Socialistisk Arbejderavis
Nr. 107 – September 1994 – side 11
Clintons krig mod de fattige
Jan Hoby
Clintons politik har været angreb på fattige og arbejderes rettigheder. Men tusinder af arbejdere i strejke giver håb om forandring.
Engang drømte alle amerikanske arbejdere om, at hver ny generation ville se sine børn vokse op under bedre forhold end dem selv.
Men i dag ligger den drøm i ruiner. Kun meget få amerikanere har illusioner om den amerikanske drøm.
De gyldne år efter Anden Verdenskrig, hvor amerikanske arbejdere opnåede lønninger og en levestandard uden sidestykke i hele den vestlige verden, er forbi.
Mareridt
For millioner af amerikanere er drømmen blevet til et mareridt. 7 mio. er hjemløse. 38 mio. er ikke dækket af en sygeforsikring. Det er 13 mio. flere end i 1980.
Børnedødeligheden er den værste i den vestlige verden, og børnedødeligheden for sorte børn i Harlem er højere end i Bangladesh. Hele 16% af USAs familier har et eller flere medlemmer, som går sultne i seng.
Gennem 80'erne forholdt ledelsen i det amerikanske LO sig passivt til massefyringerne og indgik frivilligt overenskomster med arbejdsgivere, der undergravede de ansattes rettigheder. Et eksempel på fagbevægelsens tops samtykke er det Hvide Hus’ redningsaktion over for USA’s tredie største bilproducents, Chryslers, konkurs. Kongressen ville yde et lån på 1,2 milliarder dollars. Men det indebar en lønnedgang på 1,15 dollar i timen og afgivelse af 20 dages betalt ferie.
Det amerikanske LO havde dette svar til sine medlemmer: “Vent til valget, stem på en demokrat. Når vi får en demokrat i det Hvide Hus, vil alt blive bedre.”
I 1992 vandt Bill Clinton stor støtte fra fagbevægelsens ledelse og fik mange stemmer fra den sorte og hvide arbejderklasse, undertrykte og etniske grupper, med løfte om at stoppe “grådighedens årti” og fjerne den ulighed, som var skabt efter 12 år med republikansk styre.
Men kun 2 år efter, at han kom i det Hvide Hus på en bølge af håb og forventninger, har Clinton forrådt ethvert løfte han gav. I dag forsvarer Clinton arbejdsgivernes interesser lige så indædt som Reagan og Bush.
Clintons popularitet er meget lav i den amerikanske befolkning. Ingen af de demokrater, som ønsker at komme i kongressen og senatet til efteråret, ønsker Clintons hjælp. Mange af de faglige ledere har tabt troen på Clinton.
Fiasko for Clinton
Clintons manglende opbakning er logisk nok, når man ser på hans fiasko med at sikre en sundhedsreform, der dækker alle amerikanere. I januar lovede Clinton at nedlægge veto mod en reform, der ikke dækkede alle. Men i juli sagde Clinton, at han ville acceptere en sundhedsreform, som udskyder den fulde dækning til efter år 2002.
En meningsmåling offentliggjort i Wall Street Journal d. 28. juli viste, at hele 65% ønsker, at Clinton skal nedlægge veto mod en sundhedsreform, der ikke dækker alle. Men istedet for at støtte sig til flertallet i den amerikanske befolkning, har Clinton valgt at sælge ud af sin politik til arbejdsgiverne og republikanerne .
Økonomisk vækst
Selv ikke den økonomiske vækst har hjulpet Clintons popularitet. Den amerikanske økonomi voksede med 5,4% i 4. kvartal sidste år. Det højeste i 10 år. Industriproduktionen var oppe på 7,5%. Alligevel kom kun 1% flere i arbejde, mens de store multinationale selskaber fortsætter med at fyre i tusindtal.
Profitten bliver presset ud af de folk, som er tvunget til at arbejde hurtigere og længere for at tjene til føden. Den gennemsnitlige arbejdsuge er på over 41,5 timer pr. uge. Det højeste siden 1940'erne.
Skuffelsen over Clintons førte politik har ikke ført til en højredrejning. Tværtimod er den faldet sammen med et opsving i klassekampen. Istedet for at vente på forandringer fra Washington har den amerikanske arbejderklasse taget sagen i egen hånd.
Flere strejker
Der er 50% flere strejker i år. 3 gange flere arbejdsdage er gået tabt i 1994 i forhold til 1993. Avisen Børsen peger på, at strejkebølgen er årsag til, at industriproduktionen kun voksede 0,2% i juli måned. En landsdækkende strejke blandt transportarbejderne og togførernes strejke i New York og Los Angeles har sat arbejdskamp på den politiske dagsorden.
For første gang i 10 år er kæmpende arbejdere blevet en central del af amerikansk politik.
Billedtekst:
Tusindvis af arbejdere i demonstration til støtte for strejkende Caterpillar-arbejdere. En af de strejker, der har præget USA.
Clinton er blevet upopulær, fordi han ikke har holdt løfterne.
Se også:
SAA 107: USA: Fører krig mod fattige
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed