Socialistisk Arbejderavis
Nr. 108 – Oktober 1994 – side 4
Systemet på vrangen
Arbejdsløs på 1. klasse
Sig dit arbejde op og tag 1-2 års løn med dig. Dette er ikke den glade nyhed fra arbejdsministeren til alle, der trænger til et par års orlov fra et trivielt eller hårdt job.
Det er derimod højeste mode inden for direktørverdenen. En direktør fra et headhunter-firma forklarer i Politiken, at det er blevet normalt i direktørkontrakter, at en direktør selv kan forlade sin stilling og tage et par årslønninger med sig. Den ordning kaldes en “gylden faldskærm”.
Henning Dyremose, tidligere konservativ minister, mener, at dette er helt rimeligt: “Man bør have muligheden for at springe ud, hvis der sker noget i virksomheden, som man ikke mener er godt for den.”
Vi ser frem til den dag, hvor en lignende ordning indføres i overenskomsterne for almindelige arbejdere. Det ville være en lettelse for mange, hvis man kunne sige farvel til en umulig overordnet uden at skulle se frem til fem ugers karantæne og derefter en arbejdsløshedsunderstøttelse, der ligger langt under de normale lønninger.
Om der er råd til det? I forbindelse med udbredelsen af de såkaldte “faldskærme” kan det virke som et paradoks, at de er blevet udbredt i en periode, hvor virksomhedernes overskud er faldet. Men det er der intet underligt i, i følge direktøren for headhunter-firmaet: “Direktørerne er i princippet lønmodtager ofte uden nogen særlig formue, så de har kun deres arbejdskraft at sælge.”
Danmark er jo et land uden klasseskel, så hermed forstummer enhver snak om, at der ikke er råd til lønforhøjelser.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe