tage kollektivt ansvar for det.
Ikke råd til kontingent
Lager og Handel har måttet sande, at unge på bistand ikke har råd til at betale mellem 300 og 500 kr. i kontingent om måneden. Derfor har de forsøgsvist organiseret de unge på UngdomsGaranti-projektet “Sleep In” i fagforeningen til et kontingent på 80 kr. om måneden. Lager og Handel lægger op til, at andre fagforeninger skal gøre det samme i forhold til de projekter, der hører under deres fagområde.
Klaus Lorenzen mener også, at bistandsmodtagerne selv må være aktive og protestere over de urimelige forhold for at opnå forandringer.
Og selvom Lager og Handel, LO og SiD er gamle socialdemokratiske fagforeninger, er der ikke meget hjælp at hente i toppen. Klaus er nemlig rygende uenig med Mogens Lykketoft, der i JyllandsPosten kalder aktiveringsloven genial.
Se også:
SAA 107: UngdomsGarantien, København: Aktioner mod horrible forhold
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe